Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) hed tidligere Arbejdsskadestyrelsen og er en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). AES er en uafhængig instans, der hverken er på arbejdsgivers eller arbejdstagers side.

AES’ opgave er at indsamle informationer, vurdere og træffe afgørelser i arbejdsskadesager efter arbejdsskadesikringsloven. AES behandler hvert år ca. 60.000 arbejdsskadesager.

Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside om:

• AES' behandling af arbejdsskadesager 
• AES' behandling i din egen arbejdsskadesag 
• AES' gennemsnitlige sagsbehandlingstid
• Svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ)
  
  

Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker. Læger kan også anmelde arbejdsulykker om f.eks. overfald, vold, eller anden krænkende adfærd - men har ikke pligt til det. 

Arbejdsgiveren skal anmelde ulykken på virk.dk til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Forsikringsselskabet vurderer sagen og betaler eventuelle behandlingsudgifter, som du er berettiget til.

I nogle tilfælde skal forsikringsselskabet overgive sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gælder f.eks., hvis der er tale om varige følger, eller hvis forsikringsselskabet ikke mener, der er tale om en arbejdsulykke.

Når der er tale om erhvervssygdomme, har læger (men ikke psykologer) pligt til at anmelde, hvis de konstaterer eller har mistanke om, at deres patient har fået en arbejdsbetinget sygdom eller har været udsat for arbejdsrelaterede skadelige påvirkninger. Pligten gælder også for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstiden.

Anmeldepligten er uafhængig af, om sygdommen forventes at ville kunne anerkendes som en arbejdsskade. 

I forbindelse med en undersøgelse og udredning på Arbejdsmedicin kan en psykolog også anmelde, hvis han eller hun vurderer, at de psykiske reaktioner er eller kan være forårsaget af påvirkninger i arbejdsmæssig sammenhæng.

Anmeldelsen går både til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet registrerer anmeldelsen i erhvervssygdomsregistret til statistik i det forebyggende arbejde. Det medfører ikke automatisk, at Arbejdstilsynet møder op på din arbejdsplads for at undersøge dit arbejdsmiljø. Det sker kun for et fåtal af anmeldelserne.

Hvis det er Arbejdsmedicin, der anmelder sagen, bliver den arbejdsmedicinske journal sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samtidig med anmeldelsen.

En anmeldelse kræver ikke samtykke fra dig. Hvis din sag er blevet anmeldt mod dit ønske, eller du pt. ikke kan overskue at køre en sag, kan du skrive til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bede dem om at henlægge sagen. Det kan du gøre på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet. Find digital løsning til at henlægge en sag på aes.dk

Hvis din sag ikke er blevet anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan du selv gøre det via selvbetjeningssiden på aes.dk. Du kan også bede en pårørende eller ven om at gøre det.

Du skal anmelde din sag inden for et år efter, at en læge eller psykolog har fortalt dig, at din lidelse muligvis hænger sammen med påvirkninger fra dit arbejde. Selvom sagen er blevet anmeldt for sent, kan AES dispensere for anmeldefristen, hvis lidelsen er erstatningsberettiget. 

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager anmeldelsen af din arbejdsskade, bliver skaden registreret i deres it-system. Sagens journalnummer indeholder:

• dit cpr-nr
• et sagsnummer der angiver, om sagen er din 1. sag, din 2. sag osv.
• en kode for sagstypen
• en kode for den gruppe, der laver sagsbehandling i sagen.

Et journalnummer opføres sådan: J.nr. 171157-xxxx/01/80/A4 (fiktivt eksempel). Tallene efter cpr-nummeret angiver, at det er personens første arbejdsskadesag, det er en sag om erhvervssygdom (kode 80), og sagen behandles af gruppe A4.

Hvis anmeldelsen handler om flere sygdomme, bliver der oprettet en sag for hver sygdom. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har registreret anmeldelsen, sender de dig et brev med oplysninger om det videre forløb. Brevet vil bl.a. fortælle om stiltiende samtykke, hvilket vil sige, at de arbejder videre med sagen, medmindre du beder dem om at stoppe.

Du kan altid selv følge med i din sag og se sagsdokumenterne på aes.dk.

Der er to parter i din arbejdsskadesag:

• ved arbejdsulykker: dig og din arbejdsgivers lovpligtige forsikringsselskab
• ved erhvervssygdomme: dig og en særlig enhed i Arbejdsmarkedets
  Erhvervssikring

Når du er part i sagen betyder det, at du har ret til aktindsigt, at du skal partshøres om dine arbejdsbelastninger forud for afgørelsen, og at du kan anke afgørelsen.

En privat arbejdsgiver skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Din arbejdsgiver er ikke part i sagen, men har mulighed for at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Hvis arbejdsgiver klager, bliver vedkommende på dette tidspunkt part i klagesagen.

Arbejdsgiver får ikke adgang til personfølsomme oplysninger om dig, men får aktindsigt i de oplysninger, der beskriver virksomheden, arbejdspladsen og dine belastninger i arbejdsmæssig sammenhæng.

Hvis en arbejdsgiver ikke har tegnet en forsikring mod arbejdsskader, skal
vedkommende i udgangspunktet selv betale sagsomkostningerne i forbindelse med en arbejdsskade. Dermed bliver arbejdsgiver part i arbejdsskadesagen og har ret til at søge aktindsigt i sagens oplysninger.

Staten, regioner og kommuner kan være selvforsikrede i forhold til arbejdsulykker, men ikke i forhold til erhvervssygdomme. Som selvforsikret er en offentlig arbejdsgiver både arbejdsgiver og forsikringsselskab i arbejdsskadesager.

Den offentlige arbejdsgiver må dog ikke få personfølsomme oplysninger om dig, de forbliver i arbejdspladsens forsikringsenhed. Hvis du får tilkendt erstatning, bliver den udbetalt til dig af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via en særlig pulje. Derefter indkræver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beløbet af din arbejdsgiver.

Når du er part i en sag, kan du på ethvert tidspunkt vælge at få hjælp eller lade dig repræsentere af andre. Du har mulighed for at give fire former for fuldmagter (find vejledning og blanketter til at give fuldmagt på aes.dk):

• Kode 11: Giver ret til at få kopi af afgørelser, men ikke af breve. Ikke partsrepræsentant i sagen.
  Denne fuldmagt bruges ofte af de arbejdsmedicinske klinikker, kommuner og pensionsmyndigheder
  
  
• Kode 21: Giver ret til at få kopier af breve, aktindsigt og ret til at klage og anke. Ikke partsrepræsentant i sagen.
  Denne fuldmagt bruges ofte af fagforeninger
  
  
• Kode 31: Giver ret til at få kopi af alle breve og afgørelser, og til at anke, partshøres, få aktindsigt og afgive udtalelser. Er partsrepræsentant i sagen.
  Denne fuldmagt bruges typisk af advokat eller fagforening
  
  
• Kode 99: Giver ret til at se breve og afgørelser via Arbejdsmarkedet  Erhvervssikrings digitale aktindsigt "Se sag". Der er ingen rettigheder til at handle på denne fuldmagt. Kan kun bruges, hvis sagen behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke i Ankestyrelsen 

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skal undersøge, om skaden kan anerkendes eller må afvises ifølge arbejdsskadesikringsloven.

AES indhenter ofte flere oplysninger for at kunne behandle sagen korrekt. Det kan være et spørgeskema, du skal udfylde om ansættelsesforhold, udsættelse for skadelige påvirkninger i arbejdsmæssig sammenhæng mm.

Det kan også være oplysninger fra læger, sygehusafdelinger (f.eks. Arbejdsmedicin), SKAT, ATP, kommunen, Arbejdstilsynet, en speciallægeundersøgelse eller vidneforklaringer.

Arbejdsgiver bliver hørt

Hvis sagen kan føre til anerkendelse som en arbejdsskade, skal arbejdsgiveren også høres. Arbejdsgiveren bliver bedt om at forholde sig til din og Arbejdsmedicins arbejdsbeskrivelse, komme med sine bemærkninger til den, og at beskrive medarbejderens arbejdsforhold. På den måde bliver sagen belyst af både arbejdsgiver og lønmodtager.

Arbejdsgiveren vil blive hørt i sager om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), der kan anerkendes efter Erhvervssygdomsfortegnelsen og i andre sager, der skal vurderes i Erhvervssygdomsudvalget. AES vil sende arbejdsgiver et uddrag af sagens oplysninger fra f.eks. arbejdsmedicinske undersøgelser og evt. uddrag af journaler fra psykolog eller psykiater. Arbejdsgiveren får kun tilsendt sagsoplysninger om de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. Oplysninger om helbredsforhold, familiære eller andre rent private forhold er ikke en del af arbejdsgiverhøringen.

Du bliver hørt

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender dig en kopi af de væsentlige oplysninger i sagen, som du ikke kender. På den måde får du mulighed for at komme med eventuelle kommentarer, inden de træffer en afgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kun anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis både diagnosen og kravene til den arbejdsmæssige påvirkning er opfyldt.

Diagnosen stilles ofte af egen læge eller en psykolog ved Arbejdsmedicin. Kravene til arbejdspåvirkningen står beskrevet i Erhvervssygdomsfortegnelsen: en liste over de erhvervssygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader. Se hele listen på retsinformation.dk.

På det psykiske område er det kun posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F.1), samt depression i forbindelse med krigsdeltagelse (F.2), der står på Erhvervssygdomsfortegnelsen. Stress, depression og belastningsreaktion står ikke på listen (se mere om dette i næste afsnit).

Ved undersøgelse på Arbejdsmedicin underskriver du en samtykkeerklæring, så Arbejdsmedicin kan få tilsendt kopi af afgørelsen i din arbejdsskadesag. På den måde kan vi holde os orienteret om Arbejdsmarkedets Erhverssikrings praksis for anerkendelse og afvisning af arbejdsskadesager.

Langt de fleste sager om psykiske belastninger bliver ikke anerkendt som en
arbejdsskade, fordi lidelserne ikke er omfattet af Erhvervssygdomsfortegnelsen.

Hvis den psykiske diagnose (f.eks. belastningsreaktion) ikke står på Erhvervssygdomsfortegnelsen, tager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stilling til, om sagen skal vurderes i Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget tage kun sagen op, hvis der f.eks. har været tale om helt ekstraordinært belastende arbejdsforhold, eller arbejdet har været af en helt særlig karakter.

Hvis Erhvervssygdomsudvalget indstiller en sag til anerkendelse, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i overensstemmelse med Erhvervssygdomsudvalgets indstilling. 

Læs om Erhvervssygdomsudvalgets praksis i konkrete sager på aes.dk

Hvis din sag bliver anerkendt som en arbejdsskade, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring undersøge, om du er berettiget til erstatning. Erstatningen kan være:

Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler mm. Under sagsbehandlingen kan du i visse tilfælde få dækket dine udgifter til sygebehandling eller optræning. Hvis du får erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden, bliver erstatningen udbetalt som et engangsbeløb.

Godtgørelse for varigt mén er en skattefri engangsudbetaling for de varige helbredsgener, du har fået af den anerkendte arbejdsskade. Beslutningsgrundlaget er lægelige oplysninger om dine helbredsgener.

Erstatning for tab af erhvervsevne er en skattepligtig løbende erstatning eller et skattefrit engangsbeløb for tab i indtjening på min. 15% på grund afe af den anerkendte arbejdsskade. Beslutningsgrundlaget er oplysninger om dit indtægtsgrundlag, herunder lønsedler.

Der findes også erstatningsmuligheder i forbindelse med dødsfald som følge af en anerkendt arbejdsskade.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, at sagen ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, kan du ikke få erstatning. Du kan dog klage over afgørelsen, hvis den bliver afvist, eller hvis du er utilfreds med den. Find digital løsning/blanket til at klage på aes.dk

Der er en tidsfrist på 4 uger til at klage over afgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis de fastholder afgørelsen, bliver klagesagen videresendt til Ankestyrelsen, der herefter træffer en ankeafgørelse i sagen.

Hvis der er kommet nye oplysninger i din sag, kan du bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sagen. Se vejledning i at genoptage sagen på aes.dk. 

Fristen for genoptagelse af sagen er 5 år regnet fra datoen for den tidligere afgørelse.