Undersøgelsen laves, når man ikke kan se hjertet så godt via en udvendig skanning.

Spiserøret ligger tæt på hjertet, og undersøgelsen kan derfor give et meget klart billede af hjertet og hjerteklapperne.

Undersøgelsen kan bruges:

  • hvis lægen er i tvivl, om der er betydende hjerteklapsygdom
  • hvis der er mistanke om betændelse i hjertet (endokardit)
  • hvis du har haft en blodprop i hjernen. Vi kan derfor undersøge om blodproppen kommer fra hjertet

Forbered dig til undersøgelsen

Hvis du kommer hjemmefra, så skal du have planlagt din hjemtransport

Du skal ikke regne med at kunne komme på arbejde efter undersøgelsen


På undersøgelsesdagen

Tag din morgenmedicin som vanligt

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før


Om undersøgelsen

Undersøgelsen tager mellem 15-30 minutter

Du får noget beroligende medicin

Hjertet skannes via en sonde, som føres ned i spiserøret


Efter undersøgelsen

Det er normalt at opleve let ømhed i svælget de første dage efter undersøgelsen

Du må ikke drikke 1½ time efter undersøgelsen

Du skal først tage hjem, når du er helt vågen

Du får svar på undersøgelsen med det samme


Mere information

Find mere information


Kontakt

Hjerteklinikken

Telefon 7843 6221

Hverdage mellem kl. 8.00-12.00

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.