Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig for lidelser i urinvejene. Du kan også blive indkaldt til kontrolforløb hos os.

Eksempler på hvad vi behandler og tilbyder hjælp til:

  • Vandladningsproblemer
  • Urinvejsinfektioner
  • Sten i urinvejene
  • Forhudsforsnævring
  • Få lagt kateter.

Derudover udreder vi dig, hvis der er mistanke om, at du har kræft i urinvejene.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper. Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Vores undersøgelser og behandlinger

I Urinvejskirurgi har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.

Se oversigt over vores alle de undersøgelser og behandlinger vi foretager. 

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din praktiserende læge
  • En privatpraktiserende speciallæge
  • En anden klinik eller afdeling på hospitalet.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget fra Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om du skal møde op i Gødstrup eller Viborg
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle vejledninger og bilag.

Du må gerne tage en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Når du ankommer skal du skanne dit sundhedskort, som er placeret ved indgangen. På skærmen kan du se, hvor du skal gå hen, og hvornår du kan forvente at blive kaldt til din aftale. Du får en bon med dit aftalenummer. Hold øje med storskærmen, her kan du se, når når du blive kaldt, og hvilket rumnummer du skal gå til.

Registrer din bil 

Husk at registrere din bils registreringsnummer (nummerplade) når du kommer. Tag eventuelt et billede af nummerpladen inden du går fra din bil. Du finder en lille skærm til at registrere din bil ved siden af ankomststanderen.

Læs mere om parkering på Regionshospitalet Viborg 

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Medbring derfor gerne noget læsestof, håndarbejde eller anden underholdning. 

Vær opmærksom på, at vi ikke altid kan kalde patienterne ind i den rækkefælge, som de ankommer i. Hvornår det er din tur, afhænger af forskellige ting. Det kommer blandt andet an på hvilken type undersøgelse/behandling, du skal have lavet. 

Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Dit første besøg 

Du kommer ind til en sygeplejerske eller læge, som vil: 

  • Tale om din sygdomshistorie og de symptomer du oplever
  • Undersøge dig
  • Aftale med dig hvilken behandling du evt. skal have

I dit indkaldelsesbrev finder du information om, hvad der evt. ellers skal ske ved dit første besøg.

Undersøgelsen varer typisk mellem 15-60 minutter.

Din behandling

Hvis det viser sig, at vi kan tilbyde dig behandling i klinikken, lægger vi sammen med dig en plan for din behandling.

Hvis der er forskellige muligheder for hehandling drøfter vi fordele og ulemper med dig. Læs mere om valg i forbindelse med diagnose og henhandling. 

Hvis du skal opereres 

Hvis du skal opereres, bliver det ikke samme dag som dit første besøg. Operationer kan foregå på forskellige måder, men langt de fleste kommer hjem samme dag. Enkelte operationer kræver, at du bliver indlagt.

Hvis vi aftaler operation med dig, skal du eventuelt:

  • tale med en narkoselæge
  • Have tage blodprøver og hjertekardiogram.

Samtale med narkoselæge samt blodprøve foregår ofte samme dag som dit første besøg.

Efterfølgende vil du blive indkaldt til selve operationen. I indkaldelsen finder du bl.a. information om hvor og hvornår, du skal møde op, og hvordan du skal forberede dig hjemmefra.

Svar på din undersøgelse 

I nogle tilfælde får du svar på din undersøgelse med det sammen. Det kan også være, at du skal vente på svar.

Vi aftaler med dig, hvordan vi fortæller dig om resultatet af undersøgelserne, og hvad der nu skal ske.

Din behandling

Hvis undersøgelserne viser, at du har en sygdom, som vi kan behandle i klinikken, lægger vi sammen med dig en plan for din behandling.

Hvis der er forskellige muligheder for behandling, drøfter vi fordele og ulemper med dig.

Du bliver henvist til en anden afdeling, hvis du får konstateret en sygdom, som vi ikke behandler i klinikken.

Afslutning af dit forløb

Nogel patienter kan afsluttes efter første besøg i klinikken, men andre fortsætter med at komme i klinikken i kortere eller længerevarende forløb.Du er tilknyttet Urinvejskirurgisk Klinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden dit forløb hos os afslutter. Du er altid velkommen til at spørge os, om de aftaler vi har lavet, hvis du er i tvivl.

I nogle tilfælde fortsætter du i et kontrolforløb hos egen læge.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet. 

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det. Hvis du skal have lavet en blærefunktionsundersøgelse, anbefaler vi dog, at der ikke er pårørende med til selve undersøgelsen, med mindre der er et særligt behov.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra
  • fortælle, hvilke symptomer du har lagt mærke til, og hvordan du oplever, at de påvirker patienten i hverdagen. 

Find vej

Kontakt

Telefon

Afbud og ændring af tid

Sekretær: 78 43 94 50
Telefontid: Hverdage kl. 09:00-13:00

Spørgsmål til behandling på Urinvejskirurgisk Klinik i Viborg

Sygeplejerske: 78 44 64 54
Telefontid: Mandag-fredag kl. 08:15-09:15

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp kontakt egen læge eller Lægevagten på tlf.: 70 11 31 31

Adresse

Urinvejskirurgisk Klinik Viborg
Urinvejskirurgi
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg

Indgang C, etage 4
Brug gul trappe eller elevator

E-mail

Skriv en sikker e-mail til os (Hav dit MitID klar): 

Send mail via borger.dk