De hyppigste symptomer er åndenød, brystsmerter og hoste
Årsag
Oftest er det pga. en infektion i lungerne, men der kan være andre årsager, hvorfor nærmere undersøgelser altid er nødvendige.
Ansamlingen af væske i hulrummet mellem de to lungehinder kaldes pleuravæske og forstyrrer den normale lungefunktion ved at presse lungen sammen. En øget mængde pleuravæske kan opstå akut eller over lang tid.
Ansamlingen af væske kan opstå i den ene eller begge lunger, og i nogle tilfælde kan den komme op på flere liter.
Om forløbet
Behandlingen foregår under indlæggelse, da der skal anlægges et dræn mellem lungehinderne til udtømning af væsken.
Dette vil fremgå af dit indkaldelsesbrev. Du skal møde op i Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Gødstrup eller Center for Sundhed i Holstebro.
Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du sikre dig, at du er informeret om, hvordan du skal tage din medicin. Oftest skal du holde pause med din blodfortyndende medicin forud for behandlingen.
Kontakt afsnittet, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din blodfortyndende medicin.
Du skal ikke være fastende eller tørstende
Sygeplejersken hjælper dig til rette og viser dig afsnittet.
Du får målt blodtryk, puls, temperatur og iltmætning og får udleveret hospitalstøj.
Du bliver kørt i Røntgen og Skanning, hvor selve behandlingen foregår
Du kommer herefter tilbage i Hjerte Sengeafsnit til observation
Du vil som udgangspunkt blive udskrevet efter 1 døgn, alt afhængig af hvor hurtigt væsken udtømmes fra lungehinderne
Du vil blive kontaktet pr. telefon ca. 14 dage efter udskrivelsen, såfremt der er prøvesvar, der skal følges op på
Om behandlingen
Anlæggelsen af drænet foregår i Røntgen og Skanning. Det sker ved ultralydsskanning, hvor lægen stikker ind mellem ribbenene og anlægger et lille dræn i det område, hvor væskeansamlingen er.
Det kan spænde en smule at få lagt lokalbedøvelsen, og selve anlæggelsen af drænet kan gøre lidt ondt.
Hvis du har brug for smertestillende medicin, kan du få det udleveret af personalet i Hjerte Sengeafsnit.
Selve anlæggelsen af drænet tager kun få minutter.
Drænet er forbundet til en lille pose, som opsamler den væske, der tømmes ud fra lungen
Væsken undersøges som regel for bakterier, proteiner og forskellige celletyper.
Drænet fjernes, når der ikke kommer mere væske ud
Du bør ikke tage bruse- eller karbad i de 2 døgn, hvor du har plasteret på.
Den hyppigste komplikation er smerter i forbindelse med drænanlæggelse og efterfølgende som følge af selve drænet. Øvrige komplikationer kan være infektion, utilsigtet fjernelse eller tilstopning af drænet.
Det kan forekomme, at nålen rammer lungen i forbindelse med anlæggelsen. Herved kan der opstå et lille hul i den inderste lungehinde, hvilket får lungen til at klappe sammen. Dette kræver som regel ikke ekstra behandling. Hvis sammenklapningen er udtalt, kan der være behov for at lægge en plastikslange ind lungen for at suge luften ud.
I sjældne tilfælde er væskeansamlingen stor og har været til stede gennem længere tid (måneder), hvilket bevirker, at lungen kan have problemer med at folde sig ud igen efter fjernelsen af væsken.
Gode råd
Medbring din egen medicin
Medbring toiletsager, tøj, læsestof og evt. iPad eller computer
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1368661
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.