Når far eller mor får kræft, påvirkes hele familien. Her kan du læse om familiesamtaler med fokus på børn og unge som pårørende.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Som forælder kan man have brug for at få viden om, hvordan man støtter sit barn/den unge.
Undersøgelser og erfaringer viser, at børn har brug for at blive inddraget og få hjælp til at sætte ord på tanker og følelser.
Erfaringen viser, at det hjælper børn at få viden om sygdom, behandling og dens følger.
Vi reagerer forskelligt, og det kan derfor være vanskeligt at forstå hinanden.
Barnet/den unge:
fornemmer hurtigt forældres uro og bekymring.
kan ikke skånes for de forandringer, en kræftsygdom medfører i familien.
kan miste tilliden til dig som voksen, hvis de ikke bliver inddraget.
Måder at forholde sig til børn/unge på:
Tilstræb en ærlig og åben kommunikation og tal konkret om det der sker.
Vær opmærksom på barnets/den unges signaler og reaktioner.
Fortæl kun det, du ved nu og juster oplysninger undervejs, hvis/når noget ændrer sig.
Lad barnet/den unge fortælle hvordan de oplever situationen, og hvad det betyder for dem.
Hjælp barnet med at sætte ord på følelser.
Vær opmærksom på at barnet/den unge kan have brug for mere fysisk omsorg, end det plejer.
Lad barnet/den unge i et vist omfang se de voksnes reaktion og følelser og inddrag barnet i, hvordan man som voksen takler situationen.
Lad barnet/den unge trøste og vise omsorg for de voksne, men lad dem ikke få en ”voksen rolle”.
Skab sammenhæng – oprethold den ”normale” hverdag så vidt muligt.
Det er en god idé, at lærere og pædagoger er orienterede.
Større børn/unge kan selv være med til at bestemme hvordan - og hvem der skal gives besked til.
Barnet/den unge skal vide, hvem de kan forvente hjælp fra - f.eks. hvis far eller mor bliver indlagt på sygehuset. Det er en god idé at spørge barnet/den unge, hvem de har tillid til og i samråd med barnet/den unge udpege nogle "hjælpere". Husk at give "hjælperne" besked om deres rolle.
Kræftafdelingen tilbyder sammen med Kræftrådgivningen Herning familiesamtaler.
Samtalerne tilbydes så tidligt i et behandlingsforløb som muligt og varetages af en sygeplejerske og en rådgiver. Samtalerne foregår i Kræftafdelingen.
Den første samtale er med forældrene alene. Dernæst er der mulighed for 1-2 familiesamtaler.
Vores ønsker og forventninger til familiesamtalen er:
at give børnene viden om mor/fars sygdom, kemobehandling og de påvirkninger/forandringer der kan følge med.
at styrke forældrenes tillid til egne evner, når det gælder støtte til børnene/de unge i familien.
at fremme familiens indbyrdes åbenhed om tanker og følelser.
Mere information
Kræftens Bekæmpelse "Når far eller mor får kræft" – en bog til kræftramte familier.
Se din kommunes hjemmeside angående støttetilbud til børn og unge som pårørende.
Kræftrådgivningen i Herning tilbyder familiesamtaler i eget regi.
Hvad der derudover er af tilbud i Rådgivningen, kan du se på deres hjemmeside, eller ved at møde op på Rådgivningen. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7020 2663.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/918197
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.