Ernæring er en del af din behandling, og under indlæggelsen er den mad, du kan bestille nøje afstemt med dine behov for næringsstoffer.
Både mad og drikke bestilles via madbestillingssystemet 'Min Mad', som er et digitalt system, der snakker direkte sammen med a la carte køkkenet på afdelingen.
Du kan bestille mad/drikke enten ved at:
Bruge skærmen ved din seng. Klik først på madbestillingsikonet og derefter på "Min Mad" ikonet.
Bruge din egen telefon/tablet og åbne siden minmenu.rm.dk
Der er ingen faste spisetider, så du kan bestille mad og drikke hele dagen.
Sygeplejerskerne kan hjælpe dig med at bestille, hvis du har brug for det.
Ved indlæggelse bliver alle patienter vurderet for om de er i ernæringsrisiko. Her bliver det samtidigt vurderet, hvad der er bedst for dig at spise og drikke. Herefter ordineres du en kostform eller diæt, og du logges på bestillingssystemet 'Min Mad' på tablet på sengestuen eller din egen smartphone.
Når du er logget på, kan du se din egen personlige menu, som passer lige netop til dig.
Der kan være brug for at følge med i, hvor meget du får spist og drukket i løbet af dagen. Det sker også i 'Min Mad' og ud fra den mad, du har bestilt. Derfor er det vigtigt, at der kun bestilles mad til dig som patient. En eventuelt pårørende skal bestille mad under menupunktet "Pårørende Madbestilling." Se mere nedenfor.
Selvom du har dit eget personlige menukort, kan det være svært af få spist nok. I det tilfælde kan der være brug for, at der bliver lagt en plan for din ernæring, mens du er indlagt. På den måde sikre vi, at du får dækket dit behov for næringsstoffer. Her hjælper en klinisk diætist.
Pårørende
Pårørende er meget velkomne til at spise sammen med patienten
Pårørende er meget velkomne til at spise sammen med dig.
Kapaciteten i sengeafsnittenes køkkener er dog begrænset, og derfor er der kun mulighed for at én pårørende pr. patient kan bestille mad via appen
Mad til pårørende bestilles også via systemet 'Min Mad'. Du kan enten bruge:
Skærmen ved sengen (klik på ikonet 'madbestilling' og derefter ikonet 'Min Menu'.
HUSK: Vælg "Pårørende Madbestilling". Betaling sker via MobilePay.
Menuen til pårørende og alle andre raske, indeholder større og mere mættende portioner, som følger de officielle kostråd for sund mad. Maden adskiller sig derfor fra patientens menu.
Alle pårørende er velkome til at spise sammen med patienten, men kapaciteten i afsnitskøkkenet er begrænset. Derfor kan der kun bestilles mad til én pårørende via app'en.
Er I flere pårørende kan I hente mad i Havens Madhus i foyeren eller i hospitalskiosken. Maden må I gerne tage med tilbage og spise sammen med patienten.
Mere information
Patienters ernæringsmæssige behov er meget forskellige, og derfor får alle indlagte patienter ordineret en kostform eller diæt efter individuel vurdering. Der laves systematisk opsporing af patienter i ernæringsrisiko.
Normalkost:
Er til alle raske - og også en del af behandlingen af visse sygdomme fx hjerte- karsygdomme, diabetes og overvægt, samt til ammende og gravide. Normalkost anbefales til alle patienter, som ikke er i ernæringsrisiko. Normalkost opfylder de officielle anbefalinger. Denne menu indeholder mere grønt og fuldkorn, og portionerne er større.
Sygehuskost:
Er den kost, som bør spises under sygdom, og den ordineres til patienter i ernæringsrisiko med normal appitit. Denne menu indeholder mindre grønt og fuldkorn, men mere fedt og protein. Desuden er portionsstørrelsen mindre end for Normalkost.
Kost til Småtspisende:
Ordineres til patienter i ernæringsrisiko og med et meget lille indtag. Retterne er små og meget fedt-og proteinholdige. Er du ordineret denne kostform, er det en god ide, at du spiser så mange små måltider, du kan i løbet af dagen. Gerne 6-8 måltider.
Diæter:
Tilbydes patienter med særlige behov og findes under tilhørende kostformer. Der findes bl.a. diæter til patienter med intolerance eller allergi, samt diæter til patienter med andre ernæringsmæssige udfordringer.
Eksempler herpå kan være udfordringer med at synke, som afføder en konsistensmodificeret diæt eller forandringer i hvad patienter kan tåle efter operation i tarmene.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1254679
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.