Måltidet skal altid være forbundet med kontakt og nærhed. Derfor er det bedst, at det er få personer, der giver flaske. Allerbedst er det, at mor eller far står for opgaven.

Afføringen hos et barn, som

• spiser modermælk, er gul og dufter syrligt.
• får modermælkserstatning er mere brun og lugter som almindelig afføring.

Modermælkserstatning kan give forstoppelse.

• Kontakt sundhedsplejersken eller din praktiserende læge, hvis dit barn får svært ved at komme af med sin afføring.

Vælg et roligt og komfortabelt sted og undgå unødvendige forstyrrelser.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige hensyn til for tidligt fødte børn og børn med særlige behov.

• Se under punktet "Særlige hensyn" længere nede

Barnets position

• Dit barn skal sidde på din arm 
  • Det er vigtigt at skifte side fra måltid til måltid.
    God øjenkontakt er vigtig.
    Dit barn har behov for tæt fysisk kontakt
    • Du kan for eksempel sidde med dit barn hud-mod-hud.
      
      
  • Kontroller 
    • Mælkens temperatur
    • Mælken har den rette temperatur, hvis den føles behagelig på undersiden af dit håndled.
      Hastighed hvormed mælken løber ud af sutten
    • Det er individuelt hvor hurtigt det enkelte barn kan klare, at mælken løber fra sutten.
      
      
• Lad flaskesutten røre dit barns mund
  • Når sutten rører dit barns læber, vil det tage fat om sutten, suge det langt ind i munden og begynde at sutte.
  • I starten, før dit barn er helt tryg ved sutteflasken, vil du kunne opleve, at dit barn prøver at sutte med åben mund.
    • Hjælp dit barn til at få fat om sutten ved forsigtigt at trække dit barns kæbe lidt frem og eventuelt støtte på kinderne, så dit barn lettere danner vakum.
      
      
• Dit barn vil ofte sutte meget grådigt i de første minutter af et måltid.
  • Derefter vil dit barn finde en rytme, eventuelt med små pauser, hurtig vejrtrækning og hvile.
  • Efterhånden vil sutteperioderne blive kortere og hvileperioderne længere.
  • I slutningen af et måltid vil dit barn ofte tage enkelte sug med lange pauser imellem.
  • Et nyfødt barn vil herefter ofte falde i søvn.
    
    
• Lad dit barn bøvse under og efter måltidet
  • Dit barn kan bøvse af, mens det sidder ansigt til ansigt med dig, eller mens det ligger over din skulder.
    
    

Særlige hensyn

Tag særlige hensyn, når du giver flaske til:

• de for tidligt fødte børn.
• børn med særlige sygdomme, der gør det svært for dem at kombinere sutte-/synkerefleksen.
  
  

Enkelte børn kan have svært ved at ligge på ryggen på armen.

De har brug for at ligge mere på siden, som når der ammes, men stadig med en arm omkring barnets hoved.

Børnene:

• kan ikke altid koordinere sutte-/synketeknikken.
• kan have brug for mange små pauser under måltidet.
  • Barnet styrer som udgangspunkt selv disse pauser.
  • Holder barnet en pause med flasken i munden, så tip flasken lidt nedad, så mælken ikke løber ud af den.
  • Tag kun flasken ud af barnets mund, når der skal holdes "bøvsepause" for at mindske luftindtag og risiko for fejlsynkning.
    
    

Hvor ofte skal barnet spise

I starten vil et nyfødt barn, der får flaske - ligesom et barn, der ammes - spise hyppigt og uregelmæssigt.

Et barn der får flaske:

• skal have mad, når det er sultent.
• skal spise så meget og så længe, det har lyst.
  
  

Hæld eventuelt lidt mere mælk i flasken, end du forventer, at dit barn kan spise. På den måde kan dit barn selv vælge mængden af mælk. I løbet af døgnet, vil dit barn nogle gange spise lidt mere og andre gange lidt mindre.

Hvor meget skal barnet have

Et barn får sit behov for næring dækket, når det selv bestemmer:

• hvor tit det vil spise.
• hvor meget det vil spise.

I den første måned skal barnet have 1/6 af sin vægt pr. døgn.

Fra 2-6 måneder skal barnet gradvist reduceres til at få 1/9 del af sin vægt pr. døgn.

Beregningen er vejledende.

Pres aldrig barnet til at spise op.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får almindelige mælkeprodukter i hele det første leveår, men kun

• modermælk og/eller
• modermælkserstatning

Typer af modermælk

• Almindelige modermælkserstatninger
  • Som udgangspunkt får børn almindelig modermælkserstatning
  • Fåes som pulver og som færdigblandede "brikker"
• Specielle modermælkserstatninger
  • Findes til børn i familier med svær allergi
  • Spørg personalet på afdelingen eller din sundhedsplejerske

Der findes mange forskellige sutteflasker og flaskesutter. I sidste ende er det dit barn, der afgør, hvilken sut der fungerer bedst.

Suttesvage, præmature og senpræmature børn har gavn af en blød flaskesut.
Spørg eventuelt personalet eller sundhedsplejersken til råds, inden du køber flasker og sutter.

Det anbefales, at sutter skiftes hver 4.-6. uge.

Følg brugsanvisningen

Modermælkserstatning indeholder den korrekte sammensætning mellem næringsstoffer og vand

• Hvis du bruger for lidt pulver, for dit barn for få næringsstoffer
• Hvis du bruger for meget pulver, får dit barn for lidt væske

Når I tilbereder modermælkserstatning, er det vigtigt

• At følge brugsanvisningen på pakken
  • Brug kun den måleske der følger med
• Kun at lave 1 flaske af gangen
  • Anbefales af Sundhedsstyrelsen for at mindske infektionsrisikoen og gælder i hele perioden for flaskeernæring for for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt og for børn med dårligt immunforsvar
    
    • For børn født til tiden gælder anbefalingen de første 2 måneder
    • Spørg personalet eller din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl

Hold en god hygiejne

• Vask dine hænder, inden du går i gang med at tilberede modermælkserstatningen
• Brug altid en ren flaske, måleske, sut m.m.
• Anvend kogt, afkølet vand til tilberedningen
  • Vandet kan koges til 1 døgns forbrug og opbevares i en ren lukket beholder i køleskabet

Opvarmet mælk må ikke genopvarmes

Mælken skal kasseres, hvis ikke det bliver spist.

Mælken må dog holdes opvarmet i flaskevarmer i op til 1 time.

Hvad skal du bruge?

• Flasker med sutter
  • antallet er afhængigt af, hvor tit du rengør dem
• En flaskerenser
• Beholder til opbevaring af flasker og sutter
• Gryde, kogekande til kogning af flasker og sutter
• Specielle bøtter beregnet til kogning i microovn

Sådan gør du

• Varm det kolde kogte vand / nedkøl det kogte vand til den angivne temperatur på pakken
  • Du kan opvarme mindre mængder i en beholder med varmt vand
• Tilsæt den afmålte mængde pulver som svarer til mængden af vand
  • Tilbered lidt større mængde, end du forventer, at dit barn spiser
• Ryst flasken grundigt
• Kontroller mælkens temperatur
  • Mælken har den rette temperatur, hvis den føles behagelig på undersiden af dit håndled
• Flasken er nu klar til brug

Rengør flasker og sutter efter hvert måltid. Vær omhyggelig med hygiejnen - mælk er nemlig grobund for bakterier.

• Vask og rengør flaske, flaskekrans og sutter med flaskerenser
  • Brug varmt vand og opvaskemiddel
  • Gnid eventuelt sutter med groft salt på indersiden for at fjerne mælkerester
• Skyl flasker og sutter grundigt
• Kog eller skold flasker og sutter i 5 minutter
• Hæld vandet fra, og opbevar flasker og sutter tørt og tildækket

Brug af opvaskemaskine

Har du opvaskemaskine, som kan vaske på >65 grader, kan du vaske flaske og flaskekrans i denne. Husk at skolde begge dele bagefter. 

Brug af microovn

Har du microovn kan du bruge en flaskedestillator. Følg vejledningen.

Opvarmning af mælk eller modermælkserstatning i microbølgeovn har ofte givet anledning til modstridende synspunkter. Det er i midlertidigt fastslået, at mikrobølgerne i sig selv ikke bevirker nogen forringelse af modermælkserstatningens næringsindhold eller utilsigtet omdannelse af stoffer, der kan skade dit barn.

Du kan derfor fint bruge microbølgeovn til opvarmning af vand og mælk

• Undersøg først om flasken er egnet til microbølgeovn.
  
  
• Flasken skal stå op og opvarmes uden låg eller påsat sut.
  
  
• Vær opmærksom på at varmen vil fordele sig forskelligt
  • Det kan derfor være svært at opnå en ensartet temperatur.
    
    
• Opvarm kun til drikketemperatur (35 grader)
  • Opvarmning til for høje temperaturer forringer indholdet af vitaminer i mælken.

• Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år, Sundhedsstyrelsen 2018 
• Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2019