En forsnævret hjerteklap kan i sig selv medføre åndenød.

Åndenøden kan også skyldes, at der ophobes væske i lungerne, som gør, at du har svært ved at trække vejret.

En forsnævret hjerteklap vil kunne være årsag til smerter i brystet, da hjertet kan have svært ved at pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

Når du har en forsnævret hjerteklap, vil du kunne opleve at blive svimmel og måske besvime. Dette skyldes, at hjertet har svært ved at pumpe nok blod og ilt rundt i kroppen.

Mange føler sig hurtigere udmattede og har behov for mere hvile.

Årsagen kan variere alt efter, hvilken type det er. Sygdommen opstår som regel i mitralklappen eller aortaklappen og opdeles i, om det er forsnævring eller utæthed.

Den mest almindelige hjerteklapsygdom er aortastenose, som betyder forkalkning/forsnævring af aortaklappen, der sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).

Ved forsnævring er hjerteklappen vokset sammen og nogle gange forkalket. Det betyder, at klappen ikke kan åbne sig tilstrækkeligt. Hullet gennem klappen bliver for lille, og blodet har svært ved at komme igennem. Årsagen hertil er ofte alderdom eller en følgevirkning til en infektion i hjerteklappen. Tilstanden kan også være medfødt.

Ved utæthed kan hjerteklappen ikke lukke tæt. Det betyder, at en del af blodet løber den forkerte vej. Årsagen hertil kan variere. Det kan være medfødt, være en følgevirkning til infektion i hjerteklappen eller anden form for hjertesygdom såsom blodprop i hjertet eller forstørret venstre hjertekammer.

I hjertet er der fire klapper, der sørger for, at blodet løber den rigtige vej gennem hjertet og ud i kroppen. Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet i den rigtige retning. En sygdom i hjerteklapperne gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere, for at få blodet rundt i kroppen.

Der findes flere forskellige undersøgelser, der kan foretages forud for beslutning om behandlingstilbud, såsom ultralydsskanning af hjertet, CT-skanning af hjertet, kranspulsåreundersøgelse m.m. Det er ikke sikkert, du skal have foretaget alle undersøgelser.

Når vi har resultaterne af undersøgelserne, vil vi beslutte, hvilken behandling, vi kan tilbyde dig.

Behandlingsmulighederne kræver en lægefaglig vurdering på baggrund af diverse undersøgelser. Behandlingen kan være operation eller medicinsk behandling. 

Den medicinske behandling er udelukkende symptomlindrende.

Skal du evt. opereres, da henvises til patientvejledninger fra Aarhus Universitetshospital.

Hold øje med, om du ophober væske i kroppen, ved at veje dig hver dag.

Det er vigtigt, at du vejer dig på samme tid hver dag. Det er bedst, hvis du gør det hver morgen, efter du har været på toilettet, og inden du tager tøj på og spiser morgenmad.

Skriv ned, hvad du vejer. Både du, din egen læge og/eller hjemmesygeplejerske kan derved bedre holde øje med, om du får for meget væske i kroppen.

Det er almindeligt, at du kan blive hurtigere træt og mat, hvis du laver noget, når du har en forsnævret hjerteklap. Det er derfor vigtigt, at du stille og roligt starter op med motion igen. Motion kan øge dit velbefindende og ofte, på længere sigt, mindske dine gener, da du får en bedre kondition, og dine muskler bliver stærkere.

Husk, at det ikke er farligt at være forpustet. Vigtigst er, at du er lydhør over for din krops signaler. Du ved bedst, hvor meget du orker og kan.

Læs mere herom:

Vejledning - Sådan forebygger du betændelse i hjertet (endokarditprofylakse)