Smerterne stråler om til ryggen og op mod brystet eller om i siden. Desuden kvalme og opkastninger, oppustet mave og almen sygdomsfornemmelse.

Du vil få taget forskellige blodprøver bl.a. bestemmelse af amylase, som er et bugspytkirtel-enzym, og du vil få foretaget en ultralydsskanning eller anden skanning af den øvre del af maven for at se, om der er galdesten. Blodprøverne, sammen med en evt. skanning, kan bekræfte mistanken om bugspytkirtelbetændelse og udelukke mange andre tilstande.

Hvis vi finder galdesten, eller har mistanke om galdesten, er flere undersøgelser ofte nødvendige.

Mulige komplikationer
Forløbet ved akut bugspytkirtelbetændelse er som regel ukompliceret, 80 % er lette tilfælde, som aftager og forsvinder igen inden for 1–5 døgn.

Men der kan i nogle tilfælde komme komplikationer, og hos 10-20 % af patienterne er det så alvorligt, at der sker nedbrydning af vævet, evt. betændelse med bakterier, dannelse af væskefyldte hulrum (cyster) eller bylder, som skal behandles med et dræn (tyndt rør), der lægges ind i hulrummet. Der kan tilstøde bughindebetændelse og nedsat funktion af andre organer som fx nyrer, hjerte og lunger. I allerværste fald kan det medføre dødsfald.

I tilfælde af gentagne anfald af akut bugspytkirtelbetændelse kan der udvikles en kronisk bugspytkirtelbetændelse, som kan medføre, at bugspytkirtlen holder op med at fungere, som den skal. Funktionstab viser sig ved dårlig fedtfordøjelse, sukkersyge og kroniske smerter, som er svære at behandle.

Ved udskrivning og efter din indlæggelse
Afhængigt af dit forløb er der følgende muligheder, som aftales ved udskrivningssamtalen:

• du bliver udskrevet uden yderligere kontrol
• du bliver udskrevet til kontrol hos din egen læge (oftest blodprøvekontrol)
• du bliver udskrevet til ambulant kontrol eller senere galdeoperation hos os

Det vil sige behandling af smerter, væskemangel, kvalme og opkastning, og ved betændelse med bakterier behandling med antibiotika.

Hvis årsagen er galdesten, skal evt. sten i galdegangene fjernes.
Oftest vil vi også tilbyde operation med fjernelse af galdeblæren. Galdeoperation foregår ofte ikke i det akutte stadie, da det kan være for risikabelt.

Er årsagen alkohol, vil du allerede under indlæggelsen blive tilbudt antabusbehandling, og ved udskrivelsen vil du enten blive tilbudt en aftale med et alkoholambulatorium eller hjælp via din egen læge. Det er yderst vigtigt helt at undgå alkohol for at undgå, at tilstanden udvikler sig til en kronisk betændelse.

Indlæggelsen kan vare fra få dage til uger eller måneder, og behandlingen er rettet mod de komplikationer og symptomer, du har.

Tal med lægen eller sygeplejersken om din konkrete behandling.

Ernæring

Sygdommen er i sværere tilfælde ofte ledsaget af dårlig ernæringstilstand. I forbindelse med sygdomsperioder, hvor kroppen er i en stresstilstand grundet sygdommen, kan mange få problemer med at spise nok. En del af behandlingen kan derfor være, at du i en periode ikke må spise helt almindelig mad, og at du i stedet skal have væske og ernæring på anden vis, nemlig via en ernæringssonde hvor du får sondemad evt. samtidig med et ernæringspræparat, som løber ind via en blodåre.

Hvis du under og efter indlæggelsen taber dig, uden at det er hensigten, bør du tale med personalet og efter indlæggelsen med din egen læge. De kan give dig gode ideer til at øge din appetit og sætte behandling i gang, så du kan undgå uhensigtsmæssigt vægttab.

Forebyggelse

Uanset årsag til bugspytkirtelbetændelse anbefales det som regel helt at undgå alkohol (øl, vin, spiritus) i 6 måneder. Tal med lægen om, hvad der vil være bedst for dig.

Tobak, alkohol, overvægt og lav fysisk aktivitet øger risikoen for, at du kan få komplikationer i behandlingsforløbet. Det påvirker også generelt din sundhed og levealder, se evt. om livsstilfaktorerne under punktet mere information.

Kost
En sund kost er med til at forebygge sygdomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du:

• Spiser 6 stykker eller 600 gram frugt og grønt om dagen
• Spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
• Spiser kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
• Sparer på sukker og fedt
• Spiser varieret og slukker tørsten i vand

Rygning
Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol
Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion
Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.