Delirium

Symptomerne på delir kan være:

• Forandret opførsel/peronen gør usædvanlige ting
• Koncentrationsbesvær
• Skiftende uro i løbet af døgnet, ofte uro om natten
• Kan ikke skelne mellem fantasi og virkelighed
• Usammenhængende tale (sort snak) sammenblanding af tid, sted og personer
• Ser og/eller hører noget andre ikke fornemmer
• Manglende initiativ eller rastløshed
• Angst, vrede, mistillid og tristhed
• Svært ved at tage beslutninger

Symptomerne kan opstå i forskellig styrke og type indenfor samme døgn og kan ændre sig fra time til time.

Delir udløser oftest uro i kroppen, men kan også vise sig ved mere stille og apatisk adfærd (stille delir, som lettere overses).

Delir er ikke en sygdom i sig selv, men hjernens reaktion på en fysisk overbelastning. Der er således ikke tale om psykisk sygdom eller pludselig demens.

En fysisk overbelastning kan fx være en infektion i lunger eller blære, svære smerter, væskemangel, blodtab, forstoppelse, medicinpåvirkning eller store pludselige forandringer i tilværelsen.

Personer med mange og svære kroniske sygdomme er i øget risiko for at udvikle delir ved akut sygdom eller anden akut voldsom påvirkning. Delir medfører forværring af personens samlede situation (fysisk og psykisk).

Under indlæggelsen anbefales enestue for at mindske stimuli, der kan forværre tilstanden.

Det kan for eksempel være forstyrrelser i væskebalancen, infektioner, smerter m.m.

Med den rigtige behandling kan symptomerne for det meste forsvinde eller mindskes.

Under indlæggelsen anbefales enestue for at mindske stimuli, der kan forværre tilstanden.

Ved ekstrem uro og søvnløshed kan behandling med beroligende medicin være nødvendig.

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt, at der er et personalemedlem på stuen hele tiden, for at hjælpe patienten med ikke at komme til at fjerne behandlingsslanger fx blærekateter, sonde m.m. Det kalder vi ”Fast vagt”, og det kan være personale fra afsnittet eller en vikar.

Viden om personen i delir kan give personalet mulighed for at skabe tillid og tryghed ved at kende til personens netværk og præferencer. Delirblomsten er et redskab til dette, hvor blomstens blade udfyldes af personale eller pårørende. Blomsten opbevares på stuen synligt for patient, pårørende og personale.

Pårørende opfordres til at medbringe billeder og kendte objekter, da dette kan medvirke til at skabe en rolig atmosfære på stuen.

Undgå telefon, tv, radio og andre forstyrrende lyde på stuen.

For at mindske stimuli er det vigtigt, at der ikke er for mange besøgende på stuen, da det ofte fører til mere forvirring.

Som pårørende er det vigtigt, at du er dig selv og følger ovenstående gode råd ift. din pårørende, som er i delir.

Hvis I oplever ændringer i den normale adfærd hos jeres pårørende, skal I ikke tøve med at henvende jer til personalet. Jeres oplysninger kan bidrage til, at delir hurtigere opdages.

Mange pårørende oplever at blive kede af det og føle usikkerhed og afmagt. Dette er almindeligt og forståeligt, da det er en svær situation at være i som pårørende.
Det er en god ide at holde pauser som pårørende og fx gå en tur, tage hjem og hvile sig og sørge for at få mad og drikke. Det kan også være godt at dele tanker og følelser med personalet.

Det er muligt at finde flere oplysninger på Videnscenter for demens (www.videnscenterfordemens.dk).

Bemærk dog, som tidligere nævnt, at delir ikke er et udtryk for demens.