Du har været indlagt på Hjerte Sengeafsnit med væskeophobning i kroppen, og undersøgelser har vist, at dit hjerte har nedsat pumpefunktion (hjertesvigt)
Ved din udskrivelse overgår du til et forløb i Hjertesvigtklinikken.
Om forløbet
Sygeplejersken vil spørge ind til dine symptomer, din vægt og følge op på, om du har modtaget tid til fremmøde i Hjertesvigtklinikken.
1. kontrol er med fremmøde, og de efterfølgende kontroller kan foregå pr. telefon eller video
Her ændres, øges eller opstartes ny medicin.
Forløbet strækker sig over 1-3 måneder
Om behandlingen
I Hjertesvigtklinikken vil du få justeret din medicinske behandling, så den kan bedre din pumpefunktion
Det er vigtigt, at du følger den medicinske behandling og tager din medicin hver dag. Stop derfor aldrig med at tage din hjertesvigtmedicin uden forudgående aftale med en læge eller den sygeplejerske, du er tilknyttet i Hjertesvigtklinikken.
Gode råd
Ændringer i vægten fra dag til dag er oftest udtryk for begyndende væskeophobning.
Hold øje med vægten og noter det ned på et skema.
Ved vægtøgning over 2 kg på 2-3 dage, uden en naturlig forklaring, skal du kontakte Hjertesvigtklinikken.
Du opfordres til at overholde væskemaksimum. Typisk ligger det mellem 1500 – 2000 ml dagligt. Vær særlig opmærksom på fordelingen af væsken i løbet af døgnet.
Du opfordres til at skrive ned, hvad du drikker over 1 døgn, mængde og type af drikkevarer.
Salt binder væsken, og du opfordres derfor til at spare på salte.
Vægtstigning med mere end 2 kg på 2-3 dage
Fornemmelse af øget åndenød
Fornemmelse af hurtig puls
Oplevelse af brystsmerter
Kontakt vagtlægen, hvis du oplever forværring uden for Hjerteklinikkens åbningstider
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1335530
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.