Personalet på Kræftafdelingen kontakter en hjemmesygeplejerske, som vil besøge dig efter anlæggelsen af kateteret. I samarbejde med hjemmesygeplejersken planlægges det videre forløb med henblik på bestilling af opsamlingsposer, og om du ønsker besøg af hjemmesygeplejersken eller selv vil stå for tømning af væske.
Du vil få en skriftlig vejledning og materialer med til de første tømninger derhjemme.
Vær opmærksom på, at væsken kan aftage gradvist, fordi kateteret kan blive tilstoppet. Klem forsigtigt om kateteret. Hvis væsken ikke kommer, skal du kontakte hjemmesygeplejersken.
Kræftafdelingen eller egen læge kontaktes, hvis væsken skifter farve, hvis der er smerter, rødme, varme, hævelse eller væske omkring kateteret, eller hvis du har feber. Det kan være tegn på, at der er betændelse ved kateteret. Dette kan normalt behandles med antibiotika. I meget sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne kateteret