Sørg for i god tid at have almindelig håndkøbsmedicin som Pamol, Pinex eller Panodil hjemme til efter operationen.

Hvis du skal opereres for kræft, eller fordi du har Crohn eller colitis (2 betændelsessygdomme), skal du have Fragmin.
Dagen før operationen skal du mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 indsprøjte Fragmin, 5000 IE, som du får med hjem fra Mave- og Tarmkirurgisk Klinik. Det er for at forebygge blodpropper. Dosis er så lav, at det ikke giver risiko for blødning ved operationen.
For de få, som ikke synes, de kan gøre det selv, kan der bestilles en hjemmesygeplejerske.

Sørg for at aftale hjemtransport inden operationen.

Hvis du har fået bedøvelse, beroligende eller stærk smertestillende medicin, skal du vente 24 timer, før du selv må køre bil, motorcykel, knallert, cykel eller arbejde med maskiner og farligt værktøj.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen for at nedsætte risikoen for betændelse. Bad aftenen før accepteres, hvis det er eneste mulighed.

Rens dine negle omhyggeligt, før du går i bad.

Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Smør dig ikke ind i creme efter badet, og brug heller ikke parfume eller makeup.

Fjern neglelak og/eller kunstige negle. 

Lad smykker blive hjemme. Du bør fjerne piercinger i nærheden af operationsfeltet og/eller i ansigtet inden operationen.

Undlad at tage kontaktlinser på inden operationen.

På operationsdagen skal du møde det sted, der står i dit indkaldelsesbrev fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling.

Hvis der er ting i din forberedelse, du har haft svært ved eller helt mangler, skal du fortælle det til personalet, så kan de hjælpe dig.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Så vidt muligt aftaler du med lægen på forhånd, hvilken teknik der egner sig bedst til din operation.

Der er 2 operationsteknikker:

- De fleste operationer laves med kikkertteknik, hvor lægen laver 4-5 små huller i maven, nogle gange suppleret med et mindre snit. Nogle af disse kikkertoperationer laves med hjælp fra en robot.

- I nogle tilfælde er det bedre at lave en såkaldt "åben operation", hvor lægen laver et større snit i maven og altså ikke bruger kikkert.

Nedenfor står om bedøvelse og et afsnit om bedøvelse suppleret med en tynd slange ind ved rygmarven, lokalbedøvelse. 
Det er oftest kun ved de åbne operationer, at der også gives lokalbedøvelse ind i ryggen. Du taler med bedøvelsespersonalet om, hvad der gælder for dig.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret. Nogle kan dog mærke berøring, og det er helt normalt.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler via en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

• Operationen kan ikke laves med kikkertteknik som planlagt, men må i stedet laves som åben operation med et større operationssnit på maven. Det betyder, at du de første dage får brug for lidt mere smertestillende, og der er et lidt større ar og flere tråde eller klips, som skal fjernes. Det har ingen betydning på lidt længere sigt - efter 1-2 uger er forløbet det samme som ved kikkertoperation.
• Infektion, altså betændelse, i såret. Selv om du får forebyggende antibiotika under operationen, foregår den i tarmene, som naturligt har mange bakterier. Infektion giver ofte feber samt rødme og hævelse på det sted, hvor infektionen er.
• I alle ar på maven kan der komme et brok efter operation.
• Blødning, dels under operationen, dels sivning fra sårene i huden.
• Hul på tarmene, som så skal sys.
• At sammensyning af tarmender (kaldet anastomose), ikke helt holder, fx pga. nedsat blodforsyning, dårlig ernæring eller af ukendt årsag. Det kan – afhængigt af hvor i tarmen sammensyningen er, og hvor stort hullet er - betyde længere indlæggelse og evt. ny operation med fornyet sammensyning eller midlertidig anlæggelse af kunstig tarmåbning (stomi). Denne risiko er ikke aktuel for patienter, der har fået anlagt en permanent stomi.
• Ændret afføring, både hyppighed og konsistens – nogle gange kun i en periode, andre gange mere permanent. Se mere om dette "ved denne tarmoperation" nedenfor.

Efter operationen opholder du dig nogle timer på opvågningsafsnittet, hvor der ikke kan være pårørende, og du kommer herefter tilbage til sengeafdelingen.

Enkelte patienter har behov for yderligere overvågning og bliver overflyttet til et ophold på Intensiv Afdeling. Her kan dine pårørende komme på besøg.

I forbindelse med operationen kan du forvente at vågne op med følgende: 

• Et drop, som er et tyndt plastikrør, der ligger i en blodåre. Herigennem får du væske, indtil du igen selv kan drikke. Droppet fjernes som regel samme dag eller dagen efter operationen.
• Evt. et dræn, som er en tynd slange, der er lagt ind i operationsområdet for at opsamle evt. væske. Drænet fjernes en af de første dage efter operationen.
• Et kateter i urinblæren til at opsamle urin. Kateteret fjernes som regel dagen efter operationen, men ved nogle skal det ligge noget længere. Hos andre fjernes det umiddelbart efter operationen.
• Efter åben operationsteknik: et tyndt kateter i ryggen (kaldet epiduralkateter) til smertebehandling. Kateteret fjernes 3 dage efter operationen.
• Ekstra ilt via en lille, tynd slange, som lægges løst under næsen.
• Sårforbindinger, som skiftes efter behov.

For at undgå at du får årebetændelse eller blodpropper, vil du om aftenen efter operationen få en blodfortyndende injektion med lægemidlet Fragmin eller Innohep.

Dette skal hos næsten alle patienter fortsættes i 28 dage i alt, og derfor vil du blive oplært i selv at tage injektionerne, så du så vidt muilgt kan gøre det hjemme.

Det er meget vigtigt for din tarmfunktion, dine lunger og dit kredsløb, at du bevæger dig, og derfor kommer du op at sidde samme aften, som du er opereret.

Dagen efter operationen stiler vi efter, at du er oppe i flere timer, og at du går ture på gangen. Vi vil hjælpe dig med personlig pleje, mens du har behov for hjælp.

For at kunne udføre de nødvendige fysiske aktiviteter er det vigtigt, at du er godt smertebehandlet. Du vil få fast smertestillende medicin som tabletter 4 gange i døgnet. Herudover vil du få smertestillende efter behov.

Smertebehandling og smerteoplevelse er meget individuel (afhænger af din vægt, tidligere erfaringer mv.), og det er derfor vigtigt, at du taler med os om dit behov, så vi kan justere dosis og hyppighed på din smertestillende medicin.

De første dage efter operationen kan maven gå i stå, og du kan føle dig oppustet og forkvalmet, indtil maven igen begynder at fungere. 

For hurtigt at genvinde kræfterne og sikre den bedste sårheling er det vigtigt, at kosten indeholder så meget energi og protein som muligt. Du må få almindelig mad og drikke lige efter operationen. Derudover anbefaler vi, at du drikker 2-3 glas proteindrik dagligt. Det er bedst, hvis du kan være oppe i forbindelse med måltiderne.

Alt i alt

Når operationen er overstået, er det vigtigt, at du hurtigt kommer i gang igen. Det kræver en god smertebehandling, tidlig indtagelse af mad og at du hurtigt kommer op af sengen igen. Det skulle gerne gøre sygeperioden efter operationen kortere og risikoen for komplikationer mindre.

Din egen medvirken i denne periode er meget vigtig.

Fra første dag planlægger vi både indlæggelses- og udskrivelsesforløbet sammen med dig og dine pårørende.

Når din tilstand er som nævnt i punkterne herunder, er du klar til at blive udskrevet:

• Når din tarm er begyndt at fungere igen, og du kommer af med luft (almindelige "prutter").
• Når din smertebehandling kan ske kun med tabletter, og der er en plan for ekstra medicin, når du har behov for det.
• Når du selv kan drikke tilstrækkeligt og også kan spise noget igen.
• Når din vandladning fungerer igen. For nogle bliver det til nogen tid med kateter, også efter udskrivelse.
• Når du selv kan komme i og af sengen, klare din daglige hygiejne og bevæge dig rundt (i forhold til det du kunne før operationen).

Før du skal hjem, får du en udskrivelsessamtale med en læge og efterfølgende med en sygeplejerske, hvor vi vil gennemgå dit indlæggelsesforløb og tiden efter udskrivelsen (se afsnittet "Når du kommer hjem"). Du må meget gerne have en pårørende med ved udskrivelsessamtalen.

Alle former for aktiviteter tæller. Start i det små med daglige gåture. Du må evt. gerne cykle og lave gymnastik. Når trådene/klipsene er fjernet, og sårene er fuldstændig helet og helt tørre, må du svømme. For alle aktiviteter gælder, at du bør stoppe, hvis du får ondt.

Efter åben operation må du ikke løfte tunge ting (over 5 kg) de første 6 uger.

Du vil ved udskrivelsen få information om, hvor lang tid du skal regne med at bruge på at komme til kræfter igen. Mange har glæde af en gradvis tilbagevenden til arbejde/vanlige aktiviteter.

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Livsstilsfaktorernes betydning for dig:

Livsstilsfaktorer betegnes populært ”KRAM” (kost, rygning, alkohol, motion). Nedenstående anbefalinger er generelle, og læge/sygeplejepersonale kan have særlige anbefalinger til netop dig, eller du kan have særlige forhold eller vilkår, der gør, at det er anderledes. Spørg endelig, hvis du er i tvivl!

KOST: Start gerne med øget proteinindtag nogle dage/uger før operationen. I 2-3 uger efter operationen har du fortsat et øget energi- og proteinbehov, så det er vigtigt, at du fortsat spiser godt med proteinholdige madvarer. Relevante ernæringspjecer findes i Mave-Tarmkirurgisk Sengeafsnit/Klinik, spørg hvis du ikke kan finde dem. Spiser eller vejer du alt for lidt, kan du have gavn af at få tilført ekstra kalorier til den mad, du spiser. Kontakt plejepersonalet og få dem til at henvise dig til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at optimere din ernæring, så du har de bedste forudsætninger for at komme dig hurtigt efter operationen. Din egen læge kan også vejlede dig vedrørende kost.

RYGNING: Hold gerne op med at ryge. Rygning kan medføre komplikationer til en operation i form af flere infektioner, dårligere sår- og knogleheling, og hyppigere lungebetændelse. Derved kan rygning forringe et godt resultat i efterforløbet af en ellers vellykket operation.
Anbefalingen er rygestop 8 uger før operation. Selvom du skulle være i en situation, hvor der ikke er 8 uger til din planlagte operation, eller du opereres akut, er det aldrig for sent at stoppe. Selv 48 timer før operation har et rygestop en positiv effekt. Alle kommuner tilbyder en eller anden form for hjælp til rygestop, evt. på det lokale apotek. Hvis du ikke kender din kommunes tilbud, kan du evt. spørge personalet.

ALKOHOL: Et stort forbrug af alkohol kan medføre besværlige komplikationer, hvis du skal opereres. Personer, der drikker mere end 1-2 genstande om dagen, kan få flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning. Hvis du drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og specielt hvis du drikker over 1-2 genstande dagligt, anbefales du helt at holde op med at indtage alkohol mindst 4 uger før operationen. Det er den tid, kroppen er om at normalisere sig. De første 2-3 uger efter operationen anbefales det kun at indtage alkohol i moderate mængder. Har du behov for hjælp til alkoholreduktion eller -stop, kan du tale med din læge.

MOTION: Sundhedsstyrelsen anbefaler alle personer mindst ½-1 times motion dagligt, så vidt muligt. I forbindelse med operation er motion/bevægelse og fysisk aktivitet også vigtig. Det er påvist, at man hurtigere kommer tilbage til sin sædvanlige form, når man bevæger sig og motionerer også lige efter operation. Bevægelse/motion hjælper også til bedre appetit og normal mavefunktion. Du kan bedre motionere, når du tager din smertestillende medicin.
Har du behov for mere målrettet genoptræning, afklares det oftest i løbet af din indlæggelse/kontakt med afdelingen. I andre tilfælde kan din egen læge oplyse dig om og henvise til de eventuelle kommunale tilbud, der findes på dette område.

Kontakt os, hvis:

• du har eller har haft MRSA eller CPO

Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:

• du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
• du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
• du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
• du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
• du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet

Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.

*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus

*CPO: Carbapenemase-producerende organismer