Vær opmærksom på, at væsken kan aftage gradvist, fordi kateteret kan blive tilstoppet. Klem forsigtigt om kateteret. Hvis væsken ikke kommer, skal du kontakte hjemmesygeplejersken.
Kræftafdelingen eller egen læge kontaktes, hvis væsken skifter farve, hvis der er smerter, rødme, varme, hævelse eller væske omkring katetret, eller hvis du har feber. Det kan være tegn på, at der er betændelse ved kateteret. Dette kan normalt behandles med antibiotika. I meget sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne kateteret.