Fragmin er et såkaldt lav-molekylært heparin. Stoffet bruges til det man populært kalder blodfortyndende behandling.
I forbindelse med en operation er behandling med Fragmin med til at forebygge en veneblodprop. En veneblodprop opstår typisk i benet, og i visse tilfælde kan en del af blodproppen rive sig løs og sætte sig fast i lungerne. Efter de fleste større tarmoperationer skal du forsætte med Fragmin-behandlingen i 28 dage efter operationen.
Både under indlæggelsen og efter udskrivelsen skal du så vidt muligt selv foretage indsprøjtningen med Fragmin. Personalet vil i forbindelse med information om dit behandlingsforløb samt under indlæggelsen instruere dig og din pårørende i, hvordan indsprøjtningen foretages.
QR kode til denne patientvejledning:
Vær opmærksom på
Du skal opbevare Fragmin-sprøjterne ved stuetemperatur (ikke i direkte sollys) og utilgængeligt for børn.
Du skal først tage sprøjterne ud af plastikpakningerne lige før, de skal bruges.
Sådan gør du
Hvor meget Fragmin skal jeg tage og hvor længe?
Indsprøjtningen skal tages hver dag frem til det aftalte tidspunkt for afslutning af behandlingen. Du må ikke holde pause eller stoppe behandlingen uden at have talt med din egen læge først.
Mængde af Fragmin: 5000 IE. Hvis anden dosis, skriv her: _________
Tidspunktet for indsprøjtningerne: Ca. kl. 18.00.
Dato for opstart af behandling: __________________
Dato for afslutning af behandling: ________________
Du skal sørge for at stikke dig forskellige steder fra dag til dag enten i maven eller låret. Du må stikke dig i områderne svarende til cirklerne på nedenstående tegning af mave og lår dog mindst 5 cm fra navlen.
5. Bøj den orange sikkerhedsanordning væk fra den grå nålebeskyttelseshætte.
6. Fjern beskyttelseshætten uden at bøje nålen.
7. Sprøjten er nu klar til brug.
Luftboblen skal blive i sprøjten
og ”bankes” op til stemplet. Du skal
ikke sprøjte luftboblen ud, da den
sørger for at al væsken kommer ud,
når stemplet trykkes i bund.
8. Dan en hudfold på maven eller i låret
med 2 fingre, mindst 5 cm fra navlen.
Tør huden af med alkoholservietten.
9. Stik kanylen ind (i en vinkel på 45°).
10. Tryk langsomt stemplet på sprøjten i
bund cirka ½ minut. Fragmin kan godt svide
lidt, særligt hvis du foretager indsprøjtningen
for hurtigt. Træk kanylen ud.
11. Tryk nålen i den orange sikkerhedsanordning mod en hård overflade til nålen er låst fast i sikkerhedsanordningen.
12. Brug aldrig en finger til at låse sikkerhedsanordningen - risiko for stikskade.
13. Sæt ikke låget på kanylen. Læg sprøjten med kanyle direkte i kanyleboksen.
Når du er færdig med at tage Fragmin, eller når din kanyleboks er fuld (undlad at forsøge at trykke sprøjter ned, læg løst i og undgå at stikke dig), lukkes kanyleboksen, og afleveres enten på dit lokale apotek, eller på din kommunes genbrugsplads ved "farligt affald".
Indsprøjtningen skal tages hver dag frem til det aftalte tidspunkt for afslutning af behandlingen. Du må ikke holde pause eller stoppe behandlingen uden at have talt med din egen læge først.
Mere information
Fragmin kan i sjældne tilfælde give allergiske reaktioner i form af udslæt over hele kroppen eller almen utilpashed. Du skal hurtigst muligt kontakte en læge, hvis du får sådanne symptomer.
Det er ikke usædvanligt, at man får lidt kortvarig svide i huden efter indsprøjtningen af Fragmin, og der kan også godt komme blå mærker i området. Du kan måske også forbigående mærke små knuder i huden, det er ikke farligt.
Da Fragmin virker blodfortyndende, giver behandlingen en let øget blødningstendens. Det kan medføre, at smårifter bløder lidt mere eller i længere tid end normalt. Hvis du synes, at disse blødninger er meget kraftige eller du får blødninger fra tandkødet, næseblødning uden grund, blod i opspyt, urin eller afføring, skal du kontakte din egen læge.
Hvis huden bliver øm, rød og varm, eller hvis der kommer blærer på huden efter en indsprøjtning, skal du kontakte din egen læge.
Kontakt
Kontakt
Som det fremgår i vejledningen, er de fleste situationer, hvor du skal kontakte din egen læge eller vagtlæge, ved akut allergi.
Åben kontakt eller åben indlæggelse Har du "åben kontakt" eller "åben indlæggelse", skal du ringe til det sengeafsnit, du blev udskrevet fra. Ring helst mellem kl. 10.00 og 14.00, hvis det er muligt for dig.
Ved akut behov kan du ringe når som helst.
Sengeafsnit 1: telefon 7843 5311.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/912070
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.