Forældrevejledning – stramt tungebånd/klip af tungebånd
I har fået denne vejledning, fordi jeres barn er henvist til vurdering ved en
øre-næse-hals-læge pga. mistanke om stramt tungebånd og samtidige ammeproblemer.
Gå direkte til:
Ammeproblemer og dårlig sutteteknik kan muligvis hænge sammen med stramt tungebånd, men kan også have andre årsager.
Ved klipning af tungebånd er det ikke en selvfølge, at det får den ønskede effekt i forhold til amning. Hvis tungebåndet ikke klippes, kan der arbejdes med andre tiltag for at forsøge at etablere en amning.
Forbered dig til undersøgelsen
Tungebåndet er en bindevævsstreng, der forbinder undersiden af tungen med mundbunden.
Tungebåndets funktion er at stabilisere tungen og har en vis betydning for tungens bevægelighed og funktion.
barnets evne til at svøbe om brystvorten
barnets evne til at danne og fastholde vakuum
mælkeoverførsel
sårede, ømme brystvorter
utilstrækkelig stimulation af mælkeproduktionen på sigt
De samme udfordringer kan også ses af andre årsager.
Om undersøgelsen
Kriterier for henvisning til vurdering er TABBY score under 5 og samtidige ammeproblemer, som ikke har kunnet løses trods relevante tiltag.
Det er øre-næse-hals-lægen, der alene vurderer, om der skal tilbydes klip af tungebåndet på baggrund af sin undersøgelse af barnets mund.
Proceduren foretages uden lokalbedøvelse. Klippet udføres med en lille kirurgisk saks ledsaget af ganske lille blødning. Der klippes ikke i tungemusklen.
Indgrebet er kortvarigt smertefuldt for barnet, som typisk giver udtryk for dette i form af gråd. Det anbefales, at give barnet sukkervand som smertelindring forud for klip af tungebåndet, samt at lægge barnet til brystet kort efter indgrebet.
Risici og bivirkninger
Overordnet set er risikoen for komplikationer relativt lav; 1-2% for hhv. blødning, skade på spytkirtlens udførselsgange og utilsigtet skade på tungen.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1452716
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.