Dræn lægges ind i kroppen for at udtømme væskeansamlinger, fx blod, galde eller pus (betændelse).
Et dræn er en slange, der som regel er fastgjort til huden med en tråd og herover et vandfast plaster. Er der ikke sat en tråd i, er der et særligt plaster, som holder det fast.
Efter slangen sidder der som regel en opsamlingspose.
Billede af et dræn:
Vær opmærksom på
Hvis det er aftalt, at du skal have hjemmesygeplejerske, vil han eller hun sørge for det, der er nævnt under "Hvordan passer man et dræn".
Det er også hjemmesygeplejersken, du skal kontakte i første omgang, hvis du har brug for hjælp.
Det er vigtigt, at du undgår at trække i drænet, så det ligger rigtigt og ikke glider ud. Desuden er det vigtigt, at du har en tæt og tør forbinding over indstiksstedet.
Sådan gør du
Hvis det er aftalt, at du selv passer drænet, kan du ringe til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, hvis du har brug for hjælp (se kontaktoplysninger nederst i vejledningen)
Det skal du holde øje med:
Indstiksstedet, der hvor drænet går ind i huden. Se på området to til tre gange dagligt. Læg mærke til, om der er ændringer, fx hævelse, rødme, tiltagende smerter eller tiltagende mørkfarvning af huden. Søg hjælp, hvis du oplever én eller flere af disse ændringer.
Mål din temperatur hver morgen, så længe du har dræn. Søg hjælp, hvis din temperatur er over 38°.
Tjek, at drænet virker (at der kommer noget i det).
Tøm drænet hver morgen eller ved behov (når der er så meget væske i, at det tynger eller ikke kan hænge ordentligt). Se hvordan nedenfor. Hvis du har flere dræn, skal du tømme ét ad gangen. Bemærk, og skriv også gerne ned, hvor meget du tømmer ud, og hvordan væsken ser ud. Det er vigtigt ved næste opfølgning eller kontrol i afdelingen.
Undgå, at der kommer ”knæk” på drænslangen. Brug evt. plaster eller englehud til at holde slangen fri for knæk. Undgå også at trække i slangen, da drænet kan blive trukket ud. Hvis drænet rykker sig eller glider, skal du søge hjælp med det samme.
Det vandtætte plaster over drænet skal skiftes hver 7. dag, og hvis det bliver vådt eller fugtigt, eller hvis plasteret ikke sidder tæt længere. Hvis du har fået ekstra plastre med, og selv kan skifte det, skal du være meget forsigtig, så drænet ikke bliver trukket ud. Ellers søg hjælp.
Kontakt afdelingen, hvis det siver gennem plastret flere gange, eller hvis du mærker, at noget er ændret. Der kan være tilstopning eller fejl i drænsystemet, som derfor skal ses af hjemmesygeplejersken eller i afdelingen.
Tømning af drænpose:
Vask hænderne grundigt og brug gerne håndsprit. Hav noget klar til at tømme væsken ud i (fx et gammelt litermål eller engangskrus), eller stå over toilettet.
Sprit klemmeskruen i bunden af drænposen med en lille spritserviet og åbn den. Tøm indholdet ned i målebægeret eller toilettet.
Luk klemmeskruen og tør evt. efter med spritservietten.
Læg mærke til mængden (skriv evt. ned) og vær opmærksom på væskens udseende. Udseende og evt. lugt afhænger af, hvor drænet ligger. Normalt:
Hvis det er i en væskeansamling/byld kan væsken være vandig, klar, gullig, lyserød/let blodig eller rød/blodig. Hvis der er betændelse kan væsken være gul, brun eller hvidlig og tykkere end vand.
Hvis det er fra galdevejene er væsken oftest sort, brun eller grønlig og næsten som vand eller lidt tykkere.
Hvis lugt eller udseende ændrer sig, skal du søge hjælp.
Du kan hælde væsken ud i toilettet.
Afslut med at vaske hænderne igen.
Skylning af dræn:
I nogle få tilfælde skal drænet skylles igennem med sterilt saltvand en til to gange i døgnet for at holde det åbent eller for at fortynde den væske, der skal løbe ud.
Som regel er det hjemmesygeplejersken, der gør det, men nogle patienter kan sagtens selv lære det. Hvis du selv skal skylle drænet, vil du få en særlig instruktion i det, og du vil få sterilt saltvand og sterile sprøjter med hjem.
Hvis det er aftalt, at du skal skrive ned, så tag skemaet med, når du er til kontrol.
Dato
Dræn, tømt antal ml (træk evt. skyllevand fra)
Udseende/evt. lugt
Temperatur
Videre forløb
Vi lægger en plan for din behandling med dræn - om det skal kontrolleres eller fjernes - fx når der ikke længere kommer sekretion (væske), eller du ikke længere har smerter/feber.
Desuden lægger vi en plan for, om du skal have yderligere behandling, (fx operation) eller om vi kan afslutte dit forløb.
Tal med lægen eller sygeplejersken om, hvad der gælder for dig, dit dræn og din tilstand.
Når et dræn fjernes, skal der lægges en tør, sugende og evt. vandtæt forbinding over. Forbindingen skal skiftes, hvis det siver ud over halvdelen af sugefladen. Forbindingen må først fjernes helt, når drænstedet har været fuldstændig tørt i mindst 24 timer.
Kontakt
Kontaktoplysninger, åben kontakt og åben indlæggelse
Hvis du er udskrevet med "åben kontakt" eller "åben indlæggelse" efter indlæggelse i Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 1.
Inden for den aftalte tidsperiode, du har fået "åben kontakt" eller "åben indlæggelse", kan du kontakte sengeafsnittet ved behov, helst på hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 14.00 når det er muligt for dig, da vi i det tidsrum har bedst mulighed for at svare på dine spørgsmål.
Ved akut behov kan du ringe når som helst.
Sengeafsnit 1: telefon 7843 5311.
Kontaktoplysninger til pårørende til indlagte på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit
Ønsker du kontakt til personalet, er du velkommen til at kontakte os mellem kl. 10.00 og kl. 14.00, da det er i dette tidsrum, vi har bedst mulighed for at besvare dine spørgsmål.
Sengeafsnit 1 har telefon 7843 5311.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1010033
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.