Du har fået indopereret en pacemaker, hvor det er muligt at overføre informationer fra pacemakeren til en computer på Hjerteklinikken, Regionshospitalet Gødstrup.
Informationerne overføres ved hjælp af en MyCareLink hjemmemonitor. På denne måde kan pacemaker funktionen blive fulgt af hospitalet hjemmefra.
Vær opmærksom på
Da hjemmemonitoren kun kan aflæse tekniske data fra pacemakeren, skal du være opmærksom på, at du fortsat selv skal kontakte læge, vagtlæge, skadestue eller ringe 112, hvis du får det vedvarende dårligt.
Sådan gør du
Du låner hjemmemonitoren af Hjerteklinikken
Sæt monitoren i gang lige så snart, du modtager den, og kontroller, at den virker
Sæt hjemmemonitoren op som beskrevet i vejledningen, der følger med
De faste intervaller aftales med hospitalet. På den måde kan Hjerteklinikken følge funktionen af din pacemaker via hjemmemonitoren.
En sygeplejerske gennemser sendingerne på alle hverdage i dagtid.
Du kontaktes af Hjerteklinikken, hvis vi vurderer, at der skal ændres på programmeringen af din pacemaker eller laves medicinske ændringer.
I så fald ringer vi til dig og aftaler en tid til ekstra kontrol i Hjerteklinikken.
Hjemmemonitoren fungerer udelukkende som en ekstra monitorering af pacemakersystemet.
Du skal da kontakte Hjerteklinikken i dagtimerne på hverdage mellem kl. 8.00-12.00.
Afsendingen af data gøres ved at følge samme procedure som vist i opstartsvejledningen. Efter ca. 15 min. er dine data tilgængelige på hospitalet.
Videre forløb
Du vil blive indkaldt til kontrol i Hjerteklinikken efter aftale
Du skal kontakte Hjerteklinikken ved spørgsmål til de angivne retningslinjer eller betjeningen af hjemmemonitoren
Kontakt
Hjerteklinikken
Telefon 7843 6221
Hverdage mellem kl. 8.00-12.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1256438
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.