Du har et brud i mellemfoden, som kræver behandling. Du skal have din fod i en bandage, indtil bruddet er helet.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Bandagen strammer eller gnaver
Dine tæer hæver eller bliver blålige
Du oplever kuldefornemmelse, eventuelt sovende fornemmelse i tæerne
Du får voldsomme eller tiltagende smerter
Følg anvisningen under "Benet vil hæve og gøre ondt den første tid", hvis du oplever at et eller flere af disse symptomer optræder.
Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik eller egen læge, afhængig af hvor du skal til kontrol, hvis du fortsat oplever gener fra bandagen
Om behandlingen
Du skal have din fod i bandage i ______ uger.
For at få bruddet til at hele må du:
_____ Du må ikke støtte på foden.
_____ Du må støtte til smertegrænsen. Hav rummeligt fodtøj med stiv sål på.
Når du kommer hjem
For at lindre hævelse anbefaler vi, at du gør følgende:
Hold jævnligt benet hævet over hjerteniveau, det vil sige 30-40 cm. over hjertehøjde.
Løsn bandagen lidt, hvis den strammer.
Hvis du har ondt, kan du tage smertestillende medicin efter behov.
Paracetamol (fx Pinex, Pamol eller Panodil) kan bruges af både børn og voksne. Den korrekte dosis afhænger blandt andet af din vægt og eventuelle andre sygdomme. → Se indlægssedlen for den rette dosis.
Ibuprofen (fx Ipren eller Ibumetin) kan bruges af voksne, hvis der er behov for stærkere smertelindring. → Brug det højst i 3 dage og følg anvisningerne i indlægssedlen.
Hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål til medicinen, skal du kontakte din egen læge.
Begge typer smertestillende fås i håndkøb på apoteket og i mange dagligvarebutikker.
Afhængig af, hvilken bandage du har fået på, må du gå i bad.
Akutafdelingen fortæller dig, hvad du må, med den bandage du har fået på. Se nedenfor:
__________________________________________________ (udfyldes af Akutafdelingen)
Videre forløb
_____ I Ortopædkirurgisk Klinik efter ca. _____ uger (vi sender en tid til dig via E-boks, børn pr. post).
eller
_____ Kontrol hos egen læge efter ______ uger (bestil selv tid).
Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger.
Med sikker mail sender du via e-Boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/911879
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.