En betændelsestilstand kaldes også en "inflammatorisk proces". Den er anderledes end betændelse med bakterier (se mere under "årsager").
Bugspytkirtlen hedder pancreas på latin.
QR kode til denne patientvejledning:
Symptomer
Smerterne stråler om til ryggen og op mod brystet eller om i siden. Desuden kvalme og opkastninger, oppustet mave og almen sygdomsfornemmelse.
Årsag
Bugspytkirtlen er en aflang kirtel, der ligger i den øverste del af maven. Den ligger lidt til venstre, bag mavesækken og støder op til tolvfingertarmen. (se gerne figuren under teksten)
Akut bugspytkirtelbetændelse er en betændelse i bugspytkirtlen med eller uden involvering af andre organer. Bugspytkirtlen laver enzymer, som er nødvendige for en normal fødeoptagelse, og den laver hormoner, specielt insulin, der er med til at styre blodsukkerbalancen. Under normale omstændigheder bliver enzymerne først aktive, når de er i tyndtarmen, men ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres de i selve bugspytkirtlen og nærmest ”angriber” denne.
Akut bugspytkirtelbetændelse er en forholdsvis sjælden tilstand. Den ses dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder og ses i både en mild form og en lidt sværere form.
Årsager til sygdommen er oftest galdesten (35 %) eller et for stort alkoholindtag (45 %).
Galdesten kan blokere galdeblærens og bugspytkirtlens fælles udførselsgang til tarmen, hvilket kan irritere kirtlen og skabe betændelsesreaktioner.
Andre årsager til bugspytkirtelbetændelse kan være stofskiftesygdomme, enkelte typer af medicin eller følger efter specielle operationer. I en del tilfælde finder vi ingen forklaring.
Om forløbet
Du vil få taget forskellige blodprøver bl.a. bestemmelse af amylase, som er et bugspytkirtel-enzym, og du vil få foretaget en ultralydsskanning eller anden skanning af den øvre del af maven for at se, om der er galdesten. Blodprøverne, sammen med en evt. skanning, kan bekræfte mistanken om bugspytkirtelbetændelse og udelukke mange andre tilstande.
Hvis vi finder galdesten, eller har mistanke om galdesten, er flere undersøgelser ofte nødvendige.
Mulige komplikationer Forløbet ved akut bugspytkirtelbetændelse er som regel ukompliceret, 80 % er lette tilfælde, som aftager og forsvinder igen inden for 1–5 døgn.
Men der kan i nogle tilfælde komme komplikationer, og hos 10-20 % af patienterne er det så alvorligt, at der sker nedbrydning af vævet, evt. betændelse med bakterier, dannelse af væskefyldte hulrum (cyster) eller bylder, som skal behandles med et dræn (tyndt rør), der lægges ind i hulrummet. Der kan tilstøde bughindebetændelse og nedsat funktion af andre organer som fx nyrer, hjerte og lunger. I allerværste fald kan det medføre dødsfald.
I tilfælde af gentagne anfald af akut bugspytkirtelbetændelse kan der udvikles en kronisk bugspytkirtelbetændelse, som kan medføre, at bugspytkirtlen holder op med at fungere, som den skal. Funktionstab viser sig ved dårlig fedtfordøjelse, sukkersyge og kroniske smerter, som er svære at behandle.
Ved udskrivning og efter din indlæggelse Afhængigt af dit forløb er der følgende muligheder, som aftales ved udskrivningssamtalen:
du bliver udskrevet uden yderligere kontrol
du bliver udskrevet til kontrol hos din egen læge (oftest blodprøvekontrol)
du bliver udskrevet til ambulant kontrol eller senere galdeoperation hos os
Om behandlingen
Det vil sige behandling af smerter, væskemangel, kvalme og opkastning, og ved betændelse med bakterier behandling med antibiotika.
Hvis årsagen er galdesten, skal evt. sten i galdegangene fjernes. Oftest vil vi også tilbyde operation med fjernelse af galdeblæren. Galdeoperation foregår ofte ikke i det akutte stadie, da det kan være for risikabelt.
Er årsagen alkohol, vil du allerede under indlæggelsen blive tilbudt antabusbehandling, og ved udskrivelsen vil du enten blive tilbudt en aftale med et alkoholambulatorium eller hjælp via din egen læge. Det er yderst vigtigt helt at undgå alkohol for at undgå, at tilstanden udvikler sig til en kronisk betændelse.
Indlæggelsen kan vare fra få dage til uger eller måneder, og behandlingen er rettet mod de komplikationer og symptomer, du har.
Tal med lægen eller sygeplejersken om din konkrete behandling.
Ernæring
Sygdommen er i sværere tilfælde ofte ledsaget af dårlig ernæringstilstand. I forbindelse med sygdomsperioder, hvor kroppen er i en stresstilstand grundet sygdommen, kan mange få problemer med at spise nok. En del af behandlingen kan derfor være, at du i en periode ikke må spise helt almindelig mad, og at du i stedet skal have væske og ernæring på anden vis, nemlig via en ernæringssonde hvor du får sondemad evt. samtidig med et ernæringspræparat, som løber ind via en blodåre.
Hvis du under og efter indlæggelsen taber dig, uden at det er hensigten, bør du tale med personalet og efter indlæggelsen med din egen læge. De kan give dig gode ideer til at øge din appetit og sætte behandling i gang, så du kan undgå uhensigtsmæssigt vægttab.
Gode råd
Forebyggelse
Uanset årsag til bugspytkirtelbetændelse anbefales det som regel helt at undgå alkohol (øl, vin, spiritus) i 6 måneder. Tal med lægen om, hvad der vil være bedst for dig.
Tobak, alkohol, overvægt og lav fysisk aktivitet øger risikoen for, at du kan få komplikationer i behandlingsforløbet. Det påvirker også generelt din sundhed og levealder, se evt. om livsstilfaktorerne under punktet mere information.
Mere information
Kost
En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
Rygning
Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.
Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.
Alkohol
Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.
Motion
Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.
Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.
- det er den, du skal bruge, også mens du er på hospitalet.
Det hjælper os med at sikre, at du får den rigtige medicin
Kontaktoplysninger Mave- og Tarmkirurgisk Ambulant Kirurgi og Sengeafsnit
Hvis du ikke kan komme til den planlagte operation/undersøgelse, eller hvis du på forhånd har spørgsmål, skal du ringe til det nummer, der står i dit indkaldelsesbrev.
Hvis du efter udskrivelsen:
får smerter i operationsområdet, som ikke forsvinder eller mindskes, når du tager den smertestillende medicin, du har fået besked på
får ondt i maven
bliver meget utilpas
kan du frem til kl. 08.00 næste morgen kontakte os på:
Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 1, telefon 7843 5311.
Fra kl. 08.00 næste morgen skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.
Kontaktoplysninger til pårørende til indlagte på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit
Ønsker du kontakt til personalet, er du velkommen til at kontakte os mellem kl. 10.00 og kl. 14.00, da det er i dette tidsrum, vi har bedst mulighed for at besvare dine spørgsmål.
Sengeafsnit 1 har telefon 7843 5311.
Kontaktoplysninger, åben kontakt og åben indlæggelse
Hvis du er udskrevet med "åben kontakt" eller "åben indlæggelse" efter indlæggelse i Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 1.
Inden for den aftalte tidsperiode, du har fået "åben kontakt" eller "åben indlæggelse", kan du kontakte sengeafsnittet ved behov, helst på hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 14.00 når det er muligt for dig, da vi i det tidsrum har bedst mulighed for at svare på dine spørgsmål.
Ved akut behov kan du ringe når som helst.
Sengeafsnit 1: telefon 7843 5311.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/912047
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.