Et for tidligt født barn kommunikerer med sine omgivelser på en fin og nuanceret måde. Din vigtigste opgave som forælder er at lære dette sprog at kende.
Gå direkte til:
Samspil med dit for tidligt fødte barn
Et for tidligt født barn kommunikerer og samspiller med sine omgivelser på en fin og nuanceret måde.
Din vigtigste opgave som forælder er, at opfange dette "spæde sprog" i samarbejde med personalet og handle på det, dit barn viser.
Prøv at efterligne det miljø, som dit barn ville have haft i livmoderen. Herved
optimerer du dit barns sansemotoriske udvikling
forebygger du at din barn bliver overstimuleret
Skab et roligt og skånsomt miljø, der følger dit barns udvikling.
Vær opmærksom på
Dit barn har brug for ro til at gro. Men det er også vigtigt, at du som forælder opfanger, når
dit barn er vågent
dit barn er modtageligt overfor kontakt
så dit barn få den kontakt og stimulation, det har brug for.
Du vil som forælder hurtigt
lære dit barns formåen at kende
få erfaring for, hvad dit barn kan klare i forskellige situationer
Sådan gør du
Dit barn har det godt, når det
har et afslappet udtryk i ansigtet
trækker vejret roligt og ubesværet
har samme hudfarve, også ved anstrengelse
gør forsøg på eller klarer
at samle sine arme og ben ind til kroppen
at føre sine hænder op til munden og måske laver suttebevægelser
at holde om din finger eller andet indenfor rækkevidde
at støtte fødderne mod sengen
at bevæge sig roligt og afslappet
at falde til ro og sove godt
Dit barn kan vise dig, at det er stresset og har brug for en pause ved
at græde
at have et bekymret ansigtsudtryk
at trække vejret uregelmæssigt og besværet, og eventuelt holde en vejrtrækningspause
at være enten spændt eller slapt i kroppen, og ligge med arme og ben udstrakte
at sitre, spjætte og fægte med arme og ben
at gabe, hoste eller nyse flere gange
at virke utilpas og gylpe, selvom det ikke har fået for meget mad
at være urolig og have svært ved at falde til ro
at dit barns hudfarve bliver bleg, mørk eller spættet
Brug dine hænder til at favne og støtte dit barn, i stedet for at ae og nusse
For eksempel ved at lægge dine hænder roligt omkring dit barns hoved og numse. Når dit barn er afslappet og sover under dine hænder, flytter du dem forsigtigt væk fra dit barns krop
Tal roligt til dit barn og sæt ord på dine handlinger.
Dit barn kan genkende din stemme, og kan både vågne ved at høre din stemme samt falde til ro ved at lytte til den
Hjælp eventuelt dit barn med at føre hænderne op til munden
Det føles trygt. Selv et for tidligt født barn kan lide at sutte på sin hånd eller en lille sut
Læg noget med din duft ned til barnet
Duften af mor og far virker beroligende
Giv barnet hud mod hud kontakt
Det er med til at knytte tidlige bånd mellem mor, far og barn
Er dit barn stresset under pusling eller spisning
Giv dit barn en pause. Løft dit barn op og hold det roligt ind til dig, inden du fortsætter
Husk at du som forælder er den bedste til at give dit barn tryghed
Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15 Fløj A, plan 1 7400 Herning
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/915516
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.