Symotomerne på tennisalbue er ømhed omkring et lille knoglefremspring på albuens yderside, hvor de lange strækkemuskler til hånden hæfter på.

Symptomerne skyldes formentlig en irritations- eller betændelseslignende tilstand (uden bakterier).

Smerterne kan opstå pludseligt i løbet af få dage eller gradvist over lidt længere tid. Ofte veksler smerter og ømhed i styrke fra dag til dag, og over tid har smerterne en tendens til at komme og gå.

Undersøgelser tyder på, at tennisalbue især opstår, når albue og hånd belastes med kraftfulde og hyppigt gentagne bevægelser. Tennisalbue kan dog også opstå uden kendt eller særlig ydre belastning.

Tennisalbue ses hyppigst hos personer med albuebelastende arbejde inden for håndværk og industri.

Men tennisalbue kan også opstå uden kendt eller særlig ydre belastning og skyldes derfor ikke altid arbejdet.

Hvis du har en tennisalbue, vil mange almindelige daglige og arbejdsmæssige gøremål kunne gøre ondt. At bestemte bevægelser gør ondt, betyder dog ikke altid, at disse bevægelser er årsagen til, at du har fået en tennisalbue.

Når du er indkaldt til undersøgelse på Arbejdsmedicin, vil lægen spørge dig til:

• din sygehistorie
• dine tidligere ansættelser
• dit nuværende arbejde

Derefter vil lægen undersøge dine albuer, din nakke, skuldre og arme. Diagnosen stilles på baggrund af fund af ømhed og smerter i albuen. Der er kun sjældent brug for andre supplerende undersøgelser.

Til sidst giver lægen dig råd om behandling, fortsatte aktiviteter, og om der er baggrund for at anmelde sagen som arbejdsskade.

Da tennisalbue ikke er en umiddelbar synlig lidelse, er du nødt til selv at gøre opmærksom på den over for dine kollegaer eller din arbejdsleder.

I de fleste tilfælde vil du kunne fortsætte med dit arbejde. I en periode kan du dog få brug for aflastning fra de mest belastende funktioner.

Kun i sjældnere tilfælde er arbejdet så belastende, at det kan være nødvendigt med en omplacering eller et jobskifte.

I sværere tilfælde kan det blive nødvendigt med sygemelding. Tal med din læge om det. 

Tennisalbue kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis der har været tale om et særligt kraftfuldt arbejde i kombination med enten gentagne bevægelser, akavede stillinger eller statisk (fastlåst) belastning.

Tennisalbue er en godartet tilstand, der næsten altid går over af sig selv uden særlig behandling.

Listen over behandlingsforslag er lang, men der findes ingen videnskabelige holdepunkter for, at nogen bestemt behandling er særlig gavnlig eller overlegen, målt på langtidsresultaterne.

Man ved dog, at overdreven angst og unødig bekymring og hensyntagen medfører risiko for langvarige forløb. Derfor anbefales ofte i starten at afvente spontan bedring.

Behandlingen retter sig mod at mindske smerterne, samt at opretholde og bedre funktionen.

Smertelindring kan for eksempel opnås ved brug af tennisalbuebind (kan købes på apoteket/hos materialisten) og milde smertestillende midler.

Du kan bevare og forbedre funktionen i armen ved fortsat at holde dig så aktiv som muligt, uden at forstærke smerterne. Tag de hensyn, du har brug for, og aflast armen, når det er nødvendigt.

Nogle kan have glæde af et simpelt øvelsesprogram, se for eksempel dette øvelsesprogram på www.sundhed.dk