Adgang til spørgeskemaet kræver af sikkerhedsmæssige årsager både cpr-nummer og et sms-login. Sygeplejersken vil derfor bede om dit mobilnummer, når hun har oprettet dig i spørgeskemasystemet.
Du får udleveret en iPad og gør dernæst følgende:
- Indtast dit cpr-nummer og tryk "Start besvarelse"
- Du får herefter tilsendt en sms-kode
- Indtast sms-koden og tryk "Start besvarelse"
- Svar nu på spørgsmålene. Det tager ca. 5 minutter
Spørgeskemaet skal besvares hver dag inden kl. 8:30.
I spørgeskemaet bliver du bedt om at vurdere dine symptomer.
Du bliver bedt om at vurdere følgende 9 symptomer:
- Smerter
- Træthed (mangel på energi)
- Kvalme (ubehag/følelsen af at skulle kaste op)
- Deprimeret (følelsen af at være trist til mode/opleve håbløshed)
- Angst (følelsen af at være urolig, bekymret, nervøs)
- Døsighed (følelsen at være sløv/magter ikke ret meget)
- Appetit (lyst til at spise)
- Åndenød (svært ved at få luft)
- Generelt velbefindende (hvordan er du tilpas i dag?)
Hvis du har andre symptomer, er der mulighed for, at du selv kan skrive det ind i spørgeskemaet.
Til sidst i spørgeskemaet beder vi dig prioritere, hvilke symptomer der fylder mest for dig.