Læs om børn og unges allergi overfor boghvede. Se, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis dit barn har boghvedeallergi eller er i udredning for det.
Gå direkte til:
Boghvede er en plante, som dyrkes primært i Asien. Boghvedens anvendelse som fødevare er udbredt i asiatiske lande, hvor boghvedemel anvendes som hovedbestanddel i eksempelvis nudler og brød. Boghvede findes også i mange traditionelle europæiske retter.
Boghvedeplanten er ikke beslægtet med hvede og indeholder ikke gluten. Boghvede anvendes derfor i hvede- og glutenfri produkter og er også ofte anvendt i helsekostprodukter.
Se hvad du skal være særlig opmærksom på og få gode råd til, hvordan du undgår boghvede i kosten.
Vær opmærksom på
Undgå alle former for mad med boghvede, hvis du er under udredning for allergi over for boghvede eller har fået konstateret allergi over for boghvede.
Lægen afgør, om det er nødvendigt, at du også undgår mad, der kan indeholde spor af boghvede.
Sådan gør du
Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er boghvede i maden. Ordet "boghvede" skal være fremhævet med en anden skrift.
Hele boghvedefrø = boghvedekerner
Boghvedegryn
Boghvedemel
Blinis (små russiske pandekager).
Franske crepes (pandekager).
Nogle brød, boller, kiks og lakrids.
Nogle grødblandinger.
Nogle slags pasta.
Nogle müsliprodukter og andre cereals.
Boghvede bliver oftere mere og mere anvendt i produkter, hvor man ønsker at undgå hvede.
Indholdet kan ændre sig.
Hvis du er på café eller hos bageren, skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af.
Adresse: Børn og Unge Klinik Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15 Fløj A, plan 0 7400 Herning
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/915495
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.