Infektioner hos nyfødte skyldes ofte bakterier. Her kan du læse om symptomer på og årsager til infektioner hos dit barn.
Gå direkte til:
Infektioner hos nyfødte skyldes ofte bakterier, men kan også skyldes virus eller svampe. Infektionen kan starte før, under og efter fødslen.
Nyfødte børn kan få mange forskellige typer infektioner, for eksempel:
lungebetændelse
hjernehindebetændelse (meningitis)
blodforgiftning, som skyldes bakterier i blodet
afgrænsede infektioner i huden
Symptomer
Symptomerne
er ikke karakteristiske
kan forveksles med symptomer på andre tilstande
Symptomerne på en infektion kan være
Sløvhed
Pauser i vejrtrækningen (apnø)
Øget behov for ilt
Vekslende temperaturer (for høj eller for lav)
Nedsat evne til at optage maden
Bleg hudfarve
Lavt blodtryk
Kramper (specielt ved meningitis)
Årsag
Det nyfødte barns forsvar mod infektioner (immunforsvaret) har ikke stiftet bekendtskab med bakterier og virus. Derfor har barnet ikke dannet egne antistoffer mod infektioner.
Nyfødte børn kan blive født med infektioner, for eksempel
kan barnet blive smittet med bakterier under fødslen
kan bakterierne passere til barnet gennem moderkagen, hvis mor har en infektion
Det tidligt fødte barn har ikke nået at få så mange antistoffer fra sin mor på grund af den tidlige fødsel. Derfor er barnets naturlige immunforsvar (de hvide blodlegemer) stadig umodent.
Det tidligt fødte barn eller syge nyfødte barn kan have behov for at få ekstra væske og næring gennem et drop. Dette giver en øget risiko for bakterieinfektion i blodet.
Om forløbet
Mistanken om en infektion bliver ofte rejst af forældrene, eller den sygeplejerske der passer barnet.
Ved mistanke om infektion
bliver barnet undersøgt af en læge.
bliver der taget en blodprøve for at
se om der vokser bakterier i blodet
måle et protein i blodet (CRP), der bliver forhøjet ved en bakterieinfektion
bliver der i nogle tilfælde lavet en rygmarvsprøve for at udelukke hjernehindebetændelse (meningitis).
kan der blive lavet en prøve af urin eller slim fra luftvejene. Prøven sendes til undersøgelse for at se, om der er en urinvejsinfektion eller lungebetændelse.
Om behandlingen
Ofte vælger man at behandle med mere et 1 lægemiddel. Dette for at sikre dit barn mod de bakterier, man oftest ser ved en infektion.
Infektion med virus og svampe skal behandles med andre lægemidler end infektion med bakterier.
Infektion med virus er ikke så alvorlig og forsvinder ofte af sig selv uden behandling.
Du vil ofte opleve, at vi behandler dit barn med antibiotika, selvom vi kun har en mistanke om, at dit barn har en infektion.
Det er nødvendigt, fordi vi gerne vil være på forkant med behandlingen. Spædbørn kan blive pludseligt meget syge af specielt infektion med bakterier
Hvis en infektion ikke kan bekræftes, stopper vi typisk behandlingen efter to døgn.
Hvis en infektion er meget alvorlig må nogle ganske få børn kortvarigt
behandles i respirator
behandles med medicin for lavt blodtryk
Mere information
De fleste børn bliver hurtigt raske på behandling med antibiotika
Børnene observeres nøje under infektionen for at sikre, at de får den rigtige behandling
Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15 Fløj A, plan 1 7400 Herning
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/915517
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.