Information til dig der skal have en pacemaker. Læs bl.a. om hvordan du forbereder dig til operationen, og om hvordan pacemakeren fungerer.
Gå direkte til:
En pacemaker er en lille computer, som konstant overvåger din hjerterytme. Hvis din egen puls bliver for langsom, afgiver pacemakeren en svag elektrisk impuls, der udløser et hjerteslag.
Strømmen bliver ledt via en ledning til hjertemusklen, som trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Du mærker ikke disse impulser, ligesom du heller ikke mærker hjertets normale elektriske impulser.
Pacemakeren bliver placeret under huden nedenfor kravebenet, typisk på venstre side af brystkassen i en tildannet lomme.
VIDEO: Bliv godt forberedt til din pacemakeroperation [4:27 min]
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hold pause med Brilique, Eliquis, Lixiana, Pradaxa, Xarelto (Rivaroxaban) samt indsprøjtning med Arixtra,Fragmin eller Innohep inden pacemakerindsættelsen. Vi kontakter dig og aftaler, hvordan du skal forholde dig
Tag Hjertemagnyl, Plavix og Clopidogrel, som du plejer
Tag Marevan og Marcoumar, som du plejer. Din INR-værdi må dog ikke være over 3, når du møder til pacemakerindsættelsen
Pårørende har mulighed for at være hos dig før og efter operationen
Det er vigtigt, at der er en rask voksen person hos dig, når du kommer hjem og indtil næste dags morgen.
Medbring gerne læsestof, håndarbejde eller andet til adspredelse i ventetiden
Kontakt os hvis du en uge før eller på operationsdagen har feber eller tager antibiotika
På operationsdagen
Du skal ikke faste eller tørste før operationen.
Du må få et let morgenmåltid uden mælkeprodukter fx brød og drikke vand, kaffe, te, saft og juice.
Hvis du plejer at få vanddrivende medicin, kan du undlade at tage dette på operationsdagen.
Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
Husk også at børste dine tænder om morgenen.
Du får hospitalstøj på og får målt blodtryk, puls og temperatur, samt taget hjertekardiogram (ekg).
Eventuel hårvækst i operationsområdet fjernes.
Du får lagt en tynd plastikkanyle i en blodåre, en i hver hånd, hvori du får antibiotika til at forebygge infektion.
Du får smertestillende og beroligende medicin inden operationen
Om operationen
Lægen lægger et lille snit i huden på ca. 5 cm.
Gennem en blodåre under kravebenet fører lægen en eller to pacemakerledninger ind til hjertet.
Pacemakeren bliver placeret under huden og forbundet med ledning (evt. to ledninger), hvorefter huden bliver syet sammen med tråd, og der sættes et plaster over.
Til sidst bliver pacemakeren kontrolleret og indstillet, så den passer til dine behov.
Risici og bivirkninger
Der opstår meget sjældent komplikationer i forbindelse med pacemakeranlæggelse og pacemakerskift.
Der kan i sjældne tilfælde opstå blødning eller infektion i pacemakerlommen.
Pacemakerledningen (-erne) kan miste forbindelsen med hjertemusklen. Det sker som regel kort tid efter indgrebet, og i så fald må ledningen (-erne) lægges om.
Endnu sjældnere kan der opstå luft mellem lungehinderne, som kan kræve drænanlæggelse.
En yderst sjælden komplikation er perforation af hjertehinden - det vil sige en rift eller et hul i hjertehinden. Sker dette, kræver det, at blodet bliver udtømt.
Efter operationen
Du skal ikke være sengeliggende, men du skal tage den med ro
Du får tilbudt smertestillende medicin
Du får målt blodtryk og puls samt taget hjertekardiogram (ekg), og der bliver holdt øje med din forbinding
Hvis der er behov for observation efter pacemakerindsættelsen eller opstart af medicinsk behandling af hjerterytmen, som kræver overvågning, vil du blive indlagt på Hjerte Sengeafsnit. Oftest vil du kunne udskrives den efterfølgende dag.
Vi bestræber os på, at du får dit pacemakerkort udleveret, inden du bliver udskrevet. Hvis ikke det er klar, når du skal hjem, sender vi det til dig med posten.
Når du kommer hjem
Kontakt Hjerteklinikken
hvis det bløder fra såret, så plasteret er fugtigt og helt gennemsivet
hvis der kommer tegn på betændelse i såret i form af feber og/eller rødme, ømhed og hævelse
hvis der kommer en større blodansamling under huden med tiltagende hævelse omkring pacemakeren
hvis der går hul på huden
De 2 første uger skal du skylle operationssåret med rindende vand fra bruseren og duptørre med et renvasket håndklæde eller køkkenrulle. Du skal ikke bruge vaskeklud, svamp, sæbe, creme eller desinficerende midler på operationssåret. Efter 2 uger må du vaske dig, som du plejer.
Gå ikke i badekar, spa, svømmehal eller havet de første 4 uger
Dette er både af hensyn til sårheling, samt at pacemakerledningen ikke skal løsne sig/skal have ro til at gro fast.
Kvinder tilrådes at bruge BH de første 2 uger for at undgå, at barmen trækker i såret.
Du kan forvente ømhed omkring såret de første dage efter operationen.
Vi anbefaler, at du tager smertestillende, fx Pinex (maks. 2 tabletter á 500 mg, 4 gange dagligt).
Du må ikke køre bil den første uge efter operationen
Der er ingen påbud med hensyn til sengeleje og almindelige daglige aktiviteter ud over de ovenfor nævnte. Efter 4 uger er der ingen restriktioner.
Dette gælder mikroovn, induktionskomfur, computere, mobiltelefon m.m.
Spørg personalet i Hjerteklinikken, hvis du er i tvivl.
Du skal bestille tid i dit lægehus til tilsyn af såret.
Hvis du er syet med tråde, der ikke er selvopløselige, så skal du bestille tid til fjernelse af disse
Du skal vise kortet ved indlæggelse på hospital samt hos læge/tandlæge/fysioterapeut og i lufthavne.
Videre forløb
Du bliver indkaldt til første kontrol efter ca. 3 mdr. Herefter bliver pacemakeren kontrolleret ca. hvert andet år, hvilket du også automatisk vil blive indkaldt til.
Hver kontrol tager ca. 20 min. Her aflæser og indstiller vi pacemakerens funktioner ved hjælp af en computer.
Pacemakerbatteriet holder ca. 10 år, og ledningerne kan i princippet holde resten af livet
Mere information
Ved dødsfald fjernes pacemakeren i forbindelse med ligsyn
I weekender og helligdage samt hverdage efter kl. 15.30
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/913686
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.