Dit barn viser ikke parathed til at tage fat ved brystet
Dit barn har slugt fostervand, gylper, bliver forkvalmet og viser nedsat suttelyst – råmælken stimulerer barnets mave-tarmkanal og hjælper det over kvalmen
Dit barn har svært ved at få fat og sutte vedholdende på brystvorten
Du har ikke et ønske om at amme, men vil gerne give barnet din råmælk
Dit barn er født før graviditetsuge 37
Dit barns vægt kræver ekstra opmærksomhed i forhold til øget behov for mælk den første tid
Du ammer med suttebrik
Du har meget ømme brystvorter i forbindelse med amning
Du er meget brystspændt, og dit barn har svært ved at tage fat
Du har en bekymring for eller har tidligere oplevet for lidt mælk i forhold til barnets behov
Du har fået lavet brystreduktion
Du er nysgerrig på at have en "plan B", hvis du får udfordringer med din amning
Du bliver fortrolig med dit bryst og håndudmalkningsteknikken
Du kan blive bekræftet i, at du har råmælk i brystet
Forskningen tyder på, at mælken løber hurtigere til
At stimulere brystet tidligt og hyppigt efter fødslen har betydning for din mælkedannelse både på kort og på langt sigt
Dit barn får mulighed for at få din råmælk, selv om det ikke sutter ved brystet
Vær opmærksom på at hud-mod-hud kontakt med dit barn og håndudmalkning gensidigt fremmer hinandens positive effekter.
Sådan gør du
Du kan som sådan ikke gøre noget forkert, sålænge du er nænsom, da al berøring fremmer fortroligheden med dit bryst. Men teknikken er afgørende for din succes med at malke råmælken frem.
Se gerne filmen flere gange, mens du øver dig. Vær tålmodig – det kan tage tid at lære teknikken. Vær opmærksom på, at kvinden på filmen har født og hendes mælk er løbet til. Antallet af dråber, du kan udmalke, skal ikke være et mål for din oplevelse af succes.
Tilstræb at lægge håndudmalkning i forlængelse af, at du har haft barnet hud-mod-hud, har forsøgt amning eller har ammet, for at udnytte at dine mælkedannende hormoner her i forvejen er boostet
Hvis du føler dig stresset/presset af en ammesituation, så vent med at håndudmalke, til der igen er ro på
Det kan fremme udmalkningen, at du kan se barnet imens – evebtuelt mens det ligger hud-mod-hud hos din partner
Tilstræb at gøre håndudmalkningen til en rolig og hyggelig stund
Søg støtte, råd og vejledning hos personalet i forhold til din teknik
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Efter fødslen kan du opsamle råmælken i en sprøjte, på en teske eller i små medicinbægre, hvorefter det nemt kan gives til barnet.
Udmalker du større mængder, kan mælken opbevares i små frysepose.
Hvor hyppigt du skal udmalke efter fødslen afhænger helt af det samlede billede, men som hovedregel kan du med fordel gøre det med 2-3 timers interval indtil, dit barn er klar til at sutte ved brystet
Snak med personalet om, hvad der er bedst for dig og dit barn.
Almindeligvis er der i starten få dråber/milliliter, og det vil oftest være tilstrækkeligt til at dække dit barns behov.
Herefter er det normalt, at mængden øges gradvist over de følgende dage.
Den udmalkede mængde og forventningen om, hvor meget mælk barnet skal have ved næste måltid kan være med til at afgøre, hvor mælken skal opbevares. De første dage efter fødslen vil du således ofte kunne lade mælken stå tildækket ved stuetemperatur til næste måltid.
Frisk udmalket råmælk/modermælk kan holde sig:
4 timer ved stuetemperatur (16-25˚C), tildækket
3 døgn i køleskab ved max. 5 ˚C
Ikke anvendt mælk skal herefter kasseres, også selv om det aldrig har været opvarmet.
Hvis du oplever, at håndudmalkning ikke fungerer for dig af den ene eller anden grund, så sig til, så vi kan hjælpe dig til udmalkning på en anden måde, hvis behovet opstår.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/924511
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Sådan gør du
Mere information
Kontakt
Kontakt Svangre-/barselsafsnittet
