Hvad er biologisk målrettet behandling og immunterapi?

Biologisk målrettet behandling mod kræft bygger på, at kræftceller hos mennesker har forskellige egenskaber.

Behandlingens effekt afhænger af, om kræftcellerne har de fejl, som behandlingen er rettet imod.

Målet med behandlingen er at slå kræftceller ihjel og dermed holde kræftsygdommen i ro.

Behandlingen angriber en bestemt egenskab (mål) i kræftcellerne. Målrettet behandling blokerer specifikke proteiner, der for eksempel får kræftceller til at vokse og sprede sig.

Behandlingen gives som tabletter eller via et drop direkte ind i en blodåre.

Målet med immunterapi er at aktivere og styrke kroppens eget immunsystem med antistoffer så det kan genkende og angribe kræftceller og svække kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Immunterapi gives via drop ind i en blodåre.

Immunterapi kan give bivirkninger, men det er ikke alle, der får dem. Bivirkningerne skyldes, at ens eget immunsystem er blevet overaktiveret.

Personalet vil vejlede dig i hvilke bivirkninger, du kan opleve i forhold til den behandling, du skal have.

Patientvejledninger

Bivirkninger ved biologisk målrettet behandling

Biologisk målrettet behandling påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan komme bivirkninger.

Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.

Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.

Personalet vil vejlede dig i, hvilke bivirkninger du kan forvente i forhold til den behandling, du skal have.

Se oversigt over mulige bivirkninger ved kræftbehandling.

Bivirkninger ved immunterapi

Immunterapi kan give bivirkninger, men det er ikke alle, der får dem.

Bivirkningerne skyldes, at ens eget immunsystem er blevet overaktiveret.

Personalet vil vejlede dig i, hvilke bivirkninger du kan opleve i forhold til den behandling, du skal have.

Se oversigt over mulige bivirkninger ved kræftbehandling.

Illustration over bivirkninger ved immunterapi