Antikoagulationsbehandling (AK-behandling), også kaldet blodfortyndende behandling, gives til patienter med atrieflimren, kunstige hjerteklapper samt en række sygdomme i blodets størkningssystem.

AK-Klinikken tilbyder dig oplæring i at måle din INR samt dosere din Marevan-behandling i samarbejde med klinikkens sygeplejersker.


Årsag

God kontrol af din AK-behandling sikrer mod, at du får komplikationer i forbindelse med behandlingen

Når du selv styrer din AK-behandling, opnår du ofte en bedre og mere stabil behandling


Om forløbet

Kontakt din egen læge, hvis du ønsker henvisning til selvstyret AK-behandling

Oplæringen tager ca. 20 uger, og du tilknyttes en kontaktsygeplejerske, der fremadrettet vil guide dig i din behandling og godkende dine indsendte data

Undervisningen består af 3 undervisningsseancer, hvor du undervises af en sygeplejerske og en bioanalytiker

Oplæring i selvstyring af AK-behandling er et tilbud, ikke et krav for videreførelse af AK-behandlingen

Samarbejdet ophører, hvis kvaliteten af din behandling ikke er tilfredsstillende, eller hvis du ikke overholder de aftalte retningslinjer


Kontakt

AK-Klinikken

Telefon 7843 0681

Hverdage mellem kl. 9.00-15.00

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.