Antidepressiv medicin har fået kælenavnet 'lykkepiller'. Det er imidlertid misvisende, for medicinen gør dig ikke kunstigt lykkelig, men afhjælper nogle af symptomerne på angst og depression.

Symptomerne på depression er mange, f.eks. tristhed, manglende energi og søvnproblemer. Tager du antidepressiv medicin, vil disse symptomer gradvist blive mindre, og du vil hurtigere få det bedre i forhold til, hvis du ikke fik medicin.

Det er din egen læge, der udskriver antidepressiv medicin, hvis du har brug for det. Tal derfor altid med vedkommende, hvis du er i tvivl om dosis, virkning eller bivirkninger.

Der findes mange slags antidepressiv medicin. De mest brugte kommer fra én af disse kategorier (eller grupper) antidepressiv medicin:

• SSRI (f.eks. Sertralin og Citalopram)
• SNRI (f.eks. Venlafaxin og Duloxetin (Cymbalta)
• Tricyclica
• NaSSA (f.eks. Mirtazapin)

Din egen læge vælger, hvilken der passer til dig, ud fra en række kriterier. SSRI-medicinen er langt den mest udbredte.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen fik 320.000 danskere SSRI-medicin i 2011. I denne patientvejledning fortæller vi primært om SSRI-medicin.

Antidepressiv medicin hjælper din hjerne med at fungere, som den skal. SSRI-medicin ændrer ikke på kemien i din hjerne, men hjælper hjernen med at økonomisere med sine egne signalstoffer på et tidspunkt, hvor der er 'råstofmangel'.

Det betyder, at symptomerne på selve depressionen bliver mindre, og man føler sig mere som sit normale jeg.

Her får du en forklaring på, hvad medicinen konkret gør ved hjernen.

Billedet nedenfor viser, hvordan hjernens nerveceller (A og B) kommunikerer med hinanden ved hjælp af signalstoffer.

Nervecelle A skal videregive en besked til nervecelle B. Det gør den ved at frigive signalstoffer (de røde bolde). Når B's fangarme har indsamlet nok signalstoffer, kan den sende A's besked videre. Derefter går nervecelle A i gang med at genindfange de signalstoffer, som nervecelle B ikke havde brug for. De kan nemlig genbruges til næste kommunikationsoverførsel.

Hvis man har en depression, fungerer dette system ikke. Afsendercelle A laver for få signalstoffer. Det betyder, at modtagercelle B ikke opfanger nok signalstoffer og derfor ikke kan sende beskeden videre.

Det SSRI-medicin gør, er at forhindre nervecelle A i at genindfange de overskydende signalstoffer, så de bliver i mellemrummet mellem A og B.

Næste gang nervecelle A skal kommunikere med B, er der derfor ekstra signalstoffer til stede i mellemrummet mellem cellerne. Nu får nervecelle B det antal signalstoffer, den har brug for, til at sende beskeden videre.

En hjernecelle ligner et træ med finere og finere forgreninger. Når du har en depression, bliver nervespidserne gradvist stynede (klippet af). Med andre ord skrumper hjernen en smule.

Antidepressiv medicin giver nervecellerne i hjernen en vækstfaktor (BDNF), der får nervespidserne til at vokse ud igen. Denne proces kaldes for knopskydning.

Antidepressiv behandling er altså en aktiv behandling, der støtter din hjerne i en udfordret situation.

De hyppigste bivirkninger er hovedpine, svimmelhed, let kvalme, forstoppelse eller mundtørhed.

Disse går ofte over igen efter 1-2 uger.

Hvis du får bivirkninger, der f.eks. går ud over sexlivet, skal du tale med egen læge. Måske kan det hjælpe at skifte medicintype.

Man bliver ikke afhængig

Der er intet afhængighedsskabende ved antidepressiv medicin.

Måske skal du trappe op for at få den rigtige dosis, men det er ikke det samme som, at du skal have mere og mere af det - som ved et misbrug. Man opnår heller ingen rusvirkning.

Når nogle mennesker skal blive ved med at tage antidepressiv medicin, kan det sammenlignes med sukkersygepatientens behov for insulin. Der er brug for varig behandling, men det er ikke det samme som afhængighed.

Man tager ikke på

Almindelig SSRI-medicin virker ikke vægtøgende. Den type antidepressiv medicin, der kaldes NaSSA (f.eks. Mirtazapin), kan dog medføre vægtøgning og virke sløvende. 

Det er afgørende at komme hurtigt i behandling, hvis man har en depression.

Alt for mange går alt for længe og føler, at de bare skal 'tage sig sammen', men det er jo det, man ikke kan.

Populært sagt er 'batteriet gået fladt'. Det kan ikke lades op, uanset hvor meget hvile man får.

Det tager op til 4-6 uger, fra man begynder at tage medicinen, til man kan forvente at have fuld effekt af den. Det kan være frustrerende, fordi eventuelle bivirkninger kommer med det samme, så man i denne periode oplever det samlet set som en dårlig forretning at tage medicin.

Hvis man ikke oplever nogen effekt efter 4-6 uger, er der flere muligheder. Din egen læge kan gradvist forsøge at øge dosis eller på sigt anbefale dig at skifte medicintype. Med disse handlemuligheder vil omkring 80 % opleve en god effekt.

Nogle medicintyper kræver vejledning af en speciallæge i psykiatri. Snak med din egen læge, hvis du har spørgsmål.

En ubehandlet depression varer længere end én, der får den rette behandling.

Uden behandling øges risikoen for, at der opstår kroniske skader i de kognitive funktioner, så man aldrig genvinder det fulde omfang af f.eks. sin hukommelse og koncentrationsevne, når depressionen er forsvundet.

Uden behandling er der også betydeligt øget risiko for, at man senere udvikler en ny depression.