Kræft og kræftbehandling kan påvirke både lysten til sex og behovet for nærhed – på forskellige måder for kvinder og mænd.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Mange oplever at være trætte, have smerter eller mangle overskud – og så kan seksualiteten komme i baggrunden.
Det kan være svært at tale om seksualitet, både med sin partner og med sundhedspersonale. Ofte er det tavsheden og usikkerheden om, hvad partneren tænker og føler, der fylder mest.
Selv om lysten til sex kan være mindre, kan behovet for nærhed, omsorg og berøring vokse, når man har sygdom tæt inde på livet.
Sådan gør du
Behandling kan påvirke hormonbalancen og dermed kvinders seksualitet.
Ægløsningen kan blive hæmmet, og produktionen af østrogen kan falde.
Menstruationen kan blive uregelmæssig eller stoppe helt.
Nogle kvinder går i overgangsalderen før tid og kan få symptomer som hedeture, tørre slimhinder i skeden, humørsvingninger og træthed.
Tørhed i skeden
Tørre slimhinder kan gøre samleje ubehageligt eller smertefuldt.
Brug gerne glidecreme ved samleje.
Andre produkter kan bruges til daglig pleje af slimhinden.
Hormonbehandling
Gener som hedeture, humørsvingninger og træthed kan i nogle tilfælde lindres med hormonbehandling (tabletter eller stikpiller). Kvinder under 45 år, der går tidligt i overgangsalderen, kan have særligt gavn af hormonbehandling. Tal med din læge om mulighederne.
Hos mænd ændrer kræftbehandling normalt ikke produktionen af mandligt kønshormon. Potens og lyst kan derfor være uændret.
Nogle mænd oplever dog:
Mindre lyst til sex
Rejsningsproblemer
Mere information
Du kan altid tale med personalet på afdelingen om seksualitet.
Din læge kan henvise dig til sexologisk rådgivning.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1617326
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.