Raske nyfødte børn, syge børn og for tidligt fødte børn har godt af at lægges hud mod hud. Når barnet er klar, skal det ske så hurtigt som muligt efter fødslen.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Båndet mellem dig og dit barn styrkes
Du lærer hurtigere dit barns signaler at kende
Sådan gør du
Undgå at dufte af kraftig parfume eller røg
Dit barn skal kun være iført ble og eventuelt en hue
Læg dit barn hud mod hud på dit nøgne bryst
Saml dit barns arme, så hænderne er ved dit barns ansigt
Saml dit barns ben, undgå "frøstilling", støt med en hånd under numsen
Hjælp dit barn med at skifte stilling: Drej hovedet skiftevis fra højre til venstre.
Vi anbefaler
At dit barn ligger hud mod hud så mange timer i døgnet som muligt
Inddrag eventuelt et ekstra nært familiemedlem, hvis du som forælder ikke har mulighed for ofte at ligge hud mod hud med dit barn
Mere information
Bedre søvn
Trygheden ved at ligge hos dig gør, at dit barn nemmere kan falde i søvn. Dit barn mærker, at du passer på det, og dit hjerteslag virker beroligende på dit barn
Mindre gråd
Ved hud mod hud virker dit barn mere veltilpas
Du opdager hurtigt, hvis noget virker generende på dit barn
Dit barn bliver hurtigere trøstet
Bedre vægtøgning
Dit barn bruger mindre energi ved at ligge hud mod hud
Dit barn vil være mere harmonisk og veltilpas
Fordøjelsen bliver fremmet
Mindsker stress
Dit barn danner færre stresshormoner
Fremmer udviklingen af hjernen
Jo mindre stress dit barn udsættes for, jo bedre bliver dit barns hjerne udviklet
Mere stabil hjerterytme
Dit barn får færre pulsfald og -stigninger, fordi stressniveauet hos dit barn er lavere ved at ligge hud mod hud
Stabilt blodsukker
Hud mod hud fremmer optagelsen af den mælk, dit barn får
Dit barn bruger ikke unødig energi på at savne dig og på selv at regulere temperaturen. Derfor holdes dit barns blodsukker mere stabilt
Roligere vejrtrækning
Dit barn får en roligere og mere stabil vejrtrækning
Det giver en optimal mulighed for, at dit barns lunger kan ilte blodet bedst, når dit barn ligger på dit bryst i let oprejst stilling med armene ud til siderne
Mere stabil temperatur
Når dit barn varmes op ved at ligge på dit bryst, holdes temperaturen mere stabil
Bedre fordøjelse
Tarmens bevægelser fremmes hos dit barn
Optagelsen af næringsstoffer fremmes
Mælkeproduktionen bliver øget
Når barnet ligger hos sin mor, bliver der udskillet mælkedannende hormoner i mors hjerne
Ammeperioden bliver forlænget
Når barnet ligger hos sin mor, lærer det hurtigt at die
Barnet samler appetit ved at ligge hud mod hud med sin mor
Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15 Fløj A, plan 1 7400 Herning
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/915518
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.