Vejledning til at udfylde spørgeskemaet før din tid i Hjerteklinikken
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Husk at besvare spørgeskemaet inden din konsultation i Hjerteklinikken.
Spørgeskemaet handler om:
din hverdag med hjertesygdom
dine symptomer
din livsstil
Vi læser dine svar inden konsultationen. Det hjælper os med at tage udgangspunkt i din aktuelle situation, når du kommer til samtalen.
Sådan gør du
1. Gå ind på minesvar.dk
Klik på linket i dit indkaldelsesbrev, eller skriv minesvar.rm.dk i adressefeltet i din browser.
Klik derefter på knappen "Log på med MitID".
2. Log på med MitID
3. Find spørgeskemaet om hjerterehabilitering
Du er nu på patientportalen. Her kan du se de spørgeskemaer, du skal besvare eller tidligere har besvaret i forbindelse med din behandling.
Find feltet Hjerterehabilitering, og klik på "Besvar spørgeskema".
4. Vælg det svar, der passer bedst til dig
Læs spørgsmålene, og markér det svar, der passer bedst til dig.
Klik på "Næste side" for at gå videre til næste spørgsmål.
Klik på "Afbryd og gem besvarelse", hvis du vil fortsætte senere. Dine svar bliver gemt i 24 timer.
5. Send dine svar
Når du har svaret på det sidste spørgsmål, skal du klikke på "Indsend besvarelse".
6. Dine svar er nu modtaget
Når du har klikket på "Indsend besvarelse", får du en kvittering: "Dine svar er nu modtaget."
Kontakt
Hjerte Sengeafsnit
Telefon 7843 6100
Ved tekniske problemer kontakt
AmbuFlex support
Telefon 7843 3567
Hverdage mellem kl. 8.00-15.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: godstrup.dk/1790117
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.