Det kan være vanskeligt at vælge mellem en vaginal (naturlig) fødsel og et kejsersnit i denne situation, da begge har små, men forskellige, risici. Det bliver derfor altid en individuel vurdering, hvad der passer bedst i lige præcis dit/jeres tilfælde. Generelt forløber langt de fleste både naturlige fødsler og planlagte kejsersnit af børn i underkropsstilling uden alvorlige komplikationer.

Barnets hoved er den største og mindst eftergivelige del af kroppen. Når hovedet fødes til sidst, kan der en sjælden gang være problemer med at få hovedet født. For at mindske denne risiko, er der derfor helt klare retningslinjer for, hvornår naturlig sædefødsel accepteres.

Forudsætninger for naturlig fødselsmåde

• Barnet er ikke for stort og ikke for lille – vurderet ved ultralydsundersøgelse
• Dit bækken er normalt stort
• Der skal være gode veer under hele fødslen – det vil sige, at der skal være konstant god fremgang i fødslen. Hvis fødslen ikke skrider godt fremad, vil vi anbefale, at fødselsmåden ændres til kejsersnit
• Tilstedeværelse af speciallæge (fødselslæge og børnelæge) og ekstra jordemor i forbindelse med fødslen
• Du/I skal som forælder/forældre være godt informeret/informerede og acceptere fødselsplanen

Der gælder samme muligheder for smertelindring ved en naturlig sædefødsel som ved en fødsel af barn i hovedstilling. Barnets hjertelyd overvåges under hele fødslen.

Mulige komplikationer ved vaginal sædefødsel

Opgørelser viser, at naturlig fødsel af barn i sædestilling er forbundet med lidt større risiko for alvorlig skade på barnet i forhold til fødsel med planlagt kejsersnit (5% versus 1,5 %).

• Cirka halvdelen af de fødsler, hvor der stiles mod naturlig fødsel, må afsluttes med kejsersnit - oftest på grund af, at fødslen ikke skrider fremad, som vi ønsker det. Ved et sådant ”akut” kejsersnit har man oftest alligevel mulighed for at være vågen, som ved et planlagt kejsersnit
• Barnet kan efter fødslen være påvirket, blåt og stille, og have behov for hjælp. Der er derfor altid børnelæge tilstede i forbindelse med fødslen, og der kan være behov for observation og indlæggelse på Afsnit for Syge Nyfødte og for Tidligt Fødte (~ 2 %).
• Fastsiddende hoved til sidst i fødslen. Dette forekommer meget sjældent, hvis ovenstående krav er opfyldte. Hovedet forløses da med tang

Ligesom ved den vaginale fødsel, er der også ved kejsersnit en række mulige komplikationer, du/I skal være opmærksomme på, når du/I tager en beslutning om, hvordan fødslen skal foregå.

Mulige komplikationer ved kejsersnitsfødsel

• Barnet kan have behov for kortvarig observation og indlæggelse på Afsnit for Syge Nyfødte og for Tidligt Fødte på grund af let vejrtrækningsbesvær lige efter fødslen (~ 3%)
• Hos cirka 1 % kan rygbedøvelsen medføre en ubehagelig hovedpine efter operationen. Hovedpinen er ufarlig, men kan kræve ekstra behandling fra narkoselægen
• Enkelte kan på grund af rygbedøvelsen have besvær med at tømme blæren efter operationen. I så fald kan det være nødvendigt at tømme blæren ved hjælp af et kateter eller anlæggelse af fast kateter i nogle dage
• Lidt større risiko for infektion (i urinblære og livmoder), blødning (~ 2 %) og lidt større risiko for blodprop, - starter oftest i benene, men kan føres til lungerne og medføre mere alvorlige komplikationer
• Som ved de fleste andre operationer kan der opstå skader på nærtliggende organer. I dette tilfælde drejer det sig primært om skader på tarm og urinveje (1-5 ‰). Skaderne kan kræve en ny operation, men vil meget sjældent være bestående

Der er efter kejsersnit en let øget risiko for alvorlige komplikationer for både dig og dit ventede barn i efterfølgende graviditet, for eksempel bristning i livmoderen, blødninger og moderkage-problemer (0,5-2 %).