Igangsættelse af fødslen

Umiddelbart før igangsættelsen vil jordemoderen undersøge dig og barnet:  

• Jordemoderen vil vurdere barnets størrelse og stilling i livmoderen ved at mærke på din mave.

• Jordemoderen laver en indvendig undersøgelse for at vurdere, om din livmodermund er åben, så man kan prikke hul på fosterhinderne eller man skal modne livmodermunden op først. 

• Der køres en hjertelydskurve (CTG) hvor barnets hjertelyd og eventuelle veer registreres.

Igangsættelse af fødslen foregår i Akut Klinik for Gravide på Regionshospitalet Gødstrup. Du finder Akut Klinik for Gravide i Fløj A niveau 2

Prikke hul på hinderne

Hvis din livmoderhals er moden og livmodermunden er åben, vil du blive tilbudt en hindesprængning. Jordemoderen laver her en indvendig undersøgelse og prikker hul på fosterhinderne med en ”hindesprænger”. Det foregår ofte hurtigt og smertefrit, men kan for nogle føles ubehageligt, særligt hvis livmoderhalsen er svær at nå. Har du brug for det, kan du få lattergas som smertelindring. 

Når der er prikket hul på fosterhinderne, vil veerne i nogle tilfælde starte op af sig selv i løbet af de næste timer. Vi vil sammen med dig vurdere, om du kan tage hjem eller du skal blive i afdelingen og afvente om veerne starter op.

Hvis du ikke får veer i løbet af 1-4 timer efter der er prikket hul på hinderne, anbefaler vi et ve-stimulerende drop. 

Mulige bivirkninger

Hvis barnets hoved ikke står fast i bækkenet, kan navlesnoren i meget sjældne tilfælde falde ned foran barnets hoved, når der prikkes hul på fosterhinderne. Herved påvirkes barnets hjerterytme, og det kan blive nødvendigt at lave et akut kejsersnit.

Ve-stimulerende drop

Hvis du ikke får veer af at få prikket hul på fosterhinderne, eller veerne ikke er effektive nok til at åbne livmodermunden yderligere, anbefales du et ve-stimulerende drop.

Ve-droppet indeholder hormonet oxytocin, der får livmoderen til først at lave modningsveer og senere fødselsveer. Et igangsættelses-forløb med ve-stimulerende drop kan bestå af flere faser, hvor droppet øges løbende, men hvor der også kan være pauser fra det ve-stimulerende drop for at give kroppen og livmoderen en pause. I så fald starter vi droppet op igen efter nogle timers pause. Jordemoderen vil regulere droppet afhængigt af, hvordan igangsættelsen forløber. 
Mens du får ve-stimulerende drop kontrolleres barnets hjertelyd og dine veer ved hjælp af en hjertelydskurve (CTG).

Mulige bivirkninger

Der kan være bivirkninger ved medicinen, fx kvalme, opkastning, hovedpine og hjertebanken. Medicinen kan også give veer med meget korte pauser, som kan påvirke barnets hjertelyd. Det kan vi regulere ved at skrue ned for droppet eller slukke det helt.

Er din livmoderhals umoden og livmodermunden lukket anbefaler vi et modningsforløb med tabletter og/eller ballonkateter.  

Igangsættelsestabletter

Hvis det ikke er muligt at prikke hul på fosterhinderne, så kan du blive tilbudt igangsættelse med tabletter til modning af livmoderhalsen. 
Du vil dog ikke blive tilbudt igangsættelse med tabletter, hvis du tidligere har fået et kejsersnit.

Tabletterne hedder Angusta® og indeholder hormonet misoprostol. Tabletterne tages i 1-2 døgn efter et skema, som jordemoderen udleverer og gennemgår med dig. Hvis det stadig her efter ikke er muligt at prikke hul på fosterhinderne vil vi anbefale dig at få anlagt et ballonkateter, se senere.

Som udgangspunkt kan du være hjemme i forbindelse med igangsættelsen med tabletter, men vi kan i nogle situationer anbefale, at du er indlagt på afdelingen. 

Mulige bivirkninger

Der kan være bivirkninger ved tabletterne, fx diarré, kvalme, opkastning, blødning eller feber. Der er en lille risiko for, at medicinen virker for kraftigt, så du får for mange veer, som kan påvirke barnets hjertelyd. Det kan behandles med ve-hæmmende medicin.

Ballonkateter

Hvis det ikke er muligt at prikke hul på fosterhinderne, fordi livmoderhalsen og livmodermunden er for umoden, kan du blive tilbudt at få fødslen sat i gang med et ballonkateter.

Et ballonkateter er et tyndt gummikateter med en oppustelig ballon i enden, som fyldes med vand. Det lægges op igennem livmoderhalsen enten ved en gynækologisk undersøgelse eller ved indvendig undersøgelse, som når jordemoderen vurderer modenheden af livmodermunden.

Ballonkateteret skal ligge til det har modnet livmodermunden op og vi kan tage hul på hinderne. Du kan som udgangspunkt være hjemme, imens ballonkateteret virker, men vi kan i nogle situationer anbefale, at du er indlagt på afdelingen.

Hvis ballonkateteret glider ud eller fostervandet går, skal du henvende dig til fødegangen så I kan aftale, hvornår du skal komme til hindesprængning. Glider ballonkateteret ikke ud af sig selv, fjerner vi det efter 12-24 timer, hvorefter det oftest vil være muligt at prikke hul på fosterhinderne. 

Mulige bivirkninger

Mulige bivirkninger ved brug af ballonkateter er især ubehag hos mor i form af smerter og/eller plukkeveer. Desuden er der en lille risiko for overstimulering af livmoderen, som dog er væsentligt mindre end for de medicinske metoder.

Tidligere kejsersnit

Ballonkateteret vil være første valg til igangsættelse af fødslen, hvis du tidligere har født ved kejsersnit og din livmoderhals skal modnes inden hindesprængning. Man er altid indlagt på afdelingen ifm. igangsættelse, hvis man har et tidligere kejsersnit.