Du har fået lagt en gipsbandage for at holde et eventuelt brud helt i ro.
Fold ud
Vær opmærksom på
Bandagen strammer eller gnaver.
Dine fingre eller tæer hæver eller bliver blålige.
Du oplever kuldefornemmelse, eventuelt sovende fornemmelse i fingre eller tæer.
Du får voldsomme eller tiltagende smerter.
Hvis du får et eller flere af disse symptomer: hold din arm eller dit ben 30-40 cm over hjertehøjde, mens du bevæger fingre eller tæer.
Kontakt Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvis det ikke hjælper.
Udenfor ortopædkirurgisk kliniks åbningstid skal du kontakte akutafdelingen.
Kontakt egen læge, hvis du har spørgsmål til smertestillende medicin med mere.
Brug aldrig en strikkepind eller andet hårdt eller skarpt materiale til at klø med under gipsbandagen.
Der kommer nemt rifter, der kan blive betændte eller gøre ondt.
Fold ud
Når du kommer hjem
Først efter ca. 1 døgn er gipsen tør og hærdet. Indtil da skal du undgå at dække gipsen til med for eksempel dyne eller tæppe.
Jo hurtigere den tørrer, des stærkere bliver den.
Gipsbandagen må ikke blive våd, da den så bliver blød og eventuelt knækker eller revner.
Når du går i bad, sørg for at dække gipsen til med en plasticpose, fæstnet med tape eller en elastik.
Når du sidder, vær da opmærksom på, at gipsen ikke støtter på en skarp kant, for eksempel en bordkant. Gipsen kan nemt knække.
Bevæg de led, der er frie af gipsen, hvis din indpakkede arm eller ben hæver
Sørg for at bevæge de led, der ikke er i gips.
Lav nogle bøje- og strækkeøvelser mange gange dagligt, da det mindsker hævelse og forebygger stive led.
Fold ud
Videre forløb
Din behandling varer i ca. _________ uger
Du skal møde til kontrol efter _______ uger:
_______ Kontrol hos egen læge (Bestil selv tid)
_______ Kontrol i ortopædkirurgisk klinik (Vi sender dig tiden via E-boks / pr. post ved børn)
Fold ud
Kontakt
Afkrydses af personalet:
_________ Akutafdelingen tlf. 7843 5900
_________ Ortopædkirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Klinik
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Tlf. 7843 7580 - hverdage kl. 8.00-12.30
E-mail:
Sikker mail via www.borger.dk (kræver MitID)
ortopaedkirurgi@goedstrup.rm.dk (almindelig mail)
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Med sikker mail sender du via e-Boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/911863
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.