Hvis det er aftalt, at du selv passer drænet, kan du ringe til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, hvis du har brug for hjælp (se kontaktoplysninger nederst i vejledningen)
Det skal du holde øje med:
- Indstiksstedet, der hvor drænet går ind i huden. Se på området to til tre gange dagligt. Læg mærke til, om der er ændringer, fx hævelse, rødme, tiltagende smerter eller tiltagende mørkfarvning af huden. Søg hjælp, hvis du oplever én eller flere af disse ændringer.
- Mål din temperatur hver morgen, så længe du har dræn. Søg hjælp, hvis din temperatur er over 38°.
- Tjek, at drænet virker (at der kommer noget i det).
- Tøm drænet hver morgen eller ved behov (når der er så meget væske i, at det tynger eller ikke kan hænge ordentligt). Se hvordan nedenfor. Hvis du har flere dræn, skal du tømme ét ad gangen. Bemærk, og skriv også gerne ned, hvor meget du tømmer ud, og hvordan væsken ser ud. Det er vigtigt ved næste opfølgning eller kontrol i afdelingen.
- Undgå, at der kommer ”knæk” på drænslangen. Brug evt. plaster eller englehud til at holde slangen fri for knæk. Undgå også at trække i slangen, da drænet kan blive trukket ud. Hvis drænet rykker sig eller glider, skal du søge hjælp med det samme.
- Det vandtætte plaster over drænet skal skiftes hver 7. dag, og hvis det bliver vådt eller fugtigt, eller hvis plasteret ikke sidder tæt længere. Hvis du har fået ekstra plastre med, og selv kan skifte det, skal du være meget forsigtig, så drænet ikke bliver trukket ud. Ellers søg hjælp.
- Kontakt afdelingen, hvis det siver gennem plastret flere gange, eller hvis du mærker, at noget er ændret. Der kan være tilstopning eller fejl i drænsystemet, som derfor skal ses af hjemmesygeplejersken eller i afdelingen.
Tømning af drænpose:
- Vask hænderne grundigt og brug gerne håndsprit. Hav noget klar til at tømme væsken ud i (fx et gammelt litermål eller engangskrus), eller stå over toilettet.
- Sprit klemmeskruen i bunden af drænposen med en lille spritserviet og åbn den. Tøm indholdet ned i målebægeret eller toilettet.
- Luk klemmeskruen og tør evt. efter med spritservietten.
- Læg mærke til mængden (skriv evt. ned) og vær opmærksom på væskens udseende. Udseende og evt. lugt afhænger af, hvor drænet ligger. Normalt:
- Hvis det er i en væskeansamling/byld kan væsken være vandig, klar, gullig, lyserød/let blodig eller rød/blodig. Hvis der er betændelse kan væsken være gul, brun eller hvidlig og tykkere end vand.
- Hvis det er fra galdevejene er væsken oftest sort, brun eller grønlig og næsten som vand eller lidt tykkere.
- Hvis lugt eller udseende ændrer sig, skal du søge hjælp.
Du kan hælde væsken ud i toilettet.
Afslut med at vaske hænderne igen.
Skylning af dræn:
I nogle få tilfælde skal drænet skylles igennem med sterilt saltvand en til to gange i døgnet for at holde det åbent eller for at fortynde den væske, der skal løbe ud.
Som regel er det hjemmesygeplejersken, der gør det, men nogle patienter kan sagtens selv lære det. Hvis du selv skal skylle drænet, vil du få en særlig instruktion i det, og du vil få sterilt saltvand og sterile sprøjter med hjem.
Hvis det er aftalt, at du skal skrive ned, så tag skemaet med, når du er til kontrol.
Dato
|
Dræn, tømt antal ml (træk evt. skyllevand fra)
|
Udseende/evt. lugt
|
Temperatur
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|