Information om årsag til hjertestop og eventuel hjertesygdom får du særskilt.

Et hjertestop opleves af de fleste som voldsomt og traumatisk. Det er ikke kun et følelsesmæssigt chok for den person, som har haft hjertestop. Det er også et chok for familien og de nærmeste pårørende.

At overleve hjertestop betyder, at du næsten døde. Og trods de fleste umiddelbart er taknemmelige og glade for at have overlevet, kan der dukke spørgsmål op som, "Hvorfor skete dette for mig?" og "Hvordan kommer livet til at se ud fremover?".

Måske har din familie eller venner/kolleger været til stede under hjerte-lungeredningen. I mange tilfælde har de oplevet en periode med uvished med tvivl om, hvorvidt du overlevede. Det kan medføre usikkerhed og angst.

Hjertet er motoren for vores krop. Det pumper blodet ud gennem hele kroppen - fra fødderne til hovedet inklusiv hjernen. Ved hjertestop pumper hjertet ikke, og blodcirkulationen står stille i en periode. Hjerte-lungeredning fik dit hjerte til at slå igen. Måske fik du også et elektrisk stød med et særlig apparat, en hjertestarter. Derefter begyndte dit hjerte at slå igen, og blodcirkulationen blev genoprettet.

De fleste husker ikke selve hjertestoppet og behandlingen i forbindelse med det.

Hjernen er det center, der regulerer vores krop, vores tænkning og handlinger samt vores personlighed. Hjernen bliver nogle gange sammenlignet med en computer. Den regulerer alle processer i vores krop, fx bevægelse, syn, hørelse, følelser og tænkning.

Blodforsyningen er essentiel for hjernens funktion. Ved et hjertestop har blodforsyningen været afbrudt. Det er et chok for hjernen, fordi mængden af blod og ilt ikke har været tilstrækkelig.

Hvis et hjertestop varer længere end 5-6 minutter uden hjerte-lungeredning, vil der opstå skader og noget hjernevæv dør. Det er sådan, at hjerneskade i forbindelse med hjertestop opstår.

Konsekvenserne af en hjerneskade kan variere betydeligt og er forskellige fra person til person.

Langt de fleste, som har overlevet hjertestop, får ingen varige mén, men en del oplever, især i starten, en lettere hjerneskade. Der kan opleves forandringer af bevægelser, koordinering, evne til at sanse, følelser og kognitive funktioner. De kognitive funktioner opdeles ofte i (hjerne)processer som hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsevne, og har betydning for vores evne til at tænke og handle.

Mulige forandringer i tankevirksomhed, følelser og adfærd, der kan opstå i forbindelse med hjertestop, bliver ofte også kaldt de usynlige konsekvenser af hjerneskade, fordi de ikke kan ses udefra. De usynlige konsekvenser kan imidlertid få negativ indflydelse på dit liv og på din familie og venners liv.

I løbet af de første få måneder efter hjertestoppet vil din hjerne få det bedre. Du vil formentlig kunne mærke, at du bliver bedre, men der er nogle konsekvenser af hjerneskaden, som muligvis ikke bliver bedre og forbliver permanente. Det er vigtigt at overveje, om du selv mærker de usynlige konsekvenser. De er ikke altid lette at erkende, og erkendelsen sker ofte gradvis over tid, og erkendelsen er ofte forbundet med en følelse af tab eller sorg.

Efter et hjertestop bliver en del mennesker ængstelige. Erindringer om selve hjertestoppet er sjældne, men det faktum, at det skete, og at du ikke havde kontrol over situationen, men var afhængig af andre, er skræmmende for mange. Det kan få den enkelte til at føle sig utryg.

Din måde at føle på kan også være ændret efter et hjertestop. Nogle mennesker oplever tingene mere intenst, mens andre bliver mindre følelsesmæssigt berørte end tidligere.

En følelse af depression er også almindelig. Den kan opstå efter få måneder, og det er vigtigt at finde ud af, om det gælder for dig. Det er muligt at behandle en depression med psykoterapi og/eller medicin. Din egen læge kan henvise dig til psykolog, hvis der er behov.

Der er mulighed for tilskud til behandling, når du henvises senest 6 måneder efter hjertestoppet.

Det er individuelt, hvornår du kan vende tilbage til dit arbejde. Hvornår det er passende at vende tilbage afhænger af, hvilken type job du har, hvor hurtigt rehabiliteringen går og eventuelle konsekvenser af hjertestoppet. Det er en individuel vurdering, som tilpasses den enkeltes behov og muligheder.

Det kan tage længere tid, end du havde forestillet dig at vende tilbage til jobbet. Det mest almindelige problem er træthed. Trods en god nattesøvn, rækker energien ikke så langt. Det mærker du tydeligt, når du starter på arbejde igen. Du orker ikke det samme som tidligere.

Træthed eller manglende energi kan være svært at få forståelse for af kolleger og arbejdsgiver. Du kan måske ikke koncentrere dig om dine opgaver, når telefonen ringer og kollegerne snakker.

Det kan være ekstra belastende at arbejde i et åbent kontorlandskab. Derfor kan det være nødvendigt at være kreativ i en opstartsfase.

Det kan være en mulighed at være fuldtidssygemeldt og starte arbejdstræning på din arbejdsplads for at teste, hvordan du fungerer.

Aftaler for opstart kan laves mellem dig, din egen læge, din arbejdsplads og jobcentret.

De fleste kommuner i Region Midtjylland har ansat en hjerneskadekoordinator eller et hjerneskadeteam, som du eventuelt henvises til i forbindelse med din udskrivelse.

Både du og dine pårørende har også mulighed for at kontakte dem selv efterfølgende, hvis I har brug for en samtale om de konsekvenser eller problemer, du eventuelt oplever eller spørgsmål i relation til dem.

På Hjerneskadekoordinatorer på voksenområdet - Socialstyrelsen - Viden til gavn (www.sbst.dk) kan du finde navn og kontaktoplysninger på hjerneskadekoordinatoren i dit område.

Når hjernen har lidt skade under hjertestop, kan dens måde at fungere på ændres. Hjernens totale kapacitet kan være nedsat, således at den tankemæssige virksomhed kan være sværere og foregå langsommere.

Hjerneskade kan medføre forandringer i ens adfærd, hvilket kan vise sig på meget forskellig vis. Nogle mennesker bliver mere impulsive, hurtigt opfarende eller mindre hæmmede, mens andre bliver mere passive og udviser manglende initiativ.

Nogle gange er den enkelte ikke selv klar over disse forandringer, hvilket kan gøre det svært for familien eller andre nære at håndtere.

Din partner, familie eller sundhedspersonale kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke forandringer, der er tale om, og hvordan det påvirker dit/jeres liv.

Det er vigtigt at finde balancen mellem aktiviteter og hvile. For at skabe balance, må du tage højde for, at aktiviteter måske kræver mere mental energi end før hjertestoppet.

Det er vigtigt at lave opnåelige mål, som ikke medfører stress. Vær opmærksom på ikke at forsøge at gøre for meget. Det kan være nødvendigt at lære at sige "nej" i visse situationer.

Det er også nødvendigt, at du planlægger perioder med afslapning. Der er mange måder at slappe af på. For nogle er fysisk aktivitet en form for afslapning, fordi de føler sig "fit". Desuden har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på din udholdenhed og helbred. Andre slapper af med musik eller med en hobby. Det kan også være en hjælp at gøre ingenting i et stykke tid.

Ofte undgås bestemte aktiviteter efter et hjertestop, da de kan medføre mere angst og usikkerhed, samt frygt for et nyt hjertestop. Det er derfor bedre at genoptage dine aktiviteter gradvist, så du får tillid til din egen formåen.

Aktiviteter, som var lette tidligere, kræver mere energi nu, og du vil hurtigere føle dig træt. Nogle taler om mental træthed. Samtidig kan det også være blevet svært at lave to ting samtidig, fx at lave mad og tale, så planlæg dine aktiviteter én efter én i stedet for på samme tid.

Du er ikke i stand til at huske, som du plejer. Information fra fortiden huskes som regel godt. Derimod er ny information blevet sværere at huske.

At planlægge, organisere og have overblik er blevet sværere nu, så planlæg på forhånd, hvordan du vil udføre dine aktiviteter og skriv det ned. Anvend det som en drejebog og se på den jævnligt.

Det er måske ikke muligt at nå alt det, du gerne vil. Den tankemæssige virksomhed foregår langsommere, og hverdagsaktiviteter tager længere tid og mere energi.

Hvis du har du svært ved at holde fokus og koncentration og let bliver afledt, så forsøg at arbejde i rolige omgivelser uden andre mennesker omkring dig. Sluk for radio, tv og mobiltelefon. Dette kan forebygge, at du bliver distraheret og kan forbedre din koncentration.

Du vil lettere føle dig udmattet og træt, fordi alting kræver mere energi end tidligere, hvilket kan medføre irritation og/eller vrede.

Ovenstående råd vil kunne hjælpe dig med at forebygge overbelastning af hjernen, og risikoen for at blive irriteret og opfarende bliver dermed mindre.

Det er muligt at finde flere oplysninger på

hjerneskadet.dk