En hjerterytmeoptager er et lille apparat, der overvåger og optager din hjerterytme over længere tid. Den opereres ind under huden ved brystbenet og fungerer trådløst. Hjerterytmeoptageren anvendes typisk, hvis du har besvimelser eller hjertebanken, som optræder sjældent. Hjerterytmeoptageren bidrager til udredning af, om der hjerterytmeforstyrrelser og om de har sammenhæng med dine symptomer.
Forbered dig til operationen
Vi kontakter dig og aftaler, hvordan du skal forholde dig.
Vi ser gerne, at dine pårørende er med i forhold til informationer og eventuelle afklarende spørgsmål. De har mulighed for at være hos dig før og efter operationen.
Sæt ca. 2 timer af til indgrebet
På operationsdagen
Spis, drik og tag den medicin, du plejer
Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
Husk også at børste dine tænder om morgenen.
Du gøres klar til operationen i Hjerteklinikken
Du får hospitalstøj på og får målt blodtryk, puls og temperatur.
Eventuel hårvækst i operationsområdet fjernes.
Du skal have antibiotika i form af tabletter, som du får udleveret før operationen. Dette er for at forebygge infektion i huden, hvor hjerterytmeoptageren lægges ind.
Om operationen
Huden sprittes af, og lægen lægger lokalbedøvelse på venstre side af brystbenet og laver dernæst et lille snit i huden på ½ cm. Hjertemonitoren skubbes ind under huden, hvorefter huden bliver syet sammen med selvopløselig tråd, og der sættes tape og et plaster over.
Selve operationen varer ca. 20 minutter
Efter operationen
Du bliver udskrevet kort efter operationen
Du og evt. dine pårørende bliver vejledt i, hvordan hjerterytmeoptageren virker og hvad du skal gøre, for at lave en optagelse, når du får symptomer.
Din hjerterytme bliver koblet til enten en sendeboks, som du får med hjem eller en app på din telefon. Vi aftaler, hvad der fungerer bedst for dig.
Når du kommer hjem
Plastret skal holdes tørt og må fjernes efter 48 timer
Du må gerne tage delvist brusebad, men undgå at gøre plastret vådt
Det er kun i sjældne tilfælde, der kommer blødning eller infektion i såret. Hvis det sker, skal du kontakte Hjerteklinikken.
Du er syet med sting, som opløser sig selv og tapen over såret skal blive siddende indtil, det selv falder af
Du kan forvente misfarvning af huden og ømhed omkring såret de første dage efter operationen.
Du kan ved behov tage smertestillende fx Pinex (maks. 2 tabletter á 500 mg, 4 gange dagligt).
Dette anbefales af hensyn til blødning og sårheling.
Du kan genoptage dine vanlige gøremål/dit arbejde umiddelbart efter, at du er kommet hjem
Hvis optagelsen er lavet udenfor Hjerteklinikkens åbningstid, skal du henvende dig til Hjerteklinikken først kommende hverdag herefter.
Hvis du i forbindelse med dine symptomer føler, at der er behov for akut lægehjælp, kontakt da lægevagten eller ring 112.
Videre forløb
Hjerterytmeoptageren skal blive liggende under huden indtil sammenhængen mellem hjerterytme og symptomer er klarlagt. Såfremt der ikke forekommer symptomer i 3 år, vil du blive indkaldt til fjernelse af hjerterytmeoptageren.
Der laves aftaler med Hjerteklinikken om, hvordan du skal forholde dig ift. hjerterytmeoptageren, men du er ude at rejse.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/913688
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.