Urinblæren er en muskel, og den fungerer som opsamlingsbeholder for urin.

Når urinen dannes i nyrerne, løber den via urinlederne til blæren, som udvider sig og lagrer urinen, til det er passende at lade vandet.

Efterhånden som blæren fyldes, begynder man at mærke vandladningstrang.

Urinen holdes tilbage ved hjælp af en lukkemuskel omkring urinrøret, og denne åbner sig først, når man beslutter sig for at lade vandet. Når det sker, åbner urinrøret sig, blæren trækker sig sammen, og urinen presses ud.

De mest almindelige typer er:

Stressinkontinens

Stressinkontinens er ufrivillig vandladning/utæthed, som viser sig ved hoste, nys, latter og fysisk aktivitet.

Stressinkontinens kaldes også for anstrengelsesinkontinens, som er et mere logisk ord at bruge om tilstanden. Denne type inkontinens har således ikke noget at gøre med det, vi normalt forbinder med stress.

Urgeinkontinens

Urgeinkontinens (også kaldet tranginkontinens) er ufrivillig vandladning/utæthed, som viser sig ved pludselig, uimodståelig vandladningstrang, hyppige, små vandladninger og eventuelt natlige vandladninger (nykturi).

Blandingsinkontinens

Blandingsinkontinens er en blanding af stressinkontinens og urgeinkontinens.

Overløbsinkontinens

Overløbsinkontinens er, som ordet siger, en fuld blære, som løber over ved mindste trykstigning, dvs. en blære, som aldrig bliver tømt helt.

Tilstanden ses oftest hos kvinder som har født, og hvor der er en defekt i urinrørets bindevævsophæng.

Stressinkontinens kan også skyldes, at bækkenbunden ikke er optimalt optrænet efter fødsel.

Stressinkontinens er desuden hyppigere for kvinder efter overgangsalderen på grund af nedsat østrogenproduktion.

Overvægt, rygning og forstoppelse kan forværre symptomerne.

Dette skyldes en ubalance i nervesignalerne mellem blære, urinrør og hjerne.

En række tilstande som blærebetændelse, blæresten, neurologiske sygdomme, ryglidelser og sukkersyge kan medføre lignende symptomer, hvorfor det er vigtigt at blive undersøgt af din læge for disse tilstande.

Forekomsten af urgeinkontinens er stigende med alderen og er hyppigere hos kvinder efter overgangsalderen på grund af nedsat østrogenproduktion.

 Vi undersøger:

• din urin for blod, sukker samt blærebetændelse.
• om du tømmer blæren ved vandladning.
• om der kan være anden sygdom, som kan forklare dine vandladningsproblemer. Du vil derfor få lavet en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning af dit underliv.
• knibefunktion i bækkenbunden.
• hvor utæt du bliver ved fysisk aktivitet, hvis du har problemer med stressinkontinens. Dette gøres ved at lave en "stresstest".
• hvordan du tisser. Dette gøres ved, at du får lavet en "flowmåling".

Du vil eventuelt få tilbudt behandling med:

• lokal østrogenbehandling i form Vagifem-stikpiller eller Estring til skeden, hvis du er efter overgangsalderen.
• Inkontinensring, inkontinensdish eller TVT-operation (ved stressinkontinens).
• Medicin, som dæmper blærens ufrivillige sammentrækninger (ved urgeinkontinens).