Mad til børn med nedsat appetit

Rådene på denne side er generelle og gælder børn med nedsat appetit og/eller utilstrækkelig vægtøgning.

For dit barn kan gælde individuelle hensyn, som afviger fra det, du læser her. Derfor skal rådene bruges som supplement til den vejledning, du har fået i børneklinikken eller hos den kliniske diætist.

Det er helt naturligt at blive bekymret, hvis dit barn spiser småt eller ikke vokser tilstrækkeligt.

Men hvis barnet føler sig presset til at spise, eller hvis der er meget fokus på maden ved måltidet, kan det gøre barnets appetit endnu mindre. Derfor kan det hjælpe at have fokus på følgende ved måltiderne:

• Undgå at presse eller tvinge barnet til at spise.

• Undgå for meget fokus på maden ved måltidet. Lad være med at kommentere på, hvad barnet spiser eller ikke spiser.

• Beskriv maden så neutralt som muligt, for eksempel om den er sprød, blød, hård, knasende, varm eller kold. Undgå at sige, om maden smager godt eller ej.

Det anbefales at have et regelmæssigt måltidsmønster med hyppige måltider i løbet af dagen – cirka hver 2.–3. time.

For at styrke appetitten til måltiderne kan det være en fordel at undgå snacks fx kiks/frugt/smoothies m.m for tæt på måltiderne. Det kan tage toppen af appetitten fra de mere energitætte måltider.

Undgå også, at barnet drikker sig mæt i mælk, juice eller saft før eller under måltidet.

Frugt og grøntsager bør ikke fylde for meget til måltiderne i denne periode, da barnet ellers kan blive for hurtig mæt uden at få nok kalorier til at tage tilstrækkeligt på i vægt.

• Skab god stemning under måltidet. Hyggelige måltider fremmer spiseglæden.
• Undgå, at barnet sidder for bordenden, det kan give for meget fokus på barnet.

Forældrene sætter rammerne for måltidet. I har ansvaret for hvornår, hvor og hvad der serveres. Barnet har ansvaret for, hvad og hvor meget det spiser af det, der bliver serveret.

Sørg for, at der altid er én eller flere af barnets aktuelle præferencer (tryghedsmad) på bordet.

• Undgå at måltidet trækker for længe ud.
• Hvis barnet kun spiser få bidder, så prøv at have ro i maven. Efter et par timer kan du tilbyde et nyt måltid, hvor appetitten måske er større. 

Tilbyd gerne dit barn et lille ekstra måltid før sengetid hver dag.
Se forslag under "Mellemmåltider" nedenfor. Tal også med den kliniske diætist om, hvad der passer bedst for dit barn.

I perioder, hvor dit barn har nedsat appetit og/eller ikke tager tilstrækkelig på i vægt, kan det være nødvendigt at fravige de generelle anbefalinger om variation i kosten.

Der kan være behov for primært at imødekomme barnets præferencer ved at tilbyde mad, som barnet kender og bedst kan lide, samtidig med at maden så vidt muligt gøres mere energitæt.

Det er dog stadig vigtigt, at barnet bliver præsenteret for forskellige typer mad, for på længere sigt at skabe gode kostvaner. Maden til familiens måltider skal derfor stadig gerne være varieret, men uden forventning om, at barnet skal smage på eller spise det hele.

Gradvis mere variation i takt med bedring i appetit

Når barnet igen har taget tilstrækkeligt på i vægt, og appetitten er blevet bedre, kan I gradvist arbejde videre med at udvide barnets smagspræferencer og skabe større variation i maden.

Hvis dit barn ikke spiser nok til at tage på i vægt, er det vigtigt at berige maden med ekstra fedtstof. På den måde får barnet flere kalorier i en mindre mængde mad.

Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. Det indeholder næsten dobbelt så meget energi (kJ/kcal) pr. som protein og kulhydrat.

Det anbefales generelt at variere mellem forskellige typer fedtstof.

Prioritér gerne umættet fedt fra:

• smagsneutral rapsolie i eller på maden

• andre vegetabilske olier som olivenolie i madlavningen

• dip som mayonnaise, remoulade, hummus, pesto eller guacamole

• kerner og frø samt nødder*, mandler* og peanuts* i grød, brød, knækbrød eller snackkugler – eller som topping på maden

• peanutbutter på brød, i grød eller i snackkugler og barer

• avocado, fx most på brød, i retter eller som topping

• oliven som snack eller topping

• fede fisk som makrel, sild og laks

* For børn under cirka 3 år skal nødder og mandler være helt fint hakket eller blendet.

Der kan også varieres med mættet fedt fra:

• smør på brød, grød eller mos

• fløde i sovs, supper eller desserter

• cremefraiche med højt fedtindhold i fx supper og karryretter

• sødmælk frem for mælk med lavere fedtindhold, hvis der er behov for det

• surmælksprodukter og yoghurt med højt fedtindhold (mindst 3,5 g fedt pr. 100 g)

• revet fuldfed ost på retter som kødsovs, gratin, æggekage og pastaretter

Sådan kan du tilsætte ekstra olie i maden

Du kan generelt tilsætte 1–2 teskefulde smagsneutral rapsolie til barnets mad.

Rør eller vend olien i for eksempel:

• kartofler, ris, pasta, couscous og bulgur

• grød og kartoffelmos

• kødsovs og sammenkogte retter

• supper og sovs

• yoghurt og smoothies

• dej til pandekager og vafler

Protein er et vigtigt næringsstof, fordi det fungerer som kroppens byggesten. Det er nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af muskler, celler og væv. Protein spiller også en vigtig rolle i immunforsvaret, især under sygdom.

Der er dog sjældent behov for at have særligt fokus på ekstra protein i barnets kost. En nogenlunde varieret kost med mælk, mælkeprodukter eller ost, æg, kød, fisk og/eller bælgfrugter vil som regel dække barnets behov for protein – når barnet samtidig får dækket sit energibehov.

For et barn med nedsat appetit kan det tværtimod være uhensigtsmæssigt, hvis der er for meget fokus på protein. Et højt indtag af magre proteinkilder - for eksempel skyr, proteindrikke fra dagligvarehandlen eller tilsætning af proteinpulver – kan give en øget mæthedsfølelse uden at bidrage tilsvarende med ekstra kalorier.

Hvis du er bekymret for, om dit barn får nok protein, fordi det spiser ensidigt, kan du tale med den kliniske diætist om, hvorvidt barnets behov bliver dækket.

For alle måltider er det vigtigt at servere og variere maden med udgangspunkt i det, dit barn kan lide.
Variér maden i små skridt, så barnet gradvist bliver præsenteret for nye smage og konsistenser.

• Havregrød lavet på mælk og tilsat 1–2 tsk rapsolie. Variér evt. med smør, peanutbutter, nøddepålæg gerne toppet med frugtmos/sukker/kanelsukker.
• Øllebrød tilsat 1–2 tsk rapsolie med mælk eller fløde.
• Morgenmadsprodukt eller havregryn med mælk – kan tilsættes fint hakkede nødder*.
• Yoghurt eller tykmælk med morgenmadsprodukt, müsli eller havregryn.
• Brød eller bolle med fedtstof og pålæg/ost.

*For børn under cirka 3 år skal nødder og mandler være helt fint hakket eller blendet.

• Rugbrød eller andet brød med fedtstof og...
  

  • kødpålæg, leverpostej eller fiskepålæg (fx makrel i tomat, torskerogn, laks, karrysild eller fiskefrikadelle)

  • æg eller avocado

  • pålægssalater (fx æggesalat, hønsesalat eller tunsalat**)

  • rester fra aftensmaden, fx frikadeller eller kylling

  • mayonnaise, remoulade, pesto eller hummus som topping eller dip 

• Sandwich med mayonnaise, fed dressing eller pesto samt pålæg, æg eller pålægssalat
• Rester fra aftensmaden (se forslag under middags- og frokostretter)

Mindre mængde frisk frugt og grønt.

**Børn under 3 år bør ikke spise dåsetun. Børn mellem 3 og 14 år bør højst spise én dåse tun om ugen.

• Madpakken kan med fordel varieres med fx pølsehorn, pizzasnegle, pastasalat sandwich eller wraps – særligt hvis barnet er kørt træt i rugbrød. Og/eller:
• Frikadelle, fiskefrikadelle, kyllingelår/hot wings ved siden af lidt rugbrød/brød med fedtstof.
• Mindre mængde frisk frugt og grønt.

Madpakken kan suppleres med små mængder af energitætte snacks som:

• mandler, nødder, peanuts*
• tørret frugt, dadelkugler
• pesto-snegl/snurre
• ostehaps/ostebjælke
• et stykke müslibar
• yoghurt i lille bæger
• kiks/digestive med smør, peanutbutter eller nøddepålæg
• bananpandekage eller vaffel

Hold madpakken overskuelig

• For mange, især yngre børn, kan madpakken nemt blive for uoverskuelig.
• Hold madpakken simpel og genkendelig.
• Giv gerne flere små, enkelte madpakker frem for én stor.

*For børn under ca. 3 år skal nødder og mandler være helt findelt, fx i hjemmebagt knækbrød og snackkugler.

• Spaghetti/pasta med kødsovs og lasagne – gerne med ekstra revet ost
• Boller/kylling i karry med ris, bulgur eller couscous
• Sammenkogte retter, fx paprikagryde, gullash eller mørbradgryde, serveret med ris, pasta, kartofler, kartoffelmos, kartoffelbåde eller flødekartofler 
• Tortilla med kødfyld, guacamole, cremefraiche og revet ost
• Pastaretter med flødesovs og ekstra revet ost
• Pastasalat med dressing, fetaost, oliven, avokado, tørret frugt og/eller nødder* eller kerner
• Madtærte med fløde eller cremefraiche
• Tarteletter med høns i asparges
• Legeret kartoffel- og grøntsagssuppe, evt. med røde linser; tilsæt fløde og/eller fed cremefraiche som topping. Server gerne med ostegratineret (rug)brød smurt med olie
• Risengrød kogt på sødmælk med smør og kanelsukker
• Lun frikadelle/fiskefilet/varm leverpostej med (ristet) rugbrød eller andet brød med fedtstof

Server lidt grønt til eller i maden efter barnets præference.

Tip til travle dage:

• Frys gerne rester af barnets favoritretter ned. Det gør det nemt på travle dage eller som alternativ, når der serveres nye retter eller retter, barnet normalt ikke foretrækker.

*For børn under ca. 3 år skal nødder og mandler være helt findelt.

Server 2–4 små måltider om dagen, fx formiddag, tidlig eftermiddag, sen eftermiddag og/eller inden sengetid.

Brød og kornprodukter:

• Brød eller knækbrød med fedtstof og ost/pålæg, peanutbutter, banan eller nøddepålæg – gerne lidt frugt og findelte nødder/mandler*
• Toast med fedtstof, ost og skinke eller kylling
• Rugbrød klapsammen med smør eller mayonnaise med frikadelle eller hotwings ved siden af
• Pølsehorn, pizzasnegle, pizzabolle eller pesto-(butterdejs)snurrer
• Havregryn eller morgenmadsprodukt med mælk, sukker og evt. tørret frugt
• Knækbrød med hytteost (evt. beriget med rapsolie) og avokado
• Røræg med brød eller (ristet) rugbrød med smør

Surmælksprodukter:

• Sødmælksyoghurt, græsk yoghurt 10 %***, tykmælk eller ymer*** med müsli, nødder/mandler* og evt. lidt bær
• Jordbærgrød evt. beriget med smagsneutral rapsolie, serveret med sødmælk eller fløde
• Koldskål med kammerjunker eller koldskålscrunch og evt lidt frisk frugt
• Hjemmelavet smoothies med fedt holdigt surmælksprodukt (fx græsk yoghurt 10 %*** eller tykmælk***), 1 tsk smagsneutral rapsolie pr. dl, evt. havregryn og frisk frugt som banan eller bær – kan fortyndes med juice og smages til med sukker/honning

Andre små retter og snacks:

• Bananpandekager eller vafler lavet med æg og havregryn, beriget med ekstra fedtstof – evt. serveret med frisk frugt, sukker, sirup, marmelade eller nøddepålæg, og evt. hakkede nødder/mandler*
• Frugtsalat med frisk frugt, tørret frugt, nødder/mandler*, mørk chokolade og vaniljecreme
• Snacktallerken: fx med digestive kiks med smør/peanutbutter/nøddepålæg, et stykke müslibar og/eller dadelkugle, ostehaps/ostebjælke, lille håndfuld nødder/mandler*/tørret frugt, lidt saltsnacks, lidt frisk frugt samt et glas mælk eller kakao
• Mindre portion pastasalat med kylling, skinketern eller tun, evt. med pesto, cremefraiche dressing eller olie-eddikedressing
• Æggemuffins og brød med fedtstof

*For børn under ca. 3 år skal nødder/mandler være helt findelt, fx i grød, hjemmebagt knækbrød eller snackkugler.

***Børn under 2 år anbefales ikke surmælksprodukter med højt proteinindhold, såsom skyr, ymer eller græsk yoghurt.

• Server gerne mælk til flere af måltiderne, fx morgenmad og mellemmåltider.
• Vent evt. med at servere mælken til undervejs eller sidst i måltidet, så barnet ikke drikker sig mæt i mælken.

Der kan være behov for supplering med multivitamin/mineraltilskud. Det er den kliniske diætist eller lægen, som vurderer, om dit barn har behov for et vitamin/mineraltilskud.

Nogle børn kan have behov for at supplere kosten med særlig ernæringsdrikke, tilpasset børns ernæringsbehov.

Neutrale varianter kan også bruges i madlavning, fx i grød, mos, pandekager, vafler eller muffins.

Det er den kliniske diætist eller lægen, der vurderer, om dit barn har behov for ernæringsdrikke, og som anbefaler individuelt, hvilke varianter og mængder der passer til dit barn.

• Anbefalinger for den danske institutionskost (6. udgave 2025) – Officiel publikation om sammensætning af kost til både raske og syge, herunder kost til børn og unge. Du kan hente PDF’en direkte fra Sundhedsstyrelsens side: Anbefalinger for den danske institutionskost | Sundhedsstyrelsen
• Klinisk ernæring (6. udgave, 2023) – Grundbog i klinisk ernæring med gennemgang af ernæringsbehandling ved sygdom. Kapitel 16 omhandler ernæring til det syge barn.
• Clinical Paediatric Dietetics (5. udgave, 2020) af Vanessa Shaw – International fagbog om klinisk diætetik til børn med fokus på ernæringsbehov, sygdom og ernæringsbehandling hos børn.