Efter behandling for kræft i tyktarmen - beskrivelse af symptomer og tegn på evt. tilbagefald*

Vær opmærksom på tegn på tilbagefald af kræftsygdommen. Selvom du er erklæret sygdomsfri, er der en vis risiko for, at kræftsygdommen vender tilbage. Det kan ske ved, at kræftceller kan vandre til andre organer i kroppen, oftest vil det være til lever eller lunger. Tilbagefald kan også ske ved, at sygdommen kommer tilbage i samme område, som knuden sad sidst.
Dette bliver kontrolleret ved skanningsundersøgelse 1 og 3 år efter operationen. Desuden kikkertundersøgelse (koloskopi) hvert 5. år til det fyldte 75 år.
Det er vigtigt at holde øje med det, der kan være tegn på tilbagefald. Hold øje med om du har:

• blødning fra tarmen
• pludselig forværring af tarmproblemer
• uforklarligt eller ikke-planlagt vægttab over en kortere periode (måneder).

Hvis du oplever, at du får et eller flere af disse symptomer uden, at der er en kendt forklaring på det, er det vigtigt, at du kontakter egen læge.

Det er naturligt at have perioder, hvor man bekymrer sig ekstra meget for, om kræften vender tilbage. For rigtig mange vil bekymringen aftage efterhånden, som årene går, mens andre lever med frygten for tilbagefald resten af livet.

Der kan være flere måder at håndtere bekymring og frygt for tilbagefald. For mange hjælper det at tale med nogen om det. For nogle kan dét at være fysisk aktiv give overskud og velvære og hjælpe med at fokusere på andet end kræften. For nogle hjælper det at søge viden om ens egen sygdom og senfølger. Det kan give en følelse af kontrol over eget helbred.

I nogle situationer kan frygten være så stærk, at den fylder det hele i hverdagen, og man kan have behov for hjælp til at håndtere frygten. Hvis du oplever det, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge.

Når du har fået fjerrnet højre side af tyktarmen (højresidig hemikolektomi, ileo-coecalresektion) og er opereret med en sammensyning af tarmen og ikke har en stomi:

Heldigvis oplever de færreste blivende problemer efter fjernelse af højre side af tyktarmen. Ca. 10 % oplever dog diarré tendens. Mellem tynd- og tyktarm findes en klap, der fjernes ved operationen. Herved kan der komme tilbageløb af bakterier fra tyktarm til tyndtarm, (bakteriel overvækst) hvilket kan give diarré, oppustethed og mavesmerter.

Fjernelse af den nederste del af tyndtarmen kan medføre, at galdesyrer ikke optages i tyndtarmen og derfor passerer videre over i tyktarmen. Det kaldes galdesyre-malabsorbtion. Det kan forhindre tyktarmen i at optage vand fra afføringen, hvilket kan give diarré.

Undersøgelse af årsagssammenhænge og behandling af kronisk, dvs. vedvarende diarré foregår via medicinsk afdeling. Din egen læge kan henvise dig dertil, eller vi kan på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling tilbyde en samtale og vurdering først, og viderehenvise dig dertil ved behov.

Når du har fået fjernet venstre side af tyktarmen (venstresidig hemikolektomi/ sigmoideumresektion) og er opereret med en sammensyning af tarmen og ikke har en stomi, risikerer du at kunne opleve nogle ændringer i tarmfunktionen:

Tyktarmens hovedfunktion er at opsuge væske. Du vil efter operationen kunne opleve symptomer som at have afføring oftere end før, hastende afføringstrang, tynd afføring og for få patienter problemer med at holde på afføringen og risiko for forstoppelse.
Årsagen er afkortet tyktarm og løsere, mere fyldig afføring i endetarmsreservoiret.

Ved tømningsbesvær kan symptomerne være en fornemmelse af, at der står afføring helt nede i endetarmen samt det, at der kun kommer en lille mængde afføring i forbindelse med toiletbesøg, og at du derfor skal på toilettet mange gange i løbet af kort tid.

Hvis du gør, kan det være meget generende og indgribende i din hverdag. Der findes flere forskellige muligheder for at få hjælp.

Hvis problemerne er indgribende i din hverdag, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge og fortæller om problemerne, så du kan blive henvist til hjælp hos os.

Når du har fået en permanent stomi, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på at holde gang i maven, så du undgår forstoppelse eller for tynd afføring. Det gør du ved at sørge for at få nok at drikke og at være fysisk aktiv dagligt. Med en tyktarmsstomi (kolostomi), kan du spise stort set som før operationen.

Du får (eller har fået) den nødvendige oplæring, vejledning og støtte i vores stomiklinik.

Uanset om du har en stomi eller ej, er det vigtigt at opretholde en god tarmfunktion og især undgå diarré og undgå forstoppelse.

De følgende råd gælder, hvad enten du har stomi eller ej. Det er generelt en rigtig god idé at være fysisk aktiv i det omfang, du nu kan klare. Det er også vigtigt at drikke nok væske. Som udgangspunkt skal du drikke 1,5 til 2 liter væske om dagen, men du skal huske at drikke mere, hvis du har meget tynd afføring/diarré. Det skal du også, hvis du er syg med feber eller opkast, ved hård fysisk aktivitet eller træning, hvor du sveder meget samt på varme sommerdage.

Når det gælder kost, bør du ud over at følge de almindelige kostråd og spise sundt og varieret sørge for at få ekstra protein. Det er en god idé at spise langsomt og tygge maden grundigt. Og spis hellere mange mindre måltider end få store.

Evt. kan du læse mere om de: De officielle Kostråd - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (www-foedevarestyrelsen.dk)  

Det er helt normalt at få følelsesmæssige og psykiske reaktioner, efter du er færdig med behandlingen.

Mange har måske en forventning om, at den dag man bliver erklæret sygdomsfri for kræften, er alt godt. Men det er helt almindeligt at have op- og nedture, hvor humøret svinger fra glæde og optimisme nogle dage til tristhed og tomhed andre dage.

At gennemgå dette er en vigtig del af efterforløbet efter kræft, og det er en rigtig god idé at have nogen at snakke med om dette - fx dine nærmeste pårørende. Eller du kan opsøge en patientforening. Her er der ofte mulighed for at komme i en netværksgruppe med andre patienter, der har lignende erfaringer.

Hos nogle kan de følelsesmæssige reaktioner udvikle sig til en egentlig depression. Det er kendetegnet ved, at dine tanker, følelser og adfærd ændrer sig, og de triste tanker fylder mere og mere. Hvis du oplever det, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt da din egen læge.

Træthed og fysiske gener kan gøre, at man ikke kan overkomme det samme, som man kunne tidligere. Måske kommer man ikke ud i samme omfang, eller måske skal man arbejde på nedsat tid i en periode. Her er det vigtigt at være tålmodig og huske på, at det tager tid at komme ovenpå igen. Det betyder måske også, at man skal justere lidt i forventningerne til, hvordan ting skal være (på arbejde, derhjemme osv.)

Dine pårørende spiller en vigtig rolle i at få en normal hverdag, efter behandlingen er færdig. Det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad du har brug for af støtte og hjælp. Selv i de tætteste relationer kan man gå forkert af hinanden, så det er vigtigt at få talt med dine nærmeste pårørende om de forventninger, I har til hinanden.

Nogle oplever også en opblomstring – at have ”fået livet tilbage”. Kræftsygdommen har gjort, at man får et andet perspektiv på livet og måske prioriterer anderledes i hvad man bruger sin tid på, og hvem man bruger tiden sammen med.

Det er heldigvis de færreste, der oplever blivende smerter efter behandling for tyktarmskræft, men smerter kan dække over meget.
De mest almindelige forklaringer på smerter kan være følgende:

Operationssår

Nogle kan have smerter fra operationssår i en periode efter operationen. Det er vigtigt, at du tager al den smertestillende medicin, du må i efterforløbet. Der kommer også smerter, hvis der på et tidspunkt går betændelse i såret, eller der er problemer med at hele op. Disse smerter vil forsvinde efterhånden, som der kommer ro på såret.

Forstoppelse

Forstoppelse kan give smerter i maven eller ved endetarmen i forbindelse med, at man skal af med afføring. Hvis man har en stomi, kan forstoppelse også give smerter ved stomien. Hvis man er forstoppet, har man ofte også kvalme og en følelse af ubehag og oppustethed i maven.

Ved svær forstoppelse kan der være risiko for, at man får tarmstop eller tarmslyng, så det er særligt vigtigt at reagere på smerter, hvis du også samtidig har stop i tarmfunktionen – altså at du hverken prutter eller kommer af med afføring og evt. også har kvalme. Så skal du kontakte en læge eller sygeplejerske.

Mens du har åben kontakt frem til første klinikbesøg efter operationen (ca. 2 uger efter operationen), skal du kontakte Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit. Er det efter 2 uger, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Nerveskader og føleforstyrrelser

Før de behandlinger, du har fået, har du også fået information om mulige bivirkninger. Nerveskader fra operation eller kemo kan give en særlig form for smerter – såkaldte føleforstyrrelser.

Nogle typer kemoterapi kan give en særlig form for føleforstyrrelser med prikken, smerter eller sovende fornemmelse i hænder eller på fødderne. Dette kan være meget generende, men vil for de fleste forsvinde efter et stykke tid. For enkelte er det desværre kroniske smerter.

Andre årsager til smerter

Andre skader fra operation eller kemoterapi kan give forskellige smerter i bækken og mave. Det, at der er opereret inde i bughulen, kan gøre, at der kan ske sammenvoksninger mellem tarmene og det fedtvæv, der er omkring tarmene. Det kan give kolikagtige smerter i maven og risiko for tarmstop eller tarmslyng.

Man kan opleve en helt overvældende træthed efter behandling for kræft. Det er naturligt at være træt og have behov for mere hvile end før, man blev syg. Men for nogle kan trætheden være så overvældende, at det hæmmer hverdagen. For de fleste vil trætheden aftage efterhånden.

Det er sjældent, man kan finde én årsag til trætheden, og derfor er det svært at helbrede den. Men forskning viser, at fysisk aktivitet og motion har en rigtig gavnlig effekt på denne træthed. Så selv om du skal tvinge dig selv op af stolen, vil det være rigtig godt givet ud. I starten kan det være en lille, daglig gåtur, efterhånden kan du udvide mere og mere. Og sørg gerne for at få hjælp til de hjemlige opgaver, så du kan bruge kræfterne på at komme udenfor.

Mange patienter oplever, at de har nedsat koncentrationsevne og svækket hukommelse i en periode efter behandling for kræft. Denne oplevelse beskrives især hos patienter, der har fået kemoterapi. Nogle kalder det ”kemohjerne”. Man kan have svært ved at huske små hverdagsting, eller ord smutter for én.

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Både operation og kemoterapi kan føre til en række gener, der kan være skyld i seksuelle problemer. Det er et intimt emne, som for mange er svært at tale med andre om. Samtidig kan problemer på dette område have store konsekvenser for samlivet med din partner og for din livskvalitet.

Nogle gange kan seksuelle problemer skyldes den psykiske belastning, det er at gennemleve kræftsygdommen og behandlingen. Det er helt naturligt, at lyst og seksualitet præges af dette i en periode.

Kort gennemgang af de problemer der kan opstå:

For mænd 

Mænd kan have problemer med at få rejsning (i forskellig grad) og opleve, at der ved udløsning ikke kommer sæd, (det løber den forkerte vej, tilbage i blæren). Der er større sandsynlighed for at få disse problemer, hvis man ud over operationen også har fået kemoterapi.

Der er mulighed for at få medicinsk behandling for rejsningsproblemer – dette hjælper mange.

For kvinder

Kvinder oplever ofte problemer som smerter ved samleje, tørre slimhinder i skeden og nedsat lyst. Der er også for kvinder større sandsynlighed for at få disse problemer, hvis man ud over operationen også har fået kemoterapi.

Smerter og tørre slimhinder kan afhjælpes med glidecreme og evt. medicinsk behandling.

Nyttige links

Enkelte af nedenstående links kan du tidligere have fået udleveret ved stomisygeplejersken eller i sengeafsnittet ved din udskrivelse.

• Kræftens Bekæmpelse - ingen skal stå alene med kræft (cancer.dk) Under Kræftens Bekæmpelse findes en række netværk og ressourcer: Cancerforum (www.cancerforum.dk) er Kræftens Bekæmpelses online mødested, hvor du som kræftpatient eller pårørende kan møde andre i samme situation.
• Forside | Tarmkræftforeningen (tarmkraeftforeningen.dk) Her kan du møde andre med tarmkræft og udveksle erfaringer om sygdommen, behandlingen og om dens følger.
• Senfølger-gruppen: Cancerforum grupper | Kræftens Bekæmpelse. Er til for dig, som oplever senfølger efter kræftsygdom eller behandling.
• Sundhed.dk. Her kan du finde oversigt over sundhedstilbud i din region og kommune: Sundhedstilbud - sundhed.dk
• Copa – Stomiforeningen (copa.dk) er en patientforening for stomiopererede

Under overskrifterne længere nede er kort beskrevet de hyppigste bivirkninger og senfølger. Hvis du vil vide mere, anbefaler vi, at du læser under linkene her, som er udvalgt fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:

Nedsat appetit og vægttab i forbindelse med kræft - Kræftens Bekæmpelse

Smerter som senfølge | Kræftens Bekæmpelse

Forstoppelse - Kræftens Bekæmpelse

Diarré og tarmproblemer efter kræftbehandling - Kræftens Bekæmpelse

Angst og depression efter kræft | Kræftens Bekæmpelse

Behovsvurderingsskema - din vurdering - Regionshospitalet Gødstrup godstrup.dk/1737792