Graviditetsdiabetes

Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som man kun kan få, når man er gravid.  Graviditetsdiabetes giver sjældent symptomer og diagnosen stilles oftest ved en sukkerbelastningstest. Når man har født, forsvinder sygdommen oftest af sig selv.

Alle gravide får nedsat følsomhed for insulin, som er det hormon der sørger for, at sukkeret optages i kroppens væv, hvor det bruges som brændstof til kroppens celler. Insulin virker ved at binde sig til receptorer i kroppens celler, så sukkeret strømmer fra blodet ind i cellerne. De receptorer, som insulin virker på bliver sløve under graviditet, fordi virkningen nedsættes af nogle af de hormoner som moderkagen producerer.

Det betyder, at man som gravid ikke er i stand til at reagere lige så godt på insulin, som når man ikke er gravid og derfor har kroppen behov for at øge dannelsen af insulin for at sikre et normalt blodsukker.

Det er ikke alle gravide, der kan øge dannelsen af insulin tilstrækkeligt til at sikre et normalt blodsukker og så opstår graviditetsdiabetes.

Gravide med graviditetsdiabetes tilbydes et kontrolforløb ved diabetesteamet i Klinik for Gravide på Regionshospitalet Gødstrup. Diabetesteamet består af fødselslæger, diætister og songrafer. Du vil blive fulgt resten af graviditeten med blodsukker målinger, blodprøver og ultralydsscanninger.

Før første kontrol

Før din første kontrol på hospitalet går du i gang med at måle dit blodsukker og sende dine blodsukkermålinger til diabetesteamet.

Ved første kontrol

Ved dit første kontrolbesøg bliver du scannet og kommer til en samtale med en fødselslæge og en diætist.

De efterfølgende kontroller

De følgende kontroller planlægges fra gang til gang, typisk med 2-6 ugers mellemrum. Vi anbefaler, at du stadig følger de sædvanlige svangre-kontroller hos din praktiserende læge og din jordemoder.

Behandling

Behandlingen af graviditetsdiabetes består primært af justering af kost og motion. Hvis diæt og motion alene ikke kan holde den gravides blodsukker normalt, tilbydes behandling med insulin. Insulinbehandlingen varetages af vores kollegaer på Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme på

Regionshospitalet Gødstrup. De fleste som får brug for insulinbehandling kan blive ved med at gå til kontroller og føde i Gødstrup.

Dine risici

Kvinder som har haft graviditetsdiabetes, har stor risiko for at få diabetes senere i livet - cirka 50% får Type 2 Diabetes indenfor 10 år efter graviditeten. Derudover er der øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning i graviditeten.

Risici for barnet

Barnet har ikke diabetes ved fødslen, men børn født af mødre med graviditetsdiabetes har øget risiko for at udvikle diabetes tidligt i livet, hyppigst omkring teenageårene.

Den hyppigste komplikation ved graviditetsdiabetes er, at barnet bliver for stort. Et stort barn øger risikoen for komplikationer både i graviditeten, under fødslen og efter fødslen. Derudover er der risiko for at barnet kan få for lavt blodsukker efter fødslen.

Når man har graviditetsdiabetes kan man føde ved en almindelig vaginal fødsel. Vi anbefaler, at fødslen sættes i gang, hvis vi skønner at barnet får en vægt ≥ 4000 g eller senest 1 uge efter terminen (41+0). Hvis du får brug for insulinbehandling, anbefaler vi at fødslen sættes i gang senest til terminen (40+0).

Hvis barnet er meget stort, kan du i nogle tilfælde blive anbefalet at føde ved kejsersnit.

Vi anbefaler at du får målt fasteblodsukker og langtidsblodsukker 3 måneder efter fødslen. Derudover anbefaler vi at du får målt langtidsblodsukker 1 år efter fødslen og herefter hvert 1-3. år resten af livet. Fasteblodsukker og langtidsblodsukker måles i en blodprøve, som du kan få taget hos sin egen læge.

Du skal selv bestille tid til kontrollerne hos din egen læge efter fødslen.

Risikoen for at udvikle diabetes kan reduceres både for dig og for dit barn ved at leve sundt: spise diabetesvenligt, motionere regelmæssigt og holde sig normalvægtig.