Du skal give samtykke til at få fødslen sat i gang på baggrund af nedenstående information. 

Igangsættelse af din fødsel vil altid foregå under indlæggelse, når du tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. 

Umiddelbart før igangsættelsen af fødslen, vil jordemoderen undersøge, om både du og barnet har det godt nok til, at det er forsvarligt at sætte fødslen i gang. 

• Du bliver mærket på maven, hvorved barnets størrelse og stilling i livmoderen vurderes 
• Dit blodtryk måles
• Der køres en hjertelydskurve (CTG) på barnet, som også kan registrere, om du har plukkeveer/veer
• Du får foretaget en gynækologisk undersøgelse for at vurdere livmoderhalsens længde, fasthed og åbenhed 

Hvis/når din livmoderhals er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig 2-3 cm, kan man prikke hul på fosterhinderne. 
Hvis der herefter ikke kommer spontane veer i løbet af 1-3 timer, kan man stimulere med et ve-stimulerende drop. 

Hvis vi ikke kan komme til at "tage vandet" (prikke hul på fosterhinderne), kan der lægges et ballonkateter. 

Det er et gummikateter med to små balloner for enden. Det lægges op igennem livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. Ballonerne fyldes med vand, så de udvider sig og trykker på livmodermunden, hvilket får den til at åbne sig lidt. Ballonkateteret lægges om eftermiddagen/aftenen, og sædvanligvis indlægges du til overnatning. Hvis ballonkateteret falder ud, eller fostervandet går, skal du henvende dig på fødegangen. Glider ballonkateteret ikke ud af sig selv, fjerner vi det efter 12-18 timer, hvorefter det oftest vil være muligt at "tage vandet". 

Du tilbydes et ve-stimulerende drop, hvis du ikke har fået veer af at få "taget vandet", eller hvis du har veer, der ikke er effektive nok til at åbne livmodermunden.

Det ve-stimulerende hormon skal du have via et drop. Hormonet får din livmoder til at lave veer. Jordemoderen vil regulere droppet afhængigt af, hvordan din fødsel forløber. 

Mens der gives ve-stimulerende drop, kontrolleres barnets hjertelyd og veerne ved hjælp af CTG. Oftest vil du føde inden for 24 timer. 

Hvis der ikke kommer veer efter 6-8 timer med ve-stimulerende drop, kan man i nogle tilfælde afbryde droppet, så du får mulighed for at hvile. Senere eller næste morgen genoptages stimuleringen. 

Hvis du er blevet anbefalet igangsættelse af din fødsel, er det fordi, vi har vurderet, at risikoen/ulempen ved at fortsætte graviditeten, er større end risikoen/ulempen ved at sætte fødslen i gang. Den største ulempe ved igangsættelse af fødslen, er den lange start. Selvom der kan opstå bivirkninger ved igangsættelse af fødslen, vil vi gerne understrege, at de fleste igangsættelser af fødsler foregår ukompliceret. 

At "tage vandet"

Der er en lille risiko for, at navlesnoren kan komme i klemme efter, at vandet er gået. 

Der er også en lidt større risiko for, at barnets hoved indstiller sig skævt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen kan tage længere tid. 

Ballonkateter

Ved brug af ballonkateter er der en lille risiko for infektion i livmoderen. Der er ligeledes en lille risiko for, at barnet skubbes op af bækkenet og lægger sig på tværs i livmoderen.

 
Ballonkateteret giver ofte menstruationslignende smerter. Disse kan mindskes ved at fjerne noget af det vand, der er sprøjtet ind i ballonerne, samt Paracetamol og varme. 

Ve-stimulerende drop

Ved ve-stimulernede drop er der en risiko for overstimulation, hvorved veerne bliver for hyppige. Derfor observeres veer og barnets hjertelyd tæt. Der eksisterer desuden en meget lille risiko for, at livmoderen reagerer så kraftigt på det ve-stimulerende drop, at livmoderen brister. Hvis det sker, vil det være nødvendigt at foretage et akut kejsersnit.