Døgnoptagelse af hjerterytmen (Holtermonitorering og event recorder)
Undersøgelsen er en optagelse af din hjerterytme og din puls. Du skal gå med et lille apparat, mens du er derhjemme og foretager dig de ting, som du plejer.
Gå direkte til:
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Apparatet er på størrelse med en lille mobiltelefon. Den sættes på af en sygeplejerske, som samtidig fortæller dig, hvordan du skal forholde dig, mens du har apparatet på.
Apparatets ledninger sættes fast på brystkassen ved hjælp af klistermærker med tryklåse. Apparatet kan sidde fast i bukselinningen eller gemmes væk i en lomme.
For at få en god og brugbar optagelse, er det vigtigt, at du har apparatet på hele tiden - altså både når du:
slapper af
er på arbejde
dyrker motion
sover.
Hvis du under optagelsen mærker det ubehag, som du er henvist for at få undersøgt:
Tryk på den grønne knap på apparatet.
Skriv derefter i det skema, du har fået udleveret:
Hvornår du trykkede
Hvad du lavede
Hvilket ubehag du mærkede
Det er vigtigt, at du noterer det, så vi kan sammenligne dine symptomer med din hjerterytme på det tidspunkt og vurdere, om der er en sammenhæng.
Det præcise antal dage står i din indkaldelse.
Det tager 15 minutter at få apparatet påsat
Efter undersøgelsen
Du skal som udgangspunkt aflevere apparatet i Hjerteklinikken senest kl. 7.30 om morgenen den dag, hvor optagelsen slutter.
Det er vigtigt, at du afleverer til tiden, da andre patienter skal bruge apparatet efter dig. Hvis det ikke bliver afleveret som aftalt, kan vi blive nødt til at aflyse deres tid.
Du har selv ansvaret for, at apparatet bliver afleveret.
Når du har afleveret apparatet, bliver optagelserne analyseret og vurderet. Både du og den læge, der har henvist dig, får svar på resultatet.
Når du kommer hjem
Tryk på den grønne knap, hvis du mærker det samme ubehag, som fik dig til at kontakte din læge
Klistermærkerne er vigtige for at få en god optagelse. Derfor skal du selv holde øje med dem og skifte dem efter behov:
Skift klistermærker, hvis de begynder at løsne sig eller falder af.
Hvis optagelsen varer flere dage, skal du skifte alle klistermærker hver 2.-3. dag.
Du får ekstra klistermærker med hjem.
Når du skifter, må du gerne placere de nye klistermærker lidt ved siden af de gamle – så undgår du, at huden bliver irriteret.
Apparatet tåler ikke vand og skal derfor tages af, før du går i bad. Klistermærkerne kan godt tåle vand, så dem behøver du ikke fjerne.
Hvis du skal have apparatet på i mere end 7 dage, skal batteriet og hukommelseskortet skiftes. Du får en tid til dette og tidspunktet står i din indkaldelse.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/913676
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.