Børn født i uge 36 + (senpræmature)

Indlæggelsesvarigheden kan variere fra dage til uger afhængigt af barnets evne til at die samt eventuel gulsot. Derfor forløber indlæggelsen også meget individuelt fra familie til familie.
Det kræver ofte tid og stor tålmodighed at få etableret en velfungerende amning, da det kan gå lidt frem og tilbage, hvor mange kræfter barnet har til at die.

Ved længerevarende indlæggelse kan det være en god ide at få din/jeres barnevogn herind, så du/I kan gå en tur.

Et barn født i graviditetsuge 36+ kan have problemer med at holde et normalt blodsukker, da det ikke har en fuld "madpakke" med sig, modsat børn født til terminen.

Efter fødslen får du eller din partner så hurtigt som muligt barnet op på maven hud mod hud. Ved fortsat at ligge med barnet på denne måde, hjælper du/din partner med til at stabilisere barnets blodsukker.

Vi følger barnets blodsukker de første timer efter fødslen ved blodprøver taget i barnets hæl.

Mulige tegn på lavt blodsukker:

• Barnet sitrer
• Barnet bliver blegt
• Barnet bliver stille
• Barnet har nedsat suttelyst

Et for tidligt født barn er ekstra sårbart i forhold til at holde kropstemperaturen. Den bedste varme får barnet ved nær kropskontakt med sine forældre, altså ved at ligge hud mod hud. Ligger barnet i vuggen, skal det have tøj på samt en dundyne over sig.

Ved bleskift skal barnet ikke ligge for længe uden tøj på. Dæk eventuelt barnet til med et svøb, mens bleen skiftes.

Barnet vil i starten ikke altid selv sige til ved behov for mad. Træthed kan nemt forveksles med mæthed.

Barnet er ikke født med tilstrækkelige depoter, hvorfor det er vigtigt, at det får mad. Det kan nogle gange være nødvendigt at vække barnet ved for eksempel bleskift.

Barnet skal gerne have mad 8-12 gange i døgnet. I samråd med dig/jer lægger vi en amme-/ernæringsplan, og denne justeres i takt med barnets ændrede behov og modenhed til at die. Nogle børn kan på grund af umodenhed have svært ved at danne et tilstrækkeligt godt vakuum om brystet, hvorfor en suttebrik nogle gange kan være en midlertidig løsning.
Amning må i starten ofte suppleres med eftermad givet på kop eller i en sonde. Flaskeernærede børn kan ligeledes have brug for eftermad i en sonde til en start. At give eftermad på sonde sparer på barnets kræfter og er ikke en hindring for fortsat amning. Du/I kan fint blive medinddraget i at give eftermaden i det omfang, du/I har mod på og lyst til. Vi undlader at give flaske i forbindelse med eftermad, da dette kan signalforvirre barnet og dermed påvirke en ammeetablering. Eftermaden kan være din udmalkede mælk eller modermælkserstatning.

Husk at selv få dråber råmælk kan være guld værd for at forebygge infektioner og sætte gang i dit barns fordøjelsessystem.

Billedet herunder illustrerer barnets vej til brystet. Det kan tage dage at komme fra starten af vejen (hud mod hud kontakt) til den anden ende af vejen (dier udelukkende).

Barnets vandladning og afføring fortæller noget om dets trivsel og ernæringstilstand, nøjagtigt som ved børn født til termin. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på barnets udskillelser samt farven på afføringen. 

Desuden vil barnet blive vejet hver anden dag. Forventeligt taber barnet sig i starten. Inden for de første 10 dage ses vækstkurven som regel opadgående igen.

Et barn, der er født cirka 4 uger før terminsdatoen sender ofte svagere signaler end et barn født til termin. Det kan i starten være svært at aflæse signalerne. Når du har dit barn hud mod hud, bliver du hurtigere opmærksom på signalerne og dermed hurtigere fortrolig med at tyde dit barns sult-, mætheds- og trivselstegn.

Tidlige tegn på sult

▪ Øjenbevægelser/glipper med øjnene
▪ Bevæger arme og ben
▪ Smasker
▪ Søger
▪ Putter fingre i munden

Sene tegn på sult

▪ Gråd

Mæthed

▪ Roligt
▪ Afslappet
▪ Sover

Hvornår er barnet klar til samvær og øjenkontakt?

▪ Det er vågent og mæt
▪ Afslappet
▪ Har klare øjne og søger øjenkontakt
▪ Kigger sig omkring

Hvornår har barnet behov for ro/søvn uden stimuli?

▪ Lukker øjnene eller kigger væk
▪ Gaber
▪ Bliver uroligt eller grædende

Det er forventeligt, at dit/jeres barn sover meget i starten, og at det kun er vågent i få minutter i forbindelse med måltiderne.
Børn, der er født før tiden er ofte mere følsomme over for lys, lyde og hurtige bevægelser. Der skal tages særlige hensyn og skabes ro og tryghed omkring barnet.

Dit/jeres barn har behov for ro, hvile, tryghed og søvn imellem måltiderne. Her er hud mod hud kontakt igen det bedste, du/I kan tilbyde barnet.

Desuden kan det være en god ide at indskrænke antallet og varigheden af besøgende netop for at skabe ro omkring barnet.

Gulsot opstår som regel på grund af umodne leverforhold hos det nyfødte barn. Gulsot er forventeligt hos for tidligt fødte børn, og det er ikke farligt.

Ofte ses symptomer på gulsot efter 2-3 levedøgn. Barnet starter med at blive gult på næsen og i ansigtet. Senere kan den gule farve brede sig nedad på kroppen. I takt med at barnet bliver mere gult, kan det også blive tiltagende sløvt og have svært ved at holde sig vågent og aktivt under måltidet.

Det kan blive aktuelt at måle barnets bilirubinniveau i huden. Det gøres enten med 3 tryk på barnets hud (brystkasse) med en cutanmåler eller ved en blodprøve i barnets arm. Mors udmalkede mælk eller sukkervand på sprøjte kan gives som smertelindring, mens blodprøven tages.

Behandlingen af gulsot er mad i de rigtige mængder og i nogle tilfælde lysbehandling i en Bilibed eller med et Biliblanket. Lysbehandlingen varer ofte 2 døgn. Blodprøver vil blive gentaget for at følge effekten af lysbehandlingen.

Vi kan kontakte sundhedsplejersken, så der kan etableres en hurtig opfølgning efter udskrivelsen.
Er der behov for en mere glidende overgang, kan du/I udskrives og komme på Svangre-/barselsafsnittet til ambulant opfølgning med vejning af barnet, tjek af barnets bilirubinniveau og lignende.