Når iltindholdet i blodet er vedvarende nedsat, kan det blive nødvendigt med iltbehandling i hjemmet. Iltbehandling kan forbedre livskvaliteten og muligheden for fysiske aktiviteter øges. Iltbehandling reducerer ikke nødvendigvis fornemmelsen af åndenød.
Vær opmærksom på
Ja, det er muligt. Tag derfor kun den dosering, der er aftalt med lægen.
Ved længerevarende strømsvigt kontaktes VitalAire A/S. Du kan sagtens undvære ilten i nogle timer – så gå ikke i panik.
Du kan anvende ilt, når du fører motorkøretøj, da lavt iltindhold i blodet nedsætter koncentrations- og reaktionsevnen. Iltudstyret anbringes forsvarligt.
Slimhinden i næsen kan udtørre ved iltbehandling. Dette kan muligvis afhjælpes ved at anvende vandbaseret creme, f.eks. Decubal Clinic eller Labidan. Cremen smøres i et tyndt lag på slimhinden i næsen.
Saltvandsspray kan også med fordel anvendes. Produkterne kan købes på apoteket.
Oliebaseret creme, f.eks. Vaseline, må ikke anvendes.
Ilten transporteres af de røde blodlegemer i blodet. Kulilte, som er et indholdsstof i tobaksrøg, ”skubber ilten væk fra de røde blodlegemer”. Tobaksrygning reducerer derfor virkningen af iltbehandlingen.
Ilt nærer forbrænding. Det er meget farligt at ryge under iltbehandling eller være i kontakt med åben ild, f.eks. en tændt brændeovn, stearinlys og madlavning over gasblus. Der er stor risiko for alvorlige forbrændinger.
Du skal opholde dig mindst 2 meter fra åben ild. Også glødetråde, f.eks. i en føntørrer, kan sammen med ilt forårsage brand. Sengetøj kan ophobe ilt. Du må ikke bruge åben ild i soverum med ilt. Olie må ikke anvendes i nærheden af ilt, da det kan selvantænde.
Selv om det kniber med luft, er det vigtigt at få sig rørt. Forlængerslangen gør det muligt at bevæge sig omkring indendørs, samtidig med at du får ilt. Ligeledes er det vigtigt at komme ud og få frisk luft, og her kan du anvende mobilt iltudstyr. Det er vigtigt at anvende ilten ved
anstrengelser, idet kroppen især i den forbindelse har brug for mere ilt.
Sådan gør du
Ilttilskuddet gives oftest fra en iltkoncentrator, i særlige tilfælde fra iltflasker eller i flydende form. Et næsekateter fører ilten til luftvejene. Ilten gives med et antal liter pr. minut.
Jo flere timer i døgnet du anvender ilten, jo bedre virkning opnås. Ilten kan anvendes ved behov eller hele døgnet. For nogle er det en livslang behandling, for andre kan iltbehandlingen afsluttes efter en periode.
Mere information
Der findes flere slags iltkatetre også kaldet ”iltbriller”. Iltkateteret kan give tryk ved næse og ører. For at forebygge dette er det vigtigt, at iltkateteret er blødt, rent og tørt. Desuden kan der anvendes særlige ørebeskyttere. Iltkateteret skal skiftes hyppigt, mindst hver 2. uge.
Nye katetre fås ved henvendelse til iltfirmaet.
Iltkoncentratoren bruger strøm til at producere ilten. Merudgiften til el refunderes, og beløbet indsættes på din NEM-konto uden yderligere advisering. VitalAire A/S aflæser timetælleren på koncentratoren fire gange om året og indberetter tallet til hospitalet, der afregner efter en bestemt takst. For at undgå efterregning på strøm skal du selv kontakte dit elselskab for forhøjelse af aconto-beløbet.
Ved spørgsmål hertil kontaktes VitalAire A/S.
I Region Midtjylland står VitalAire A/S for iltleverancen og kontrollen med udstyret. Informationer om udstyret vil du få af iltfirmaets konsulenter.
Hvis du har nogle spørgsmål, eller der opstår problemer med udstyret, kan du kontakte firmaet.
Yderligere information om iltbehandling kan bl.a. læses i pjecen ”Iltbehandling i hjemmet”, patientvejledning fra Danmarks Lungeforening, som kan bestilles på www.lunge.dk.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/918193
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.