Forhøjet kolesterol kan være betinget af kost og livsstilsfaktorer.
Forhøjet kolesterol kan være arveligt betinget. For at fastslå dette, er din familiehistorie vigtig. Det vil sige: Er der andre i din familie, som har forhøjet kolesterol og/eller hjertekarsygdomme?
Vi vil derfor bede dig tale med din familie - dine forældre, søskende og børn om kolesteroltallet.
Under konsultationen spørger vi til:
Din families sygehistorie: hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og sukkersyge.
Dine familiemedlemmers fødselsdato, kolesteroltal (Total-kolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol, Triglycerider). Hvis nogen af dine familiemedlemmer er i kolesterolsænkende behandling, vil vi gerne have de kolesteroltal, der blev taget, før behandlingen blev startet.
Vi vil bede dig notere det og tage det med til med til samtalen.
Det er ikke ved alle besøg, at du skal tale med både sygeplejerske og læge.
Sygeplejersken laver en optegning af stamtræet over din familie på baggrund af de oplysninger om kolesteroltal og hjertekarsygdom, du har fået på dine familiemedlemmer. Stamtræet bruges af sygeplejersken og lægen til at vurdere, om der kan være tale om arveligt forhøjet kolesterol.
Du får information om arveligt forhøjet kolesterol
Du tilbydes dette, hvis din familiehistorie tyder på, at det er arveligt.
Undersøgelsen er en blodprøve, hvor vi kigger på de gener, der har betydning for indholdet af kolesterol i blodet.
Der går ca. 4 måneder, før der er svar på blodprøven. Du bliver indkaldt til svar.
Om behandlingen
Lægen tager stilling til opstart af kolesterolsænkende behandling og/eller ændringer i din nuværende behandling
Kontakt
Hjerteklinikken
Telefon 7843 6221
Hverdage mellem kl. 8.00-12.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1413444
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.