I Danmark har du ret til en fri abort frem til og med uge 17+6. Efter dette tidspunkt skal du søge om tilladelse hos abortnævnet.
Det kan være en god idé at få foretaget aborten så tidligt som muligt, når du har taget din beslutning.
Her er nogle ting, du måske vil overveje, når du tænker på tidspunktet for aborten:
- Før uge 9+0: Aborten kan foregå hjemme hos dig selv.
- Efter uge 9+0: Aborten skal foregå under indlæggelse på hospitalet.
Jo længere du er henne i graviditeten, desto større er risikoen for komplikationer som kraftigere blødning, smerter og risiko for underlivsbetændelse.
Graviditetssymptomer som kvalme og brystspænding kan fortsætte og nogle gange forværres, jo længere du er henne. De kan vare op til en uge efter aborten.
Jo længere du er i din graviditet, jo mere gravid vil du ofte føle dig. Følelser som sorg, skyld eller tvivl kan opstå.