Spis 6-8 gange i løbet af dagen, da det kan være svært at spise så store portioner mad som normalt.

Supplér de normale tre hovedmåltider med mellemmåltider.

Et mellemmåltid kan for eksempel være franskbrød med smør og ost, kiks, kage, frugtgrød med fløde, frugt, ymer eller yoghurt, is, koldskål, mandler, nødder og dadler. 

Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise.

Et glas kakao, mælk, juice eller proteindrik bidrager også med kalorier.

Flydende retter som suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er sparsom, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse.

Mosede, blendede, legerede og flydende retter kan desuden være lettere at spise.

Spis, når trangen til at spise opstår. Vent ikke til det bliver "spisetid", da lysten så måske er væk.

Har du mest lyst til kold mad, kan du sagtens springe varm mad over i en periode.

Det er en god ide at lave rigeligt med mad de dage, der er energi og overskud til det, for at kunne fryse en portion ned til dage, hvor energien er mindre.

Det er også en idé at få familie og venner til at tage lidt med til fryseren.

Brug en frokost- eller desserttallerken, da portionen så ikke er så stor.

Under behandlingen kan smagen ændre sig. Okse- og svinekød kan smage bittert.

Vælg i stedet fjerkræ, fisk, skaldyr og æg.

Når appetitten er sparsom, er hakket eller findelt kød ofte bedre end kødstykker, da det skal tygges mindre.

Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for hele kartofler, kogte eller fintsnittede grøntsager frem for rå, og frugtgrød eller kompot frem for frisk frugt.

Spytdannelsen kan være nedsat. Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor kan det være godt at få rigeligt med sauce.

Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende.

Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til måltidet.

Væske fylder op og medfører mæthed.

Drik derfor især efter og imellem måltiderne og gerne andet end vand, der ikke indeholder kalorier.

Fysisk aktivitet kan fremme appetitten. Forsøg derfor at komme ud og gå en tur hver dag.

Appetitten øges, og man får mere lyst til at spise:

• hvis maden dufter godt og ser farvestrålende ud.
• hvis der er luftet ud inden måltidet.
• hvis der er en dug på bordet og tændte stearinlys.
• hvis du sidder behageligt og spiser i selskab med andre.
• hvis andre har lavet maden.

Gør det til en god vane at veje dig en gang om ugen, hvis appetitten er nedsat.

Tal med personalet, hvis du taber dig, da det er vigtigt du holder vægten under behandlingen for ikke at tære på kroppens depoter af næringsstoffer og nedsætte modstandskraften.

En eventuel slankekur kan vente til behandlingen er slut.

Ved at bruge mere fedtstof i maden får du flere kalorier, selv om du ikke spiser så meget.

Har du brug for råd og vejledning til kost og appetit, er du velkommen til at tale med sygeplejersken.