• Forandret opførsel, personen gør usædvanlige ting.
• Har svært ved at koncentrere sig.
• Skiftende uro i løbet af døgnet, ofte uro om natten.
• Kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi.
• Usammenhængende tale – sort snak – sammenblanding af tid, sted og personer.
• Ser/hører noget, andre ikke fornemmer.
• Manglende initiativ eller rastløshed.
• Angst, vrede, mistillid og tristhed.
• Har svært ved at tage beslutninger.

De nævnte ændringer kan opstå i forskellig styrke og type inden for samme døgn og ændre sig fra time til time.

Delirium skyldes ikke et psykologisk problem, men en fysisk overbelastning af hjernen.
Ofte er det en kombination af forskellige faktorer som fx:

• forstyrret eller mangelfuld funktion af vigtige organer (nyrer, lever eller lunger)
• forstyrrelser af hjernen pga. kræft eller metastaser
• bivirkninger til medicin.

Delirium er ikke det samme som demens.

Hvis I oplever ændringer i den normale adfærd hos jeres pårørende, skal I ikke tøve med at henvende jer til personalet. De har en øget opmærksomhed på symptomerne på delirium, og jeres oplysninger kan bidrage til, at det hurtigere opdages.

Med den passende behandling kan symptomerne for det meste forsvinde, og er det ikke tilfældet, kan de mindskes. Som regel forsvinder symptomerne helt, hvis patientens grundsygdom bedres.

Hvis en patient får delirium, vil lægen undersøge mulige årsager og starte den nødvendige behandling.

Ud over de ting, der er nævnt, pårørende kan gøre under "gode råd", vil personalet også have fokus på at sikre, at patienten har så normal en døgnrytme og kropsfunktioner som muligt.

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt, at der er et personalemedlem på stuen hele tiden, for at hjælpe patienten  med ikke at komme til at fjerne behandlingsslanger, f. eks., blærekateter, væskeindløb/venflon, sonde i mavesækken etc. (det kalder vi ofte "fast vagt")

• Skab en rolig atmosfære med genkendelige ting på stuen.
• Undgå unødvendige indtryk (eksempelvis radio/tv, mange personer).
• Fortæl om tid og sted.
• Fortæl, hvem der er på stuen.
• Husk at bruge hjælpemidler til patienten som høreapparat og briller.
• Undgå diskussioner, da det kan udløse vrede og frustrationer. Brug korte sætninger og prøv at undgå bydeform (ordrelignende vendinger).
• Forsøg som pårørende at have perioder med hvile for at "genoplade batterierne”. Prøv fx at få hjælp af andre familiemedlemmer til at være hos patienten.
• Brug og tal med personalet.